Vejen banes for det genoprettede paradis
„[Jesus] sagde til ham: ’I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.’“ — LUKAS 23:43.
1, 2. (a) Hvad betyder ordet „paradis“, og hvordan kan Edens have beskrives? (b) Hvordan oversættes det hebraiske ord for „have“ i De Kristne Græske Skrifter?
MENNESKESLÆGTEN fik sin begyndelse i Paradiset. Om menneskets skabelse læser vi i De Hellige Skrifters første bog: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl. Endvidere plantede Jehova Gud en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet.“ (1 Mosebog 2:7, 8) Navnet „Eden“ betyder „glæde, lyst“, og Edens have var en udstrakt ’glædens have’, med en rig variation af smukke ting.
2 Ordet „paradis“ kommer af det græske paraʹdeisos, der betyder „parklignende have“. Det hebraiske ord gan, „have“, oversættes med dette græske ord. Skrifterne fra Mattæusevangeliet til Åbenbaringen blev oprindelig skrevet på græsk, og det var dette græske ord der blev anvendt ved nedskrivningen af det Herren Jesus Kristus sagde på Golgata den 14. nisan i år 33, umiddelbart før han led døden på marterpælen.
Jesu paradisløfte til en forbryder
3. (a) Hvad bad en medfølende forbryder Jesus om? (b) Hvad viser forbryderens anmodning om hans opfattelse af Jesus?
3 To forbrydere var pælfæstet ved siden af Jesus. Den ene var holdt op med at spotte ham, skønt den anden blev ved. Den medfølende forbryder vendte sig mod Jesus og sagde: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.“ Herved viste han tro på at Jesus — skønt han nu hang på en pæl ved siden af ham — engang i fremtiden ville komme til at herske i et rige. (Lukas 23:42; Markus 15:32) Dette må have bevæget Herren Jesus dybt. Denne venlige forbryder var overbevist om at Jesus Kristus var uskyldig og at han ikke fortjente så hård en straf som en vanærende, offentlig pælfæstelse. (Lukas 23:41) Gennem sin anmodning udtrykte han tro på at Jesus ville blive oprejst fra de døde og blive hersker i et rige. Forbryderen viste også tro på at han selv kunne få en opstandelse, og at det ville være Jesus der kaldte ham frem fra de døde og begunstigede ham med nyt liv på jorden.
4. Hvordan besvarede Jesus forbryderens anmodning, og hvad viser dette?
4 Da Jesus sagde: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset,“ hentydede han til at forbryderen ville få en opstandelse. Det må have været en stor trøst for den troende forbryder. For at han kunne blive oprejst, måtte Jesus imidlertid oprejses først. Så ville Jesus gøre brug af sin gudgivne evne til at oprejse, og kalde forbryderen tilbage fra de døde på opstandelsens dag for menneskehedens verden. — Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29; 1 Korinther 15:20, 23; Hebræerne 9:15.
5, 6. (a) Hvad lod landshøvdingen Pontius Pilatus skrive over den pælfæstede Jesus? (b) På hvilket sprog talte Jesus sandsynligvis med forbryderen?
5 På hvilket sprog gav Jesus forbryderen dette løfte? Der blev talt flere sprog i området på Jesu tid. Det fremgår af de ord som landshøvdingen Pontius Pilatus lod skrive over den pælfæstede Jesus Kristus for at alle forbipasserende skulle kunne se hvem han var. Beretningen i Johannes 19:19, 20 lyder: „Pilatus skrev også en tekst og satte den på marterpælen. Der stod skrevet: ’Jesus Nazaræeren, jødernes konge.’ Mange af jøderne læste så denne tekst, for stedet hvor Jesus blev pælfæstet lå nær byen; og den var skrevet på hebraisk, på latin og på græsk.“
6 Eftersom Jesus blev født i Betlehem af sin jomfruelige moder, Maria, var han af fødsel jøde eller hebræer, og i de tre og et halvt år han forkyndte i sit hjemland brugte han uden tvivl datidens jødiske sprog, hebraisk. Derfor har han sandsynligvis også talt hebraisk til den venlige forbryder. Hvis det er tilfældet, har han brugt det hebraiske ord gan om Paradiset — det ord der forekommer i Første Mosebog 2:8. Her bruger den græske Septuaginta-oversættelse ordet paraʹdeisos som en oversættelse af det oprindelige gan.
7. Hvordan blev Jesus herliggjort efter sin opstandelse?
7 Jesus blev oprejst fra de døde på den tredje dag efter pælfæstelsen, det vil sige den 16. nisan efter den hebraiske kalender. Fyrre dage senere vendte han tilbage til himmelen, sit oprindelige hjem, men nu befandt han sig i en mere ophøjet tilstand. (Apostelgerninger 5:30, 31; Filipperne 2:9) Han var nu iklædt udødelighed, en egenskab han har tilfælles med sin himmelske Fader. Indtil Jesus blev oprejst fra de døde på denne søndag, den 16. nisan, havde Jehova Gud været den eneste der ejede udødelighed. — Romerne 6:9; 1 Timoteus 6:15, 16.
Løsesummen baner vejen
8. Hvad var Jehovas oprindelige hensigt med jorden, og hvad viser at han holder fast ved denne hensigt?
8 Alt dette var skridt til gennemførelsen af Guds hensigt, at iklæde hele jorden paradisisk skønhed, ja, at lade den blive et globalt paradis. (1 Mosebog 1:28; Esajas 55:10, 11) I Første Korintherbrev 15:45 omtaler apostelen Paulus Jesus som „den sidste Adam“. Dette vidner om at Gud har holdt fast ved sin oprindelige hensigt med jorden, og at én vil opfylde den hensigt som den første Adam forsømte at gennemføre.
9. Hvordan banede Jesus vejen til det genoprettede Paradis?
9 Paulus skriver at Jesus tilvejebragte „en tilsvarende løsesum“. (1 Timoteus 2:6) Jesus Kristus havde selv sagt: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ Dette gjorde det muligt for dem der tror på Jesus Kristus at opnå evigt liv. — Mattæus 20:28; Johannes 3:16.
10. (a) Hvad besluttede Gud i forbindelse med et lille antal begunstigede mennesker? (b) Hvornår og med hvem begyndte udvælgelsen af ’den lille hjord’?
10 Da Jesus steg op til himmelen efter sin opstandelse fra de døde, kunne han til gavn for menneskeheden frembære værdien af sit sonoffer for Gud. Det var imidlertid hans himmelske Faders, Jehova Guds, hensigt at udtage „et folk for sit navn“ blandt jordens nationer. (Apostelgerninger 15:14) Ifølge Åbenbaringen 7:4 og 14:1-4 skal dette folk blot tælle 144.000 medlemmer, og udgøre ’en lille hjord’ af kaldede til Guds himmelske rige. (Lukas 12:32) Udvælgelsen af disse, der er særligt begunstigede af Jehova Gud, begyndte da Jesu Kristi 12 apostle blev udvalgt. (Mattæus 10:2-4; Apostelgerninger 1:23-26) Jesus sagde til dem der udgjorde hans menigheds grundvold: „I har ikke valgt mig, men jeg har valgt jer.“ (Johannes 15:16) De skulle gå foran i arbejdet med at forkynde om det kommende, jordomspændende paradis under Rigets herredømme.
Hvornår kommer Riget?
11. Hvornår skulle det messianske rige oprettes?
11 I Herren Jesu Kristi navn beder vi i dag fortsat Jehova om at hans rige må komme. (Mattæus 6:9, 10; Johannes 14:13, 14) Det messianske rige skulle oprettes ved udløbet af „nationernes fastsatte tider“, de såkaldte hedningetider. (Lukas 21:24) De udløb i 1914.a
12. Hvad skete der i 1914, i harmoni med Jesu profeti om de bemærkelsesværdige begivenheder der skulle være et tegn på hans usynlige nærværelse?
12 Dette år var præget af den første verdenskrig i menneskehedens historie, hvilket stemmer med Jesu profeti om tegnet på hans usynlige nærværelse i Rigets magt over jorden. Hans disciple spurgte: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar sagde Jesus: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:3, 7, 8, 14; Markus 13:10.
13. (a) I hvilken forstand er forkyndelsen om Guds rige en god nyhed? (b) Hvor længe er der blevet bedt om at Guds rige måtte komme, og er hans vidner på jorden nogen sinde blevet trætte af at bede om det?
13 Denne gode nyhed om Jehovas rige forkyndes nu i over 200 lande, og der gøres bestræbelser på at udvide forkyndelsen til endnu flere områder. Nyheden drejer sig ikke om en kommende verdensregering, men om et rige der allerede er kommet til magten, et rige der hersker nu. Det blev oprettet i 1914, og lagde grundlaget for svaret på den mønsterbøn som Jesus bad for over 1900 år siden. Denne bøn er blevet bedt til Rigets grundlægger lige siden han der skulle være dets konge lærte sine disciple at bede om det. Rigets Ophav har lyttet til denne bøn i meget lang tid. Det har glædet ham at høre sine vidner på jorden bede om Riget gennem hele denne periode, for det har vist at de holdt fast ved deres tro på at det ville komme. De blev ikke trætte af at bede denne bøn til deres „Fader i himlene“; deres håb om Riget blegnede ikke. — Mattæus 6:9, 10.
14. Hvorfor bliver Jehovas vidner ved med at forkynde den gode nyhed om Guds rige?
14 Skønt Jehovas vidner tror at dette rige blev oprettet i himmelen i 1914, forkynder de stadig den gode nyhed om Riget. Det gør de fordi dette oprettede rige endnu ikke har overtaget det fulde herredømme over jorden, men har tilladt denne verdens riger at fortsætte med at udøve deres magt og myndighed over alle menneskehedens stammer og slægter. (Romerne 13:1) Riget må derfor komme i fuldt omfang, det vil sige i et sådant omfang at det som den eneste eksisterende regering udøver fuldt herredømme over jorden. — Daniel 2:44.
15. Hvad er siden Pinsedagen år 33 foregået i større omfang end da Israels konger blev salvet?
15 Jesus er udnævnt til konge i dette rige, men han er ikke dets enehersker. Jehova Gud har udnævnt 144.000 af sin kongelige søns disciple til at være medarvinger i det messianske rige. (Daniel 7:27) Ligesom det gamle Israels konger blev salvet med hellig salveolie af ypperstepræsten, har Jehova siden pinsedagen år 33 ladet Jesu Kristi 144.000 medarvinger salve med sin hellige ånd, og derved avlet dem til liv på et åndeligt plan i himmelen sammen med „kongers Konge og herrers Herre“. — Åbenbaringen 19:16; jævnfør Første Kongebog 1:39.
Paradiset genoprettes af „den sidste Adam“
16. Hvordan var udsigterne til et rige ved Jesu pælfæstelse, men hvorfor var det ikke en usand nyhed han havde forkyndt?
16 Ved Jesu Kristi pælfæstelse i år 33 tydede intet på at han ville blive konge. Men det var ikke en usand nyhed om Guds rige han havde forkyndt. På tredjedagen efter Jesu pælfæstelse garanterede Rigets grundlægger at hans disciple ikke ville komme til at bede om en regering der var en umulighed. Jehova oprejste den der skulle repræsentere Ham i Riget, og iklædte ham udødelighed.
17, 18. (a) Hvad ligger der i at Jesus kaldes „den sidste Adam“? (b) Hvad viser verdensbegivenhederne siden 1914?
17 Jesus vidste at Skaberen af det første paradis på jorden ville give ham ansvaret for at et nyt paradis blev indført og at denne jordomspændende have blev befolket. I Første Korintherbrev 15:45, 47 læser vi: „Således står der også skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.’ Den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Det første menneske er fra jorden, dannet af støv; det andet menneske er fra himmelen.“ Den anden Adam kom ned fra himmelen, og det er gennem ham Jehova genindfører Paradiset her på jorden. Det var på dette grundlag at Herren Jesus sagde til den medfølende forbryder: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Af denne samtale fremgår det at Paradiset vil blive oprettet på jorden under himmelens rige ved den herliggjorte Jesus Kristus, „den sidste Adam“.
18 Verdensbegivenhederne siden 1914 stemmer med Jesu Kristi profetier og beviser dermed at Jesus har haft magten siden da. I over halvfjerds år har de der tilhører den generation som har levet siden 1914, erfaret opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus, kapitel 24. Denne tidsperiode nærmer sig derfor sin afslutning, hvilket betyder at Paradiset snart vil blive genoprettet på jorden. — Mattæus 24:32-35; jævnfør Salme 90:10.
En spændende ny verden ligger umiddelbart foran os
19, 20. (a) Hvad vil Jehova føre dem der elsker ham ind i efter Harmagedon? (b) Hvad skal der gøres kort tid efter Harmagedon?
19 Det bliver ikke en kedelig, ensformig tingenes ordning Jehova fører dem der elsker ham ind i, efter at han på Harmagedons slagmark har hævdet sin universelle suverænitet så den aldrig igen kan drages i tvivl. Den kommende æra under det fuldkomne herredømme der udøves af den messianske konge, Jesus, Guds søn, vil blive yderst spændende. Der skal udføres et stort, nyttigt arbejde! Alle ar på jordens overflade efter den globale konflikt mellem Jehovas himmelske hærstyrker og de samlede onde kræfter, vil blive fjernet. Der vil ikke være noget spor tilbage af den.
20 Hvad så med alt det krigsudstyr som nationerne vil efterlade? I betragtning af den symbolske angivelse af hvor lang tid det vil tage at skaffe de brændbare dele af det af vejen, må mængden være enorm. (Ezekiel 39:8-10) De overlevende efter Harmagedon vil måske kunne anvende resterende materialer fra nationernes våben til gavnlige formål. — Esajas 2:2-4.
21. I hvilken situation vil de der overlever Harmagedon befinde sig, i lighed med dem der overlevede Vandfloden, men med hvilken betydelig forskel?
21 De der overlever Harmagedon vil stå i samme situation som Noa og hans familie, der ved et mirakel overlevede den globale vandflod. Satan Djævelen og hans dæmonstyrker vil imidlertid ikke længere hærge de usynlige himle der omgiver jorden, men vil i tusind år være fuldstændig pacificerede. (Åbenbaringen 20:1-3) De der overlever Harmagedon vil få den krævende opgave at underlægge sig en jord som har gennemgået „Guds, den Almægtiges, store dag“, med de virkninger dette har haft på kloden. — Åbenbaringen 16:14.
22. Hvordan vil de der overlever Harmagedon reagere på den store opgave at omdanne jorden til et paradis?
22 Da disse overlevende efter Harmagedon vil være relativt få, kunne man måske forvente at de ville føle sig modløse når de fik overdraget den enorme opgave at omdanne jorden til et paradis. Men de er tværtimod ivrige og spændte, og går lydigt og modigt i gang. De forstår til fulde at denne jord er Guds symbolske fodskammel, og de ønsker oprigtigt at gøre den smuk og tiltalende, så den er hans fødder værdig.
23. Hvilken støtte vil de der overlever Harmagedon få som en forsikring om at deres bestræbelser for at genindføre Paradiset vil lykkes?
23 Det er opmuntrende og dejligt at vide at de ikke vil være overladt til sig selv når de giver sig i kast med denne glædelige tjeneste i lydighed mod Guds anvisninger i forbindelse med jorden. (Jævnfør Esajas 65:17, 21-24.) De vil få fuld, ubegrænset støtte fra ham der aflagde løftet om et genoprettet paradis og som den dag han steg til himmelen sagde: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Han har stadig denne myndighed, og han er i stand til at indfri sit bemærkelsesværdige løfte til den retsindige forbryder, som vi vil se i den følgende artikel.
[Fodnote]
a Flere detaljer findes på side 134-8 i bogen „Lad dit rige komme“, der er udgivet af Vagttårnets Selskab. Se også Ezekiel 21:27.
Opsummering
◻ Hvad betyder Jesu løfte på Golgata for menneskeheden og for den ene forbryder?
◻ Hvad er grundlaget for at vejen kan banes for det genoprettede Paradis?
◻ Hvad forsømte den første Adam, men hvad vil „den sidste Adam“ gennemføre?
◻ Hvilken tingenes ordning vil Jehova føre dem der elsker ham ind i efter Harmagedon?
[Illustration på side 13]
Artiklen „Alle riger ophører i 1914“ blev bragt i „The World Magazine“ den 30. august 1914