Kapitel 113

Ydmyghed ved den sidste påske

PÅ JESU befaling er Peter og Johannes taget til Jerusalem for at forberede påsken. Senere på eftermiddagen kommer Jesus selv, åbenbart ledsaget af de ti andre apostle. Solen er ved at forsvinde bag horisonten da Jesus og hans følge går ned ad Oliebjerget. Dette er sidste gang før sin død og opstandelse at Jesus ser ud over byen i dagslys fra dette bjerg.

Jesus og hans følge kommer snart efter til byen og begiver sig hen til det hus hvor de skal fejre påsken. De går op ad trapperne til det store rum ovenpå, hvor de finder at alt er forberedt til deres private fejring af påsken. Jesus giver udtryk for at han har set frem til dette: „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påskemåltid sammen med jer før jeg skal lide.“

Under fejringen af påsken drikkes der normalt fire bægre vin. Efter at have modtaget det bæger der sandsynligvis er det tredje, takker Jesus og siger: „Tag dette og lad det gå fra den ene til den anden iblandt jer; for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer.“

På et tidspunkt under måltidet rejser Jesus sig, lægger sine yderklæder, tager et håndklæde og fylder et fad med vand. Normalt sørgede værten for at gæsternes fødder blev vasket. Men eftersom der ved denne lejlighed ikke er nogen vært til stede, tager Jesus sig af denne personlige tjeneste. En hvilken som helst af apostlene kunne have grebet lejligheden til at gøre det, men der hersker åbenbart stadig en vis kappestrid iblandt dem, for ingen af dem tilbyder sig. Nu bliver de forlegne da Jesus begynder at vaske deres fødder.

Da Jesus når til Peter, protesterer denne: „Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.“

„Hvis jeg ikke vasker dig, har du ingen lod og del med mig,“ siger Jesus.

„Herre,“ svarer Peter, „ikke mine fødder alene, men også hænderne og hovedet.“

„Den der har badet,“ svarer Jesus, „behøver ikke at få vasket mere end fødderne, men er helt ren. Og I er rene, dog ikke alle.“ Dette siger han fordi han ved at Judas Iskariot har planer om at forråde ham.

Da Jesus har vasket fødderne på dem alle tolv, også på Judas, der vil forråde ham, tager han sine yderklæder på og lægger sig til bords igen. Derefter spørger han: „Ved I hvad jeg har gjort ved jer? I kalder mig ’Lærer’ og ’Herre’, og I gør det med rette, for det er jeg. Når jeg nu, skønt Herre og Lærer, har vasket jeres fødder, skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har nemlig givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: En træl er ikke større end sin herre, og en der er udsendt er heller ikke større end den der har sendt ham. Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“

Hvilken mesterlig lektion i ydmyghed! Apostlene skal ikke søge at være størst og mene at de er så betydningsfulde at de altid bør betjenes af andre. De må følge det eksempel Jesus satte. Det indebærer ikke en rituel fodvaskning. Nej, det er ensbetydende med at man er villig til at påtage sig en hvilken som helst opgave, uanset hvor ringe eller ubehagelig den måtte være. Mattæus 26:20, 21; Markus 14:17, 18; Lukas 22:14-18; 7:44; Johannes 13:1-17.

▪ Hvad ser Jesus for sidste gang før sin død og opstandelse da han går ned ad Oliebjerget med sine ledsagere?

▪ Hvilket af de fire bægre vin man drak under påskemåltidet, er det sandsynligvis at Jesus sender rundt til de tolv apostle efter at have sagt tak?

▪ Hvad var det skik og brug at gøre for gæsterne på Jesu tid, og hvorfor blev det ikke gjort under den påske som Jesus fejrede sammen med apostlene?

▪ I hvilken hensigt påtog Jesus sig den beskedne opgave at vaske apostlenes fødder?