-
LøvhyttefestenIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Senere tilføjelser. En skik der senere blev tilføjet — og som der muligvis hentydes til i De Kristne Græske Skrifter (Joh 7:37, 38), men ikke er omtalt i De Hebraiske — var at man hentede vand fra Siloams dam og udgød det sammen med vin på alteret ved tiden for morgenofferet. Ifølge de fleste forskere gjorde man dette de syv af højtidens dage, men ikke den ottende. Præsten gik til Siloams dam med en guldkande (undtagen på højtidens første dag, en sabbat, hvor vandet blev taget fra et guldkar i templet, hvortil det var blevet båret fra Siloam den foregående dag). Han afpassede tiden sådan at han nåede tilbage fra Siloam med vandet netop som præsterne i templet var rede til at lægge stykkerne af offeret på alteret. Når han trådte ind i præsternes forgård ad Vandporten, blev hans komme forkyndt med et trefoldigt signal fra præsternes trompeter. Vandet blev så hældt ud i et kar, hvorfra det gennem en åbning flød ud ved alterets fod. Samtidig blev der også hældt vin i et kar. Derefter ledsagede tempelmusikken afsyngelsen af hallel (Sl 113-118) mens tilbederne svang deres palmegrene mod alteret. Denne ceremoni har sikkert mindet israelitterne om Esajas’ profetiske ord: „Med glæde skal I trække vand op af frelsens kilder.“ — Es 12:3.
-
-
LøvhyttefestenIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Det var sikkert løvhyttefestens åndelige betydning og muligvis ceremonien med vandet fra Siloam Jesus hentydede til da han „på den sidste dag, højtidens store dag, stod . . . frem og råbte idet han sagde: ’Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke. Den der tror på mig, „fra hans indre vil der flyde strømme af levende vand“.’“ (Joh 7:37, 38)
-