En skik der senere blev tilføjet — og som der muligvis hentydes til i De Kristne Græske Skrifter (Joh 7:37, 38), men ikke er omtalt i De Hebraiske — var at man hentede vand fra Siloams dam og udgød det sammen med vin på alteret ved tiden for morgenofferet. Ifølge de fleste forskere gjorde man dette de syv af højtidens dage, men ikke den ottende. Præsten gik til Siloams dam med en guldkande (undtagen på højtidens første dag, en sabbat, hvor vandet blev taget fra et guldkar i templet, hvortil det var blevet båret fra Siloam den foregående dag). Han afpassede tiden sådan at han nåede tilbage fra Siloam med vandet netop som præsterne i templet var rede til at lægge stykkerne af offeret på alteret. Når han trådte ind i præsternes forgård ad Vandporten, blev hans komme forkyndt med et trefoldigt signal fra præsternes trompeter. Vandet blev så hældt ud i et kar, hvorfra det gennem en åbning flød ud ved alterets fod. Samtidig blev der også hældt vin i et kar.

Da Jesus kort efter sin samtale med jøderne traf en mand der var født blind, forbandt han muligvis Siloam med højtiden og dens lys. Efter at have sagt til sine disciple: „Jeg [er] verdens lys,“ spyttede han på jorden og lavede ler med spyttet, hvorefter han kom leret på mandens øjne og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i dammen Siloam.“ — Joh 9:1-7.