Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1988 | 1. februar
    • Naturligvis må alle der ønsker at opnå Guds godkendelse og evigt liv i himmelen eller på en paradisisk jord, vise tro på Jesu offer. Det fremgår af Jesu ord i Johannes 6:51-54: „Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden [den del af menneskeheden som kan genløses] . . . Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.“

      Det er værd at lægge mærke til at disse ord ikke blot var henvendt til Jesu disciple. Dagen efter at Jesus mirakuløst havde givet flere tusind mennesker mad, opsøgte folkeskarerne ham i området ved Kapernaum, og det var i en samtale med dem han udtalte ordene i Johannes 6:51-54. Jesus talte altså ikke udelukkende til sine disciple da han sagde at han i billedlig forstand var det „brød der er kommet ned fra himmelen“, det brød der kan give mere varigt liv end den manna jøderne spiste i ørkenen. — Johannes 6:24-34.

      Man kan også tænke på hvem der drog ud af Ægypten og nød godt af mannaen i ørkenen. Det var ’Israels sønner i et antal af seks hundrede tusind voksne mænd til fods, foruden småbørn og en talrig blandet flok’. (2 Mosebog 12:37, 38; 16:13-18) Denne ’blandede flok’ omfattede ægyptere der var gift med israelitter, og ægyptere som havde sluttet sig til Israel. Både israelitterne og ’den blandede flok’ måtte have manna for at bevare livet. Men havde ’den blandede flok’ de samme fremtidsudsigter som israelitterne? Nej. De kunne tilbede Gud sammen med israelitterne og havde håb om at komme ind i det forjættede land, men de kunne aldrig blive konger eller præster under Lovpagten. Alle havde altså ikke de samme fremtidsudsigter skønt de alle spiste den bogstavelige manna i ørkenen.

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1988 | 1. februar
    • Alle sande kristne der i dag ser frem til at leve evigt på jorden under Kristi herredømme, ved naturligvis at de kun kan nære håb om dette hvis de viser tro på Jesu offer. Som Jesus sagde til folkeskarerne er han „det levende brød der er kommet ned fra himmelen“. (Johannes 6:51) Men det vil ikke sige at de der har det jordiske håb bør nyde symbolerne ved mindehøjtiden, for de har ikke del i „den nye pagt“, og de har heller ikke del i den pagt Jesus indgik med dem som skulle regere sammen med ham ’i hans rige’.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del