Gør sandheden om Jesus kendt
1 De salvede kristne og deres medarbejdere, de andre får, „har den gerning at vidne om Jesus“. (Åb. 12:17) Det er en vigtig opgave, da frelsen kun er mulig gennem Jesus. — Joh. 17:3; Apg. 4:12.
2 ’Vejen, sandheden og livet’: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig,“ sagde Jesus. (Joh. 14:6) Det er kun gennem Jesus, „vejen“, vi kan nærme os Gud i bøn og have et godkendt forhold til ham. (Joh. 15:16) Jesus er „sandheden“ i den forstand at profetier og ’skygger’ i De Hebraiske Skrifter blev til virkelighed gennem ham. (Joh. 1:17; Kol. 2:16, 17) Ja, det vigtigste formål med Bibelens profetier er at kaste lys over den centrale rolle Jesus har i gennemførelsen af Guds hensigt. (Åb. 19:10) Jesus er desuden „livet“. For at opnå det evige livs velsignelser må vi alle udvise tro på hans genløsningsoffer. — Joh. 3:16, 36; Hebr. 2:9.
3 Hoved og regerende konge: Folk må også anerkende at Jehova har betroet sin søn at udøve al myndighed. Jesus er blevet indsat som konge i Guds rige — „ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre“. (1 Mos. 49:10) Jehova har desuden indsat ham som hoved for menigheden. (Ef. 1:22, 23) Vi må hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at forstå hvordan Jesus leder menigheden og ved hjælp af „den trofaste og kloge træl“ sørger for åndelig „mad i rette tid“. — Matt. 24:45-47.
4 En barmhjertig ypperstepræst: I kraft af at Jesus som menneske var udsat for prøvelser og lidelser, kan han „komme dem til hjælp som sættes på prøve“. (Hebr. 2:17, 18) Det styrker ufuldkomne mennesker at vide at Jesus føler med deres svagheder og går i forbøn for dem. (Rom. 8:34) På baggrund af Jesu offer og gennem hans tjeneste som ypperstepræst kan vi nærme os Jehova „med frimodighed i tale“ og modtage „hjælp i rette tid“. — Hebr. 4:15, 16.
5 Vores ønske må være at lære andre sandheden om Jesus at kende så de føler sig tilskyndet til at adlyde ham og tjene ham sammen med os. — Joh. 14:15, 21.