Det kristne syn på myndighed
„Der er ingen myndighed uden af Gud.“ — ROMERNE 13:1.
1. Hvad ligger der i ordet „autoritet“, og hvorfor kan man sige at Jehova er den øverste Autoritet eller Myndighed?
DET er naturligt at den der frembringer noget har myndighed over sit værk. Ordet „myndighed“ dækker til en vis grad det samme som ordet „autoritet“, som er afledt af „autor“, der betyder „en som begynder eller iværksætter noget; ophavsmand“. Den Allerhøjeste, den som er „autor“ til, eller Skaber af, alt levende og alt livløst, er Jehova Gud. Han er den øverste Autoritet eller Myndighed. Sande kristne kan fuldt ud tilslutte sig det som nogle himmelske skabninger giver udtryk for med ordene: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.
2. Hvordan har jordiske herskere fra begyndelsen indirekte vist at de ikke har haft en naturlig ret til at herske over deres medmennesker, og hvad sagde Jesus til Pontius Pilatus?
2 Alene den kendsgerning at mange jordiske herskere i de tidligste tider forsøgte at legitimere deres myndighed ved at hævde at de selv var guder eller at de repræsenterede en gud, er et tavst vidnesbyrd om at intet menneske har en naturlig ret til at herske over andre mennesker.a (Jeremias 10:23) Den eneste retmæssige kilde til myndighed er Jehova Gud. Kristus sagde til den romerske landshøvding, Pontius Pilatus: „Du havde slet ingen myndighed over mig hvis ikke den var blevet givet dig ovenfra.“ — Johannes 19:11.
„Ingen myndighed uden af Gud“
3. Hvad sagde Paulus angående „de højere myndigheder“, og hvilke spørgsmål rejser Jesu og Paulus’ udtalelser?
3 Apostelen Paulus skrev følgende til de kristne der levede under Romerrigets herredømme: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ (Romerne 13:1) Hvad mente Jesus da han sagde at Pilatus havde fået sin myndighed „ovenfra“? Og på hvilken måde betragtede Paulus datidens myndigheder som anbragt i deres stillinger af Gud? Mente Jesus og Paulus at Jehova er personligt ansvarlig for udnævnelsen af hver enkelt politisk hersker i denne verden?
4. Hvad kaldte Jesus og Paulus Satan, og hvilken af Djævelens påstande modsagde Jesus ikke?
4 Hvordan skulle dette kunne være tilfældet når Jesus kalder Satan for „denne verdens hersker“, og apostelen Paulus kalder ham for „denne tingenes ordnings gud“? (Johannes 12:31; 16:11; 2 Korinther 4:4) Da Satan fristede Jesus, tilbød han ham desuden „myndigheden“ over „alle rigerne på den beboede jord“ og hævdede at denne myndighed var blevet overgivet til ham. Jesus afslog hans tilbud, men han benægtede ikke at Satan sad inde med en sådan myndighed. — Lukas 4:5-8.
5. (a) Hvordan skal vi forstå Jesu og Paulus’ udtalelser om de jordiske myndigheder? (b) I hvilken forstand er de højere myndigheder „af Gud anbragt i deres relative stillinger“?
5 Jehova overgav herredømmet over denne verden til Satan ved at lade ham blive i live efter at han havde gjort oprør, og efter at han også havde fristet Adam og Eva til at gøre oprør mod Guds suverænitet. (1 Mosebog 3:1-6; jævnfør Anden Mosebog 9:15, 16.) Jesu og Paulus’ ord må derfor betyde at Jehova, efter at det første menneskepar i Eden havde afvist teokratiet, eller gudsstyret, lod menneskene, der nu var fremmede for ham, danne deres egne myndighedsstrukturer så de kunne leve i et ordnet samfund. For at gennemføre sin hensigt har Jehova til tider ladet visse herskere og regeringer lide undergang. (Daniel 2:19-21) Andre har han ladet forblive ved magten. Om de herskere Jehova tolererer kan det siges at de ’er anbragt i deres relative stillinger af Gud’.
De første kristne og de romerske myndigheder
6. Hvordan betragtede de første kristne de romerske myndigheder, og hvorfor?
6 De første kristne sluttede sig ikke sammen med de jødiske sekter der dannede sammensværgelser og kæmpede mod romerne, som havde besat Israel. For så vidt som de romerske myndigheder med deres retssystem opretholdt lov og orden til lands og til vands, byggede mange nyttige akvædukter, veje og broer, og gjorde andet der var til samfundets bedste, betragtede de kristne disse myndigheder som ’Guds tjener til gavn for dem’. (Romerne 13:3, 4) At der herskede lov og orden gav de kristne mulighed for at forkynde den gode nyhed vidt og bredt, sådan som Jesus havde befalet. (Mattæus 28:19, 20) De kunne med god samvittighed betale de skatter romerne pålagde dem, også selv om nogle af pengene blev brugt til formål som Gud ikke anerkendte. — Romerne 13:5-7.
7, 8. (a) Hvad viser en omhyggelig gennemlæsning af Romerbrevet 13:1-7, og hvad viser sammenhængen? (b) Under hvilke omstændigheder optrådte de romerske myndigheder ikke som „Guds tjener“, og hvilken holdning indtog de første kristne under disse omstændigheder?
7 En grundig gennemlæsning af de første syv vers i Romerbrevets 13. kapitel viser at de politiske „højere myndigheder“ er „Guds tjener“ der roser dem der gør det gode og straffer dem der gør det onde. Sammenhængen viser at det er Gud, ikke de højere myndigheder, der afgør hvad der er godt og hvad der er ondt. Hvis derfor den romerske kejser eller en anden politisk myndighed krævede noget som Gud forbød, eller forbød noget som Gud krævede, optrådte han ikke længere som Guds tjener. Jesus sagde: „Tilbagebetal . . . kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Mattæus 22:21) Hvis den romerske stat krævede noget der tilkom Gud, for eksempel et menneskes liv eller tilbedelse, fulgte kristne den apostolske vejledning: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.
8 De første kristne blev forfulgt fordi de nægtede at tilbede kejseren og tage del i afgudsdyrkelse, og fordi de ikke ville forsømme at komme sammen til kristne møder eller ophøre med at forkynde den gode nyhed. Det antages at apostelen Paulus blev henrettet på kejser Neros befaling. Andre kejsere, især Domitian, Marcus Aurelius, Septimius Severus, Decius og Diokletian, forfulgte også de kristne. Når disse kejsere og deres undergivne myndigheder forfulgte de kristne, optrådte de afgjort ikke som „Guds tjener“.
9. (a) Hvad er stadig tilfældet med de politiske højere myndigheder, og fra hvem modtager det politiske vilddyr magt og myndighed? (b) Hvad må man derfor logisk slutte angående de kristnes underkastelse under de højere myndigheder?
9 Dette er med til at vise at selv om politiske højere myndigheder i nogle henseender tjener som „Guds ordning“ for at bevare et ordnet samfund, er de stadig en del af den verdslige tingenes ordning der har Satan til gud. (1 Johannes 5:19) De tilhører den verdensomspændende politiske organisation der er symboliseret ved „vilddyret“ i Åbenbaringen 13:1, 2. Dette vilddyr modtager sin magt og myndighed fra „den store drage“, Satan Djævelen. (Åbenbaringen 12:9) Den kristnes underkastelse under sådanne myndigheder er derfor logisk nok relativ, ikke absolut. — Jævnfør Daniel 3:16-18.
Den rette respekt for myndighed
10, 11. (a) Hvordan viste Paulus at man bør behandle myndighedspersoner med respekt? (b) Hvordan og hvorfor kan man bede „for konger og alle dem som er i høje stillinger“?
10 Dette betyder imidlertid ikke at kristne kan have en uforskammet og udfordrende holdning til de politiske højere myndigheder. Det er sandt at mange af disse personer ikke er særlig værdige til respekt på grund af deres private eller offentlige adfærd. Men apostlene viste ved deres eksempel og i deres vejledning at myndighedspersoner skal behandles med respekt. Da Paulus trådte frem for kong Herodes Agrippa II, der levede i et blodskamsforhold, viste han ham den rette ærbødighed. — Apostelgerninger 26:2, 3, 25.
11 Paulus sagde endog at det er passende at nævne verdslige myndigheder i vore bønner, især når de står over for at skulle træffe afgørelser der berører vort liv og vor kristne gerning. Han skrev: „Jeg tilskynder derfor først af alt til at der fremføres anråbelser, bønner, forbønner, taksigelser for alle slags mennesker, for konger og alle dem som er i høje stillinger, så vi fortsat kan føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor. Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (1 Timoteus 2:1-4) Vor respektfulde holdning til sådanne myndigheder kan føre til at de giver os lov til mere frit at udføre vort arbejde til frelse for „alle slags mennesker“.
12, 13. (a) Hvilken ligevægtig vejledning gav Peter vedrørende myndighed? (b) Hvordan kan vi få „ufornuftige menneskers uvidende snak“ til at forstumme, når de skaber fordomme mod Jehovas Vidner?
12 Apostelen Peter skrev: „For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskeskabt instans, hvad enten det er en konge som den højerestående, eller landshøvdinger som dem der sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem der gør det gode. For således er Guds vilje, at I ved at gøre det gode kan få de ufornuftige menneskers uvidende snak til at forstumme. Vær som frie, og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed, men som trælle for Gud. Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.“ (1 Peter 2:13-17) Dette er en meget ligevægtig vejledning! Vi må fuldstændig underkaste os Gud som hans trælle og relativt og respektfuldt underlægge os de politiske myndigheder der er sendt for at straffe forbrydere.
13 Erfaringen har vist at mange verdslige myndigheder har de mærkeligste, fejlagtige forestillinger om Jehovas Vidner. Det skyldes som regel at de er blevet fejlinformeret af Guds folks ondsindede fjender. Det kan også skyldes at det eneste de kender til os, er det de har hørt i massemedierne, der ikke altid er upartiske i deres dækning. Nogle gange kan vi overvinde sådanne fordomme ved vor respektfulde adfærd og ved at give myndighederne et sandfærdigt billede af Jehovas Vidners arbejde og tro. Travle myndighedspersoner kan finde en kort og præcis redegørelse i brochuren Jehovas Vidner i det tyvende århundrede. Hvis de ønsker flere oplysninger kan de modtage bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige, der er et godt redskab som fortjener en plads på ethvert lokalt og nationalt bibliotek.
Myndigheden i det kristne hjem
14, 15. (a) Hvad er grundlaget for den myndighed der udøves i den kristne menighed? (b) Hvilken indstilling bør kristne hustruer have til deres mænd, og hvorfor?
14 Det er indlysende at hvis Gud kræver at kristne skal vise verdslige myndigheder den rette respekt, bør de også respektere den myndighedsstruktur han har opstillet for kristne familier. Apostelen Paulus har i utvetydige vendinger beskrevet det princip for ledelse som findes blandt Jehovas folk. Han skrev: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Det er princippet i et teokrati, et gudsstyre. Hvad indebærer det?
15 Respekten for teokratiet begynder i hjemmet. En kristen hustru der ikke viser den rette respekt for sin mands myndighed — hvad enten han er troende eller ej — handler ikke teokratisk. Paulus gav kristne følgende vejledning: „I skal underordne jer hinanden i Kristi frygt. Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. Ja, ligesom menigheden underordner sig Messias, således må hustruerne også underordne sig deres mænd i alt.“ (Efeserne 5:21-24) Ligesom kristne mænd må underordne sig Kristi ledelse, bør kristne kvinder forstå visdommen i at underlægge sig deres mænds gudgivne myndighed. Dette vil give dem en dyb indre tilfredshed og, hvad vigtigere er, de vil erfare Jehovas velsignelse.
16, 17. (a) Hvordan kan børn der er opdraget i kristne familier vise at de er anderledes end mange unge i dag, og hvad kan være en hjælp for dem? (b) Hvordan var Jesus et godt eksempel for unge i dag, og hvad opmuntres unge til at gøre?
16 Børn der underordner sig teokratiet er glade for at vise deres forældre den rette respekt. Det er blevet forudsagt at den yngre generation i de sidste dage ville være „ulydige mod forældre“. (2 Timoteus 3:1, 2) Men Guds inspirerede ord giver kristne børn følgende befaling: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kolossenserne 3:20) Det behager Jehova og medfører hans velsignelse når man viser respekt for sine forældres myndighed.
17 Dette understreges af Jesu eksempel, for der siges i Lukas’ beretning: „Han tog med [sine forældre] ned og kom til Nazaret, og han fortsatte med at underordne sig dem. . . . Og Jesus gjorde stadig fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker.“ (Lukas 2:51, 52) På det tidspunkt var Jesus 12 år gammel, og den græske verbalform der her benyttes, understreger at han „fortsatte med at underordne sig“ sine forældre. Han holdt altså ikke op med at underordne sig da han blev teenager. Hvis I unge ønsker at gøre åndelige fremskridt og mærke Jehovas og gudfrygtige menneskers gunst, vil I vise respekt for myndigheden i og uden for hjemmet.
Myndigheden i menigheden
18. Hvem er hoved for den kristne menighed, og til hvem har han uddelegeret myndighed?
18 Paulus skrev følgende om nødvendigheden af at der hersker orden i den kristne menighed: „Gud er ikke uordenens men fredens Gud. . . . Lad alt ske sømmeligt og med orden.“ (1 Korinther 14:33, 40) For at alt kan ske på en ordnet måde, har menighedens hoved, Kristus, uddelegeret myndighed til trofaste mænd. Vi læser: „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning . . . Men idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ — Efeserne 4:11, 12, 15.
19. (a) Hvem har Kristus sat over alt hvad han ejer på jorden, og hvem har han givet særlig myndighed? (b) Hvordan uddelegeres der myndighed i den kristne menighed, og hvad kræver det af os?
19 Her i endens tid har Kristus sat den kollektive „trofaste og kloge træl“ over „alt hvad han ejer“, Rigets interesser på jorden. (Mattæus 24:45-47) Ligesom det var tilfældet i det første århundrede, er denne træl repræsenteret ved et styrende råd af salvede kristne mænd som af Kristus har fået myndighed til at træffe afgørelser og udnævne andre tilsynsmænd. (Apostelgerninger 6:2, 3; 15:2) Det Styrende Råd har så uddelegeret myndighed til afdelingskontorernes udvalg, til område- og kredstilsynsmænd og til ældste i Jehovas Vidners mere end 73.000 menigheder over hele jorden. Alle disse nidkære kristne mænd fortjener vor støtte og respekt. — 1 Timoteus 5:17.
20. Hvad viser at Jehova ikke bryder sig om dem som mangler respekt for medkristne der har fået tildelt myndighed?
20 Lad os engang foretage en interessant sammenligning mellem den respekt vi skylder dem der sidder inde med myndighed i den kristne menighed, og den respekt vi må vise de verdslige myndigheder. Når nogen overtræder en verdslig lov som Gud godkender, er den straf som udmåles af „de herskende“ i virkeligheden indirekte et udtryk for Guds vrede over „den der øver det onde“. (Romerne 13:3, 4) Hvis det gør Jehova vred at mennesker overtræder verdslige love og ikke viser den rette respekt for verdslige myndigheder, hvor meget mere må det da ikke mishage ham hvis en indviet kristen lader hånt om Bibelens principper og viser manglende respekt for medkristne der har fået tildelt myndighed!
21. Hvilken bibelsk vejledning vil vi med glæde følge, og hvad vil blive behandlet i den følgende artikel?
21 I stedet for at pådrage os Guds mishag ved at opdyrke en uafhængig eller oprørsk indstilling, vil vi følge Paulus’ vejledning til de kristne i Filippi: „Derfor, mine elskede, ligesom I altid har adlydt, ikke blot under min nærværelse, men nu meget mere villigt under mit fravær, sådan skal I blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven; for det er Gud der, for sin gode viljes skyld, virker i jer både at ville og at virke. Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser, for at I kan være udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation, i hvilken I skinner som lysspredere i verden.“ (Filipperne 2:12-15) I modsætning til den nuværende forkvaklede og forvildede generation der har påført sig selv en autoritetskrise, underlægger Jehovas folk sig lydigt myndighed. Det medfører mange fordele, hvilket vil fremgå af den følgende artikel.
[Fodnote]
a Se den foregående artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvem er den øverste Myndighed, og hvorfor sidder han inde med retmæssig myndighed?
◻ I hvilken forstand er de højere myndigheder „af Gud anbragt i deres relative stillinger“?
◻ Hvornår ophører de højere myndigheder med at være „Guds tjener“?
◻ Hvilken myndighedsstruktur findes der i de kristne familier?
◻ Hvordan uddelegeres der myndighed i den kristne menighed?
[Illustration på side 18]
Jesus sagde: „Tilbagebetal . . . kejseren det der er kejserens“