„Livets brød“ tilgængeligt for alle

„Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ — JOHANNES 6:51.

 1. Hvilket alvorligt problem truer i dag menneskeheden?

BRØD er i lange tider blevet betragtet som et af de mest grundlæggende fødemidler, ja, det er det mest udbredte fødemiddel på jorden. I vor tid er fødevaremangel — blandt andet mangel på brød — imidlertid blevet et alvorligt problem. En fjerdedel af jordens befolkning er nu berørt af hungersnød. Den canadiske avis The Globe and Mail, der udkommer i Toronto, skrev for nylig: „Ligesom krig kender sulten ingen grænser.“ Avisen citerer en leder af FNs nødhjælpsarbejde i Afrika for advarende at have sagt at Afrika befinder sig på randen af „en af de største menneskelige tragedier, en af de største udfordringer til mennesket nogen sinde“.

 2, 3. (a) Hvilket tegn er hungersnøden en del af? (b) Hvordan vil fødevareproblemet blive løst? (c) Hvad er der desuden behov for, og hvilken forsikring finder vi i Esajas 25:8?

² Jesus forudsagde at hungersnød skulle være en del af tegnet på hans nærværelse i Rigets magt. (Mattæus 24:3, 7, 32, 33; 25:31, 32; Lukas 21:11) Hvor kan vi være glade for at hans rige er nær! Snart vil denne konge besejre alle menneskehedens fjender og fjerne de politiske og økonomiske uretfærdigheder som har forårsaget så store lidelser. Derefter vil alle mennesker kunne glæde sig over at få deres daglige brød. — Mattæus 6:10, 11; 24:21, 22; Daniel 2:44; Ordsprogene 29:2.

³ Under et retfærdigt herredømme vil vor jord kunne frembringe „en overflod“ af mad, nok til at mætte mange flere end der lever i dag. (Salme 72:12-14, 16, 18) Jehova vil berede „et festmåltid“ med herlige retter til sit folk. (Esajas 25:6) Men det er ikke nok at hungersnødens problem løses hvis mennesker for eksempel stadig bliver syge og dør? Også dette problem vil imidlertid blive løst. I Esajas 25:8 siges der videre om Jehova: „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ Hvordan vil dette blive muligt?

Jehovas kærlige foranstaltning

 4. Hvilken kærlig foranstaltning traf Jehova i Ægypten?

⁴ Da Josef forvaltede Ægyptens fødevarer, var der korn i overflod i landet. Dette skyldtes at han havde truffet kloge forberedelser til de syv års hungersnød da han af Farao var blevet udnævnt til førsteminister, og at Jehova kærligt føjede sin velsignelse til. (1 Mosebog 41:49) Der var mere end nok til alle. Da Josefs fader Jakob, Josefs brødre og deres familier kom ned til ham i Ægypten, nød de stor gavn af denne foranstaltning fra Guds side. Det var sikkert også her i Ægypten at israelitterne stiftede bekendtskab med hvedebrød der var tilsat surdej, eftersom det øjensynlig var her at man først begyndte at bage den slags brød.

 5. (a) Hvordan sørgede Jehova for israelitterne i ørkenen? (b) Hvem fik også del i den velsignelse, og hvorfor?

⁵ Da de flere millioner israelitter senere drog ud af Ægypten og vandrede gennem Sinaj ørken, sørgede Jehova for sit folk på en anden måde. Hvordan kunne denne store skare finde mad i en øde og ugæstfri ørken? Selv om israelitternes mangel på tro havde vakt Jehovas vrede, ’åbnede han himmelens døre’. „Og han fik det til at regne på dem med manna til at spise, ja, himmelkorn gav han dem.“ „Med brød fra himmelen mættede han dem“ i ikke mindre end 40 år. (Salme 78:22-24; 105:40; 2 Mosebog 16:4, 5, 31, 35) Vi må heller ikke glemme at der var andre end israelitterne som nød godt af mannaen. „En talrig blandet flok“ af ikke-israelitter troede på Jehova og sluttede sig til israelitterne da de drog ud fra Ægypten. Gud sørgede for at der også var manna til dem. — 2 Mosebog 12:38.

 6. (a) Hvilket andet og større behov har vi, og hvorfor? (b) Hvad var israelitternes ofre en påmindelse om, og hvad var de et forbillede på?

⁶ Vi mennesker har imidlertid altid haft behov for andet og mere end bogstaveligt „brød fra himmelen“. På grund af vor nedarvede synd er døden uundgåelig, uanset hvad vi spiser — selv de der spiste den manna som Gud på mirakuløs vis havde tilvejebragt, blev gamle og døde. (Romerne 5:12) De slagtofre israelitterne bragte gav dem mulighed for at bevare et godt forhold til Gud, men de var også en påmindelse om folkets syndige tilstand. Disse ofre ’kunne aldrig rigtigt tage synder bort’. De var desuden et forbillede på Jesu „slagtoffer“, som formår at fjerne synder „for bestandig“. Fra sin ophøjede stilling i himmelen kan Jesus nu lade mennesker få gavn af dette offers værdi. — Hebræerne 10:1-4, 11-13.

„Det sande brød fra himmelen“

 7. (a) I hvilken ny sammenhæng skal vi se Jesu ord i Johannes, kapitel 6? (b) Hvorfor irettesatte Jesus folkemængden?

⁷ Lad os nu vende os til Johannes-evangeliets 6. kapitel. Jesu ord i dette kapitel er ikke en fortsættelse af hans ord i kapitel 5, men skal ses i en anden sammenhæng, for der er nu gået et år og vi befinder os i år 32. Jesus opholder sig ikke længere blandt de selvretfærdige jøder i Jerusalem, men blandt Galilæas jævne indbyggere. Han har netop mirakuløst bespist 5000 mænd ved hjælp af fem bygbrød og to små fisk. Den næste dag følger folkemængden efter ham i håb om at få endnu et gratis måltid. Jesus siger derfor til dem: „I søger mig ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte. Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der forbliver til evigt liv.“ Jesus var blevet sendt af sin Fader for at tilvejebringe en sådan mad til alle der ville tro på ham. Denne mad ville være „det sande brød fra himmelen“ og ville have en langt varigere virkning end den bogstavelige manna som fortidens israelitter havde spist. — Johannes 6:26-32.

 8. Hvordan kan man opnå evigt liv?

⁸ Jesus forklarer nu videre hvilke gavnlige virkninger denne „mad“ ville have. Han siger: „Jeg er livets brød. Den der kommer til mig skal afgjort ikke sulte, og den der tror på mig skal afgjort aldrig tørste. . . . For dette er min Faders vilje, at enhver der ser Sønnen og tror på ham skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ — Johannes 6:35-40.

 9, 10. (a) Hvori adskiller „livets brød“ sig fra den manna som israelitterne spiste i ørkenen? (b) For hvem giver Jesus sit kød, som det fremgår af Johannes 6:42-51? (c) I hvilken forstand ’spiser’ de hans kød?

⁹ De materialistiske jøder tager anstød af disse ord. De betragter udelukkende Jesus som Josefs og Marias søn. Jesus advarer dem: „Hold op med at knurre indbyrdes. Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ Derefter siger han endnu en gang: „Jeg er livets brød. Jeres forfædre spiste mannaen i ørkenen og døde dog. Dette er det brød som kommer ned fra himmelen, for at enhver kan spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ — Johannes 6:42-51.

¹⁰ Jesus gav altså sit kød „til liv for verden“ — hele den menneskehedens verden som kan genløses. Og „enhver“ i menneskehedens verden som i symbolsk forstand spiser af dette „brød“ ved at vise tro på Jesu offers kraft til at genløse, kan træde ind på vejen til evigt liv. Den ’talrige blandede flok’ der sammen med israelitterne spiste af mannaen i ørkenen, skildrer her den store skare af Jesu „andre får“ som, sammen med den salvede rest af „Guds Israel“, nu i billedlig forstand spiser Jesu kød. Dette gør de ved at tro på hans offer. — Galaterne 6:16; Romerne 10:9, 10.

11. Hvad sagde Jesus nu, og hvorfor blev jøderne chokerede over hans ord?

¹¹ Mange af Jesu tilhørere i Galilæa chokeres af hans ord. Idet han stadig taler om det samme emne — sit kød — går han nu et skridt videre og siger til dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag; for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.“ (Johannes 6:53-55) Hvor chokerende! Ikke alene vækker tanken om en sådan kannibalisme afsky hos jøderne, men ifølge Tredje Mosebog 17:14 indeholder Moseloven også et tydeligt forbud mod at spise „blodet af nogen som helst slags kød“.

12. (a) Hvad ønsker Jesus at understrege med sine ord? (b) Hvilke skriftsteder viser at denne foranstaltning ikke kun er til gavn for Jesu medarvinger?

¹² Det Jesus her ønsker at understrege er naturligvis at enhver som gerne vil opnå evigt liv, først og fremmest må tro på det offer Jesus bragte da han ofrede sit fuldkomne menneskelegeme og udgød sit blod. (Hebræerne 10:5, 10; 1 Peter 1:18, 19; 2:24) Denne foranstaltning er ikke kun til gavn for Jesu medarvinger. Den må også være til gavn for ’den store skare’ som overlever „den store trængsel“, for medlemmerne af denne skare „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. På grund af deres tro på Jesu offer, en tro der også kommer til udtryk ved at de yder Gud „hellig tjeneste“, bliver de bevaret gennem den største trængsel der nogen sinde har ramt jorden. Dette kan sammenlignes med hvordan det gik Rahab: Hun blev erklæret retfærdig og overlevede da Josua viede Jeriko til udslettelse. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 15; Josua 6:16, 17; Jakob 2:25.

„Liv i jer“

13. (a) Hvad bør man lægge mærke til når man sammenligner Johannes 5:26 og Johannes 6:53? (b) Hvilken almindelig grammatisk konstruktion i det græske sprog hjælper os til at forstå Johannes 6:53? (c) Hvad vil det derfor sige at have ’liv i sig’, og hvem gælder disse ord?

¹³ I Johannes 6:53, 54 sætter Jesus lighedstegn mellem „evigt liv“ og det at have ’liv i sig’. Dette udtryk svarer på græsk til udtrykket „at have liv i sig selv“, som forekommer i Johannes 5:26, men det synes i denne sammenhæng at have en anden betydning. Den samme grammatiske konstruktion forekommer flere andre steder i De græske Skrifter, for eksempel i udtrykkene: ’at have salt i sig selv’ (Markus 9:50) og ’at have Guds kærlighed i sig’ (Johannes 5:42).a I disse eksempler betegner udtrykket ikke magt til at give andre salt eller at give Guds kærlighed videre til andre. Der er snarere tale om en indre fylde eller fuldstændighed. At dømme efter sammenhængen i Johannes 6:53 må det at have ’liv i sig’ derfor hentyde til at man til sidst opnår livet i hele dets fylde. ’Den lille hjord’ af rigsarvinger vil opnå dette ved deres opstandelse til liv i himmelen, og ’de andre får’ vil opnå det efter de tusind år, når de er blevet prøvet og erklæret retfærdige til evigt liv på den paradisiske jord. — 1 Johannes 3:2; Åbenbaringen 20:4, 5.

14. Hvem vil også få gavn af „brødet fra himmelen“, og hvordan?

¹⁴ Også døde kan få gavn af „brødet fra himmelen“. Jesus sagde om den der ’spiser hans kød og drikker hans blod’, men som dør: „Jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ (Johannes 6:54) Vi forstår at de salvede kristne der sover i døden bliver oprejst når der blæses i „den sidste trompet“, hvilket sker under Jesu Kristi „tydelige fremtræden“ i Rigets herlighed. (1 Korinther 15:52; 2 Timoteus 4:1, 8) Men hvordan forholder det sig med de „andre får“ som sover ind i døden? Det er i denne forbindelse interessant at lægge mærke til hvad Marta sagde da Lazarus var død, for de gudfrygtige jøder havde på dette tidspunkt intet andet håb end håbet om en opstandelse til liv på jorden. Marta gav udtryk for sin tro med ordene: „Jeg ved at han [Lazarus] skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ (Johannes 11:24) Vi der lever nu under Kristi nærværelse kan derfor nære håb om at de trofaste medlemmer af ’den store skare’ som sover ind i døden, vil få en tidlig opstandelse til liv her på jorden, så de igen kan nyde godt af „brødet fra himmelen“ med udsigt til evigt liv. Hvilket storslået håb er dette ikke — et håb som vi kan have fuld tiltro til fordi Jesus selv blev oprejst fra de døde! — 1 Korinther 15:3-8.

„I samhørighed med Kristus“

15. Hvem kan opnå „samhørighed med Kristus“? Begrund dit svar.

¹⁵ Jesus siger videre: „Den der spiser mit kød og drikker mit blod, forbliver i samhørighed med mig, og jeg i samhørighed med ham.“ (Johannes 6:56) Dette gælder „enhver“ som tror på Jesu offer og har udsigt til at få ’liv i sig’. Alle der viser en sådan tro kan opnå „samhørighed med Kristus“. De der tilhører ’den store skare’ som har håb om liv på jorden, er naturligvis ikke „i samhørighed med Kristus“ i den forstand at de er medarvinger med ham og medlemmer af hans brudeskare der får en opstandelse som hans, en opstandelse til liv i himmelen. (Romerne 8:1, 10; 1 Korinther 1:2; 2 Korinther 5:17; 11:2; Galaterne 3:28, 29; Efeserne 1:1, 4, 11; Filipperne 3:8-11) Men alle der har håb om liv på jorden kan være, ja bør være, i fuldstændig samhørighed med Faderen og Sønnen i den forstand at de, ligesom den „lille hjord“, kender Guds „fuldkomne vilje“ og lever i overensstemmelse med den. — Romerne 12:2; jævnfør Johannes 17:21.

16. (a) På hvilke afgørende områder er alle der tror på Kristi offer, „i samhørighed“ med ham? (b) Hvordan kommer deres enhed i hensigt og gerning til udtryk?

¹⁶ Alle der tror kan følgelig få gavn af værdien af Kristi opofrede kød og blod, og alle som drager nytte af dette offer kan på flere afgørende områder være „i samhørighed med Kristus“. De har alle udsigt til at blive en del af Jehova Guds universelle familie. I disse kritiske „sidste dage“ kan de glæde sig over en verdensomfattende enhed hvad tro, hensigt og gerning angår. I kraft af deres tro på Jesus bliver de i stand til at gøre gerninger der i omfang er større end dem Jesus udførte mens han befandt sig på jorden. Og det er værd at lægge mærke til at ’den store skares’ millioner af medlemmer nu udgør 99,7 procent af dem der gør Jehovas gerning nu i tiden. (Johannes 14:12; Romerne 10:18) Denne enhed i hensigt og gerning kommer til udtryk i det vældige vidnesbyrd der er blevet aflagt over hele verden, og i den villige støtte til Vagttårnsselskabets byggeprojekter. (Salme 110:3) Tiden vil vise hvor mange medlemmer af menneskehedens verden der endnu vil få tro og komme ind i denne vidunderlige samhørighed. Ifølge en rapport er der nu 3.024.131 aktive Jehovas vidner.

17. Hvad bør alle der overværer mindehøjtiden forstå?

¹⁷ Vi håber at mindehøjtiden i 1986 vil blive overværet af mange interesserede. Millioner af „andre får“ vil være til stede sammen med de få tusind medlemmer der er tilbage af ’den lille hjord’ — alle fyldt med dyb værdsættelse af Jehovas kærlige foranstaltning ved Kristus, idet de forstår hvor stor betydning Jesu opofrede kød og blod har. Enhver bør imidlertid være helt klar over sin egen situation. Man opnår ikke evigt liv ved at nyde symbolerne ved mindehøjtiden. Brødet og vinen symboliserer Jesu offer, hvis værdi i første række kommer dem til gode som er med i „den nye pagt“. De salvede som har del i denne pagt, og kun de, kan med rette nyde symbolerne. Enten er man med i denne nye pagt, eller også er man det ikke. (1 Korinther 11:20, 23-26) De der ikke har del i den nye pagt, og med hvem Jesus ikke har indgået en pagt om et rige, vil ikke nyde symbolerne ved mindehøjtiden, men de bør klart forstå hvor stor betydning Jesu opofrede kød og blod har for dem. (Lukas 22:14-20, 28-30) Det er takket være dette offer at de har fået håb om at opnå evigt liv på jorden.

18. Hvilken glæde vil vi erfare når vi klart forstår alt hvad Jesu offer betyder?

¹⁸ Måtte vi derfor overvære mindehøjtiden med en klar forståelse af alt hvad Jesu offer betyder for menneskeheden. Måtte de der tilhører ’den lille hjord’ værdsætte deres kaldelse, og måtte den voksende skare af „andre får“ glæde sig over håbet om at opnå fuldkomment ’liv i sig’ her på jorden idet de påskønner den samhørighed de allerede nu oplever med Faderen, Sønnen og det svindende antal medlemmer af den salvede rest der endnu lever på jorden. Ja, hvor kan vi være lykkelige for at „livets brød“ er tilgængeligt for alle!

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvilke to slags manna talte Jesus om i år 32, og til gavn for hvem blev de tilvejebragt?

◻ Hvem bliver af Jesus indbudt til at ’spise hans kød og drikke hans blod’, og hvordan gør de dette?

◻ Hvad vil det sige at have ’liv i sig’? Hvornår og hvordan vil mennesker få ’liv i sig’?

◻ Hvilken glæde i forbindelse med „livets brød“ kan vi alle nu få del i?