KAPITEL TYVE
„Jeg har fået tro“
1. Beskriv Martas sorg og årsagen til den.
MARTA kunne se den for sit indre blik — hendes brors grav, en hule der var forseglet med en stor sten for indgangen. Hendes sorg føltes lige så tung og kold som denne sten. Hun kunne ikke fatte at hendes elskede Lazarus var borte. De fire dage der var gået siden han drog sit sidste åndedrag, syntes som én lang, sløret tid med sorg, besøgende og kondolencer.
2, 3. (a) Hvilken virkning havde det sikkert på Marta at se Jesus? (b) Hvad viste Martas vigtige udtalelse om hende?
2 Foran hende stod nu den mand der havde betydet mest for Lazarus. At se Jesus forstærkede sikkert hendes sorg, for han var den eneste i hele verden der kunne have reddet hendes bror. Alligevel fandt Marta en vis trøst i at være sammen med Jesus her uden for landsbyen Betania, selvom det kun var for en kort tid. Det varmede hende om hjertet at se hans venlige øjne og mærke hans store medfølelse, som altid virkede opmuntrende. Ved hjælp af spørgsmål hjalp han hende til at samle tankerne om sin tro og overbevisning om at der ville ske en opstandelse. Samtalen fik Marta til at fremsætte en af de vigtigste udtalelser der nogen sinde ville komme over hendes læber: „Jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn, den der kommer til verden.“ — Joh. 11:27.
3 Som disse ord viser, var Marta en kvinde med en bemærkelsesværdig tro. Den smule Bibelen fortæller om hende, lærer os noget vigtigt der kan styrke vores tro. Vi vil nu se nærmere på den første beretning om Marta vi finder i Bibelen.
„Bekymret og urolig“
4. Hvordan var Martas familie usædvanlig, og hvilket forhold havde familien til Jesus?
4 Lad os skrue tiden nogle måneder tilbage til da Lazarus levede i bedste velgående. Han og hans familie i Betania skulle snart få besøg af den mest betydningsfulde gæst af alle, nemlig Jesus Kristus. Lazarus, Marta og Maria var en usædvanlig familie — tre voksne søskende der åbenbart boede sammen. Nogle bibelforskere antager at Marta var den ældste af de tre, eftersom det øjensynlig var hende der optrådte som værtinde, og undertiden nævnes først. (Joh. 11:5) Det er umuligt at fastslå om nogen af dem havde været gift. Uanset hvad blev de nære venner af Jesus. Under Jesu tjeneste i Judæa, hvor han mødte modstand og fjendskab, brugte han deres hjem som base. Han satte uden tvivl stor pris på at komme i dette fredfyldte hjem.
5, 6. (a) Hvorfor havde Marta særlig travlt da Jesus var på besøg? (b) Hvordan reagerede Maria på den mulighed der opstod da Jesus var på besøg hos dem?
5 Marta gjorde meget for at vise gæstfrihed og sørge for at hjemmet var et rart sted at være. Som den travle og flittige kvinde hun var, syntes hun altid at være i fuld gang med noget. Det var også tilfældet nu hvor Jesus skulle komme på besøg. Hun begyndte at tilberede et særligt måltid med mange retter til den betydningsfulde gæst og hans eventuelle ledsagere. Dengang tillagde man gæstfrihed stor betydning. Når en gæst ankom, bød man ham velkommen med et kys, tog hans sandaler af, vaskede hans fødder og indgned hans hoved med forfriskende vellugtende olie. (Læs Lukas 7:44-47). Det var skik og brug at man sørgede for at gæsten havde et behageligt sted at hvile sig og fik god mad at spise.
6 Marta og Maria havde nok at gå i gang med. Maria, som nogle mener var den mest følsomme og eftertænksomme af de to, hjalp uden tvivl sin søster med forberedelserne. Men det ændrede sig da Jesus kom. For Jesus var det en anledning til at undervise — og det var hvad han gjorde! I modsætning til datidens religiøse ledere havde Jesus respekt for kvinder og ville meget gerne fortælle dem om Guds rige, der var temaet i hans forkyndelse. Maria var henrykt over at kunne lytte til ham; hun sad ved hans fødder og slugte hvert et ord.
7, 8. Hvorfor blev Marta irriteret, og hvordan kom det til sidst til udtryk?
7 Man kan let forestille sig hvor irriteret Marta var ved at blive. Med alle de retter hun skulle tilberede, og de pligter hun havde over for gæsterne, blev hun mere og mere nervøs og urolig. Mens hun fór frem og tilbage, så hun sin søster sidde dér uden at hjælpe til. Kan det tænkes at hun blev lidt rød i hovedet, sukkede højlydt og rynkede panden? Det ville ikke være overraskende hvis hun gjorde det. Hun kunne jo ikke klare det hele selv.
8 Til sidst kunne Marta ikke længere undertrykke sin irritation. Hun afbrød Jesus og busede ud med ordene: „Herre, tager du dig ikke af at min søster har overladt til mig alene at sørge for tingene? Sig da til hende at hun skal være med og hjælpe mig.“ (Luk. 10:40) Det var stærke ord. Flere bibeloversættelser gengiver hendes spørgsmål med noget i retning af: „Herre, er du ligeglad med . . .?“ Og så bad hun Jesus om at irettesætte Maria og give hende besked på at hjælpe til med arbejdet.
9, 10. (a) Hvad svarede Jesus Marta? (b) Hvordan ved vi at Jesus ikke bagatelliserede Martas ihærdighed?
9 Jesu svar har måske overrasket Marta, sådan som det har overrasket mange bibellæsere siden hen. Jesus sagde venligt: „Marta, Marta, du er bekymret og urolig over mange ting. Kun få ting behøves, eller blot én ting. Maria har på sin side valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.“ (Luk. 10:41, 42) Hvad mente Jesus? At Marta gik for meget op i det materielle? Bagatelliserede han hendes store arbejde med at tilberede et lækkert måltid?
10 Nej, Jesus var godt klar over at Marta havde kærlige og rene motiver. Og han syntes ikke at der nødvendigvis var noget i vejen med at vise en gæstfrihed der var lidt ud over det sædvanlige. Han havde selv nogen tid forinden været med til „et stort selskab“ som Mattæus havde holdt for ham. (Luk. 5:29) Sagen drejede sig ikke om det måltid Marta var ved at tilberede, men om hvad hun prioriterede højest. Hun var så optaget af det overdådige måltid at hun tabte det vigtigste af syne. Og hvad var det?
Jesus satte pris på Martas gæstfrihed, og han vidste at hun havde kærlige og rene motiver
11, 12. Hvordan irettesatte Jesus kærligt Marta?
11 Jesus, Jehova Guds enestefødte søn, var i Martas hjem for at undervise i sandheden. Intet, selv ikke hendes gode mad og alle hendes forberedelser, var vigtigere end det. Til trods for at Jesus sikkert var ked af at Marta gik glip af denne enestående lejlighed til at få styrket sin tro, lod han hende selv bestemme hvad hun ville.a Men Martas anmodning til Jesus, som ville betyde at også Maria ville gå glip af denne mulighed, var en ganske anden sag.
12 Jesus irettesatte Marta kærligt idet han mildt gentog hendes navn for at berolige hende, og han forsikrede hende om at hun ikke behøvede at være „bekymret og urolig over mange ting“. Et enkelt måltid bestående af en eller to retter ville være rigeligt, især når det var muligt at få et åndeligt festmåltid. Men Maria skulle i hvert fald ikke berøves „den gode del“ som hun havde valgt — nemlig at blive undervist af Jesus.
13. Hvad kan vi lære af det Jesus sagde til Marta?
13 Kristi disciple i dag kan lære en hel del af det der skete i Martas hjem. Vi må aldrig lade noget hindre os i at få dækket vores „åndelige behov“. (Matt. 5:3) Samtidig med at vi gerne vil efterligne Martas gavmildhed og flid, ønsker vi ikke at blive så ’bekymrede og urolige’ over den mindre vigtige side af gæstfriheden at vi går glip af det der betyder mest. Det er ikke først og fremmest for at spise et lækkert måltid at vi kommer sammen, men for at opmuntre hinanden og give hinanden åndelige gaver. (Læs Romerne 1:11, 12). Selv det mest beskedne måltid kan gøre et sådant opbyggende samvær muligt.
En elsket bror dør — og oprejses
14. Hvorfor har Marta sikkert været et godt eksempel hvad angår det at tage imod vejledning?
14 Tog Marta imod Jesu milde tilrettevisning, og lærte hun noget af den? Vi behøver ikke at være i tvivl. Som oplæg til en spændende beretning om Martas bror siger apostlen Johannes: „Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.“ (Joh. 11:5) Der var nu gået nogle måneder siden Jesu føromtalte besøg i Betania. Marta havde tydeligvis ikke gået og surmulet eller båret nag til Jesus på grund af hans kærlige vejledning; hun havde taget den til sig. Også på det punkt er hun et godt eksempel, for hvem af os har ikke en gang imellem behov for at få vejledning?
15, 16. (a) Hvordan reagerede Marta uden tvivl da hendes bror blev syg? (b) Hvorfor blev Martas og Marias forhåbning ikke indfriet?
15 Da Martas bror blev syg, fik hun travlt med at tage sig af ham. Hun gjorde alt hvad der stod i hendes magt for at lindre hans smerter og hjælpe ham til at få det bedre. Men Lazarus’ tilstand forværredes. Time efter time var hans søstre ved hans side for at passe ham. Hvor ofte må Marta ikke have set på sin brors plagede ansigt og tænkt tilbage på de mange år de havde haft sammen, og de glæder og sorger de havde delt!
16 Da Marta og Maria skønnede at de ikke kunne gøre mere for Lazarus, sendte de bud til Jesus. Jesus var optaget af at forkynde og befandt sig omkring to dagsrejser fra Betania. Deres meddelelse lød kort og godt: „Herre, se, den du holder af er syg.“ (Joh. 11:1, 3) De vidste at Jesus elskede deres bror, og de var overbeviste om at han ville gøre alt hvad han kunne for at hjælpe sin ven. Håbede de at Jesus ville nå at komme før det var for sent? I så fald blev deres forhåbning ikke indfriet, for Lazarus døde.
17. Hvad undrede Marta sig over, og hvordan reagerede hun da hun hørte at Jesus nærmede sig byen?
17 Marta og Maria sørgede over deres bror. De begyndte at træffe forberedelser til hans begravelse og tog imod de mange besøgende fra Betania og omegn. Men de så stadig ikke noget til Jesus. Marta undrede sig sikkert mere og mere efterhånden som tiden gik. Endelig, fire dage efter at Lazarus var død, hørte Marta at Jesus nærmede sig byen. Selv i sorgens stund skyndte denne handlekraftige kvinde sig af sted for at møde Jesus, uden at fortælle Maria det. — Læs Johannes 11:18-20.
18, 19. Hvilket håb gav Marta udtryk for, og hvorfor var hendes tro bemærkelsesværdig?
18 Da Marta fik øje på sin Herre, satte hun ord på den tanke der havde pint hende og Maria i flere dage: „Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.“ Marta havde imidlertid ikke mistet troen og håbet. Hun tilføjede: „Dog ved jeg nu at alt hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.“ Jesus sagde straks noget der styrkede hendes tro: „Din broder skal opstå.“ — Joh. 11:21-23.
19 Marta troede at Jesus talte om den fremtidige opstandelse, så hun sagde: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ (Joh. 11:24) Hendes stærke tro på opstandelsen var bemærkelsesværdig. Nogle af de jødiske religiøse ledere, de såkaldte saddukæere, troede ikke på at der ville ske en opstandelse, til trods for at det var en klar lære i de inspirerede skrifter. (Dan. 12:13; Mark. 12:18) Marta vidste at Jesus fremholdt opstandelseshåbet og endda havde oprejst nogle fra døden — dog ikke nogen som havde været død så længe som Lazarus. Hun vidste ikke hvad der skulle til at ske.
20. Forklar betydningen af Jesu uforglemmelige udtalelse i Johannes 11:25-27 samt Martas svar.
20 Jesus fremsatte nu en uforglemmelig udtalelse: „Jeg er opstandelsen og livet.“ Ja, Jehova Gud har givet sin søn myndighed til i fremtiden at oprejse døde i globalt omfang. Jesus spurgte Marta: „Tror du dette?“ Hun gav så det svar der omtales i begyndelsen af dette kapitel. Hun havde fået tro på at Jesus var Messias, at han var Jehova Guds søn, og at han var den profeterne havde forudsagt ville komme til verden. — Joh. 5:28, 29; læs Johannes 11:25-27.
21, 22. (a) Hvordan gav Jesus udtryk for sin sorg over for de sørgende? (b) Beskriv Lazarus’ opstandelse.
21 Sætter Jehova og hans søn, Jesus, pris på en tro som den Marta havde? De begivenheder som nu udfoldede sig for Martas øjne, besvarer spørgsmålet fuldt ud. Marta skyndte sig at hente sin søster. Dernæst så hun at Jesus var meget berørt da han talte med Maria og de mange sørgende der var sammen med hende. Hun så tårerne vælde op i hans øjne da han åbent viste sin dybe sorg over al den smerte som døden forårsager. Hun hørte Jesus befale at stenen skulle rulles væk fra hendes brors grav. — Joh. 11:28-39.
22 Den praktisk anlagte Marta gjorde da opmærksom på at Lazarus’ legeme måtte stinke eftersom der nu var gået fire dage siden han døde. Jesus sagde til hende: „Fortalte jeg dig ikke at hvis du troede, skulle du se Guds herlighed?“ Hun havde tro, og hun kom til at se Jehova Guds herlighed. Jehova gav i samme øjeblik sin søn kraft til at give Lazarus livet igen! Det der nu skete, har Marta sikkert husket til sin dødsdag. Først Jesu høje råb: „Lazarus, kom ud!“ Så den svage lyd fra hulen da Lazarus, stadig indhyllet i tøjstrimler, rejste sig og langsomt bevægede sig hen til hulens indgang. Derefter Jesu befaling: „Løs ham og lad ham gå.“ Og endelig det euforiske øjeblik da hun og Maria omfavnede deres bror. (Læs Johannes 11:40-44). Sorgen i Martas hjerte var forsvundet!
23. Hvad vil Jehova og Jesus gerne gøre for dig, og hvad må du gøre?
23 Beretningen viser at opstandelsen af de døde ikke er ønsketænkning. Opstandelsen er en hjertevarmende bibelsk lære og en historisk kendsgerning, noget der virkelig har fundet sted. (Job 14:14, 15) Jehova og Jesus elsker at belønne mennesker for deres tro, sådan som det var tilfældet med Marta, Maria og Lazarus. De vil også belønne dig hvis du opbygger en stærk tro.
„Marta vartede op“
24. Hvilket sidste glimt af Marta får vi i den bibelske beretning?
24 Marta nævnes kun én gang mere i Bibelen, og det er i forbindelse med noget der skete omkring en uge før Jesus døde. Jesus vidste hvilke trængsler han skulle igennem, så han valgte igen at bo hos sine venner i Betania. Derfra kunne han gå de tre kilometer der var til Jerusalem. Det var da Jesus og Lazarus spiste et måltid i Simon den Spedalskes hus i Betania, at vi får et sidste glimt af hovedpersonen i dette kapitel, for der står: „Marta vartede op.“ — Joh. 12:2.
25. Hvordan er kristne menigheder i dag velsignet med kvinder som Marta?
25 Hvor typisk for denne flittige kvinde! Første gang vi stifter bekendtskab med hende i Bibelen, arbejder hun. I den sidste beretning om hende er hun også i gang med at arbejde og gøre sit bedste for at tage sig af andres behov. I dag er kristne menigheder velsignet med kvinder som Marta — kvinder der er ukuelige og gavmilde og altid viser deres tro ved at give af sig selv. Blev Marta ved med at gøre dette? Sandsynligvis. Det var i så fald klogt af hende, for der ventede flere prøvelser forude.
26. Hvad hjalp Martas tro hende til?
26 Inden for få dage led hendes elskede Herre, Jesus, en frygtelig død. Ydermere var de samme morderiske hyklere som dræbte ham, også besluttede på at dræbe Lazarus, eftersom der var mange der fik tro på grund af hans opstandelse. (Læs Johannes 12:9-11). Og med tiden skar døden selvfølgelig de kærlige bånd over der knyttede Marta og hendes søskende sammen. Vi ved ikke hvordan eller hvornår det skete, men én ting kan vi være ret sikre på, nemlig at Martas dyrebare tro hjalp hende til at holde ud til enden. Det er derfor kristne i dag bør efterligne Martas tro.
a I det jødiske samfund i det første århundrede blev kvinder almindeligvis udelukket fra undervisning. Den oplæring de fik, havde mest med det huslige at gøre. Marta kan derfor have betragtet det som højst usædvanligt for en kvinde at modtage undervisning af en lærd.