Den dag der bør huskes

„Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — JOHANNES 16:33

 1, 2. Hvilken dag adskiller sig fra alle andre dage i historien, og hvorfor?

I VORE dages verden tales der meget om fred. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig blev freden forbundet med det man kaldte V-dag.a Og hvert år får julen folk til at tænke på ’fred på jorden’. (Lukas 2:14) Men der findes en dag som skiller sig ud fra alle andre i menneskehedens historie, nemlig den dag Jesus udtalte ovenstående ord. Af de over to millioner dage som menneskene har eksisteret her på jorden, var det denne dag der fuldstændig forandrede menneskehedens evige fremtidsudsigter.

² Denne betydningsfulde dag var den 14. nisan ifølge den jødiske kalender. I år 33 begyndte den 14. nisan ved solnedgang den 1. april. Lad os betragte de begivenheder der fandt sted på denne epokegørende dag.

Den 14. nisan

 3. Hvordan tilbragte Jesus sine sidste timer?

³ Som tusmørket sænker sig toner fuldmånen frem, for nogle en påmindelse om at Jehova er den der fastsætter tider og perioder. (Apostelgerninger 1:7) Hvad foregår der i det rum ovenpå hvor Jesus og hans 12 apostle er forsamlede for at fejre jødernes årlige påske? Mens Jesus forbereder sig på at gå bort fra denne verden til Faderen, viser han sine disciple kærlighed lige til det sidste. (Johannes 13:1) Hvordan? Ved sine ord og sit eksempel bliver Jesus ved med at opdyrke nogle egenskaber hos sine disciple som vil hjælpe dem til at besejre verden.

Ydmyghed og kærlighed

 4. (a) Hvordan lærer Jesus sine disciple en grundlæggende egenskab? (b) Hvordan ved vi at Peter lærte vigtigheden af egenskaben ydmyghed?

⁴ Apostlene havde stadig en vis ærgerrighed, skinsyge og stolthed som de måtte aflægge. Jesus binder derfor et håndklæde om sig og begynder at vaske deres fødder. Der er ikke tale om en falsk ydmyghed i lighed med den som paven hvert år viser i Rom. Nej, sand ydmyghed kommer til udtryk ved at man er selvopofrende og ’agter de andre højere end sig selv’. (Filipperne 2:2-5) Til at begynde med opfatter Peter ikke sagens sammenhæng og nægter at lade Jesus vaske hans fødder. Efter at være blevet irettesat beder han Jesus om at vaske hele hans legeme. (Johannes 13:1-10) Peter må imidlertid have taget ved lære, for flere år senere giver han andre den rette vejledning. (1 Peter 3:8, 9; 5:5) Hvor er det vigtigt at vi alle i dag træller for Kristus i ydmyghed. — Se også Ordsprogene 22:4; Mattæus 23:8-12.

 5. Hvilket bud som Jesus fremsatte viser vigtigheden af en anden grundlæggende egenskab?

⁵ Én af de tolv tager imidlertid ikke ved lære af Jesu vejledning. Det er Judas Iskariot. Efterhånden som påskemåltidet skrider frem bliver Jesus stærkt foruroliget i ånden, udpeger Judas som den der vil forråde ham og sender ham bort. Først da siger Jesus til sine 11 trofaste disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Dette er virkelig et nyt bud, der er blevet understreget ved Jesu eget storslåede eksempel. Efterhånden som timen for hans offerdød nærmer sig viser Jesus en enestående kærlighed. Han udnytter hvert et minut til at undervise og opmuntre sine disciple. Senere understreger han vigtigheden af at vise kærlighed, med ordene: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ — Johannes 15:12, 13.

„Vejen og sandheden og livet“

 6. Hvilket mål fremholder Jesus for sine nærmeste disciple?

⁶ Jesus siger til de trofaste 11 apostle: „Lad ikke jeres hjerte foruroliges. Tro på Gud, og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads.“ (Johannes 14:1, 2) Han taler her om „himlenes rige“. (Mattæus 7:21) Jesus forklarer dernæst hvordan denne loyale gruppe disciple som står ham nær kan nå deres mål. Han siger: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Dette gælder også dem der vil opnå evigt liv på jorden. — Åbenbaringen 7:9, 10; 21:1-4.

 7-9. Hvorfor beskrev Jesus sig selv som „vejen og sandheden og livet“?

⁷ Jesus er „vejen“. Den eneste måde man kan nærme sig Gud i bøn er gennem Jesus Kristus. Jesus forsikrer sine disciple om at Faderen vil give dem alt hvad de beder om i Jesu navn. (Johannes 15:16) Hverken bønner henvendt til ikoner eller religiøse „helgener“, eller utallige gentagelser af bønnen ’Ave Maria’ eller anden messen, høres eller anerkendes af Faderen. (Mattæus 6:5-8) Endvidere læser vi om Jesus i Apostelgerninger 4:12: „Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“

⁸ Jesus er „sandheden“. Apostelen Johannes sagde om ham: „Så blev Ordet kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ (Johannes 1:14) Jesus blev „sandheden“ ved at opfylde hundreder af profetier i De Hebraiske Skrifter. (2 Korinther 1:20; Åbenbaringen 19:10) Han gjorde sandheden kendt ved at tale med sine disciple og de folkeskarer som lyttede, såvel som gennem sine meningsudvekslinger med de hykleriske gejstlige og ved det eksempel han satte.

⁹ Jesus er „livet“. Som Guds søn sagde Jesus: „Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ (Johannes 3:36) Troen på Jesu offer fører til evigt liv — for ’en lille hjord’ af salvede kristne i himmelen, og for en stor skare af „andre får“ i et paradis på jorden. — Lukas 12:32; 23:43; Johannes 10:16.

Udholdenhed under forfølgelse

10. Hvorfor må vi ’besejre verden’, og hvilken opmuntring gav Jesus i den forbindelse?

¹⁰ De der har håb om at leve i Jehovas nye tingenes ordning må kæmpe mod en verden som ligger i den ondes, Satan Djævelens, magt. (1 Johannes 5:19) Jesu ord i Johannes 15:17-19 er derfor opmuntrende: „Dette befaler jeg jer, at I skal elske hinanden. Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ Sande kristne er blevet hadet helt frem til i dag, i 1992, og vi glæder os over de gode eksempler der sættes af dem der står fast og ydmygt finder styrke under Guds vældige hånd. (1 Peter 5:6-10) Vi kan alle udholde prøvelser ved at tro på Jesus, der slutter sin belæring med disse hjertevarmende ord: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.

En ny pagt indstiftes

11. Hvilken profeti fremsatte Jeremias om en ny pagt?

¹¹ Samme aften, efter at fejringen af påsken er afsluttet, taler Jesus om en ny pagt. Profeten Jeremias havde omtalt denne pagt flere hundrede år tidligere da han sagde: „’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus . . . Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte. Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. . . . Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.’“ (Jeremias 31:31-34) Den 14. nisan år 33 skal det offer som sætter den nye pagt i kraft, bringes.

12. Hvordan indstiftede Jesus den nye pagt, og hvad udvirker den?

¹² Jesus fortæller de trofaste 11 apostle at han brændende har ønsket at spise dette påskemåltid med dem. Derefter tager han et brød, takker, brækker det i stykker og giver det til dem, idet han siger: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ På samme måde giver han dem et bæger rødvin idet han siger: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Lukas 22:15, 19, 20) Den nye pagt sættes i kraft ved Jesu ’dyrebare blod’, der er af langt større værdi end det dyreblod der blev brugt til at sætte Israels lovpagt i kraft. (1 Peter 1:19; Hebræerne 9:13, 14) De der tages med i den nye pagt opnår fuldstændig tilgivelse for deres synder. Derfor kan de kvalificere sig til at være blandt de 144.000 der opnår en evig arv som det åndelige Israel. — Galaterne 6:16; Hebræerne 9:15-18; 13:20; Åbenbaringen 14:1.

„Til minde om mig“

13. (a) Hvad bør vi tænke på nu da mindehøjtiden nærmer sig? (b) Hvem skal nyde symbolerne, og hvorfor kun de?

¹³ Den 1960. årlige højtid til minde om Jesu død skal i 1992 holdes den 17. april. Efterhånden som denne dato nærmer sig gør vi vel i at tænke over alt det Jesu fuldkomne offer udretter. Denne ordning giver os indblik i Jehovas visdom og hans dybe kærlighed til menneskeheden. Jesu uangribelighed, selv da han led en smertefuld død, viser at Jehova har ret og Satan uret når han hævder at mennesker skabt af Gud vil svigte under prøve. (Job 1:8-11; Ordsprogene 27:11) Med sit offerblod er Jesus mellemmand for den nye pagt, det middel hvormed Jehova vil udtage „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom“. Mens de er på jorden forkynder de vidt og bredt om deres Guds, Jehovas, dyder, ’han som har kaldt dem ud af mørket ind til sit vidunderlige lys’. (1 Peter 2:9; jævnfør Anden Mosebog 19:5, 6.) Kun de kan med rette nyde symbolerne ved den årlige mindehøjtid.

14. Hvordan bliver de millioner der overværer mindehøjtiden som iagttagere beriget?

¹⁴ Sidste år blev mindehøjtiden overværet af 10.650.158 i hele verden. Men kun 8850 — mindre end én promille — nød symbolerne. Hvad gavn har de mange millioner iagttagere da af at overvære denne højtid? Jo, skønt de ikke deltager i mindemåltidet bliver de åndeligt berigede af samværet med det verdensomspændende brodersamfund, eftersom de hører om alle de storslåede ting Jehova udretter gennem sin søns offer.

15. Hvordan nyder andre end de salvede gavn af Jesu offer?

¹⁵ Desuden siger apostelen i Første Johannesbrev 2:1, 2: „Vi [har] en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ Ja, skønt Jesu offer først og fremmest bliver til gavn for Johannesskaren, som er med i den nye pagt, udvirker det også at „hele verden“ kan få sine synder tilgivet. Det er et „sonoffer“ for alle andre i menneskehedens verden som tror på Jesu udgydte blod, hvilket giver dem mulighed for at opnå evigt liv på en paradisisk jord. — Mattæus 20:28.

„I min Faders rige“

16. (a) Hvor befinder Jesus og hans medarvinger sig efter alt at dømme i øjeblikket? (b) Hvad kræves der i dag af både den salvede rest og den store skare?

¹⁶ Idet Jesus fortsætter med at opmuntre sine apostle, taler han om den dag hvor han symbolsk vil ’drikke vinen ny’ med sine disciple i sin Faders rige. (Mattæus 26:29) Han siger til dem: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Lukas 22:28-30) Eftersom Jesus blev indsat i Rigets magt i himlene i 1914 kan vi slutte at de fleste af Jesu medarvinger, som er blevet indsamlet i århundredernes løb, allerede er blevet oprejst til at „sidde på troner“ sammen med ham. (1 Thessaloniker 4:15, 16) Dagen hvor englene vil slippe den store trængsels „fire vinde“ løs, nærmer sig hastigt! Til den tid vil beseglingen af de 144.000 af det åndelige Israel og indsamlingen af de millioner som tilhører den store skare, være tilendebragt. Alle disse må, ligesom Jesus, bevare deres uangribelighed for at modtage sejrsprisen, det evige liv. — Åbenbaringen 2:10; 7:1-4, 9.

17 og rammen. (a) Hvem vil rimeligvis blive udpeget til at erstatte en salvet der viser sig at være illoyal? (b) Hvordan kastede artikler i Vagttårnet for 1938 et interessant lys over dannelsen og udvidelsen af den teokratiske organisation på jorden?

¹⁷ Hvad hvis nogle af de salvede ikke bevarer deres uangribelighed? På dette sene tidspunkt vil der uden tvivl kun være få illoyale. Det vil være rimeligt at antage at disse ikke vil blive erstattet af nydøbte men af nogle som er ’blevet hos Jesus i hans prøvelser’ gennem mange års trofast tjeneste. De blændende glimt af åndeligt lys der kom gennem Vagttårnet i 1920’erne og 1930’erne viser at indsamlingen af resten af salvede stort set var fuldført på daværende tidspunkt. De der siden da har ’vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod’ har et andet glædeligt håb. Jehovas ånd leder dem gennem Kristus til „kilder med livets vand“ i det jordiske paradis. — Åbenbaringen 7:10, 14, 17.

En inderlig bøn

18. Hvilken magtfuld lære kan vi drage af Jesu bøn i Johannes, kapitel 17?

¹⁸ Jesus afslutter mindemåltidet med sine disciple ved at bede den inderlige bøn vi finder i Johannes 17:1-26. Først beder han om at hans Fader må herliggøre ham når han bevarer sin uangribelighed til det sidste. På denne måde vil Jehova også blive herliggjort og hans navn blive helliget — renset for al forsmædelse. Det fuldkomne menneske Jesus beviser nemlig at menneskene som Gud har skabt, kan forblive uangribelige selv under den sværeste prøve. (5 Mosebog 32:4, 5; Hebræerne 4:15) Jesu offerdød giver desuden Adams efterkommere en storslået mulighed. Jesus siger: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Det er vigtigt at lære Jehova Gud og hans søn, Guds lam, at kende, han som gav sit liv for at Jehova kunne ophøjes og menneskeheden opnå frelse. (Johannes 1:29; 1 Peter 2:22-25) Værdsætter du dette kærlige offer så meget at du er villig til at indvi dig helt og fuldt til Jehova og den dyrebare tjeneste for ham?

19. Hvilken dyrebar enhed kan ’resten’ og den store skare glæde sig over?

¹⁹ Jesus bad endvidere sin hellige Fader om at våge over disciplene når de viser at de ikke er en del af verden, men følger hans ord, betragter det som sandt og forbliver ét med Faderen og sønnen. Er denne bøn ikke på forunderlig vis blevet besvaret indtil den dag i dag, ved at den salvede rest og den store skare tjener enigt sammen i kærlighed og holder sig neutrale hvad angår verdens vold og ondskab? Jesu afsluttende ord må have glædet hans Fader, Jehova: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det, for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“ — Johannes 17:14, 16, 26.

20. Hvorfor er den 14. nisan år 33 afgjort dagen der bør huskes?

²⁰ Mens de går ud til Getsemane fortsætter Jesu opbyggende samvær med disciplene endnu en kort stund. Så bliver han pågrebet af sine fjender. Ord slår ikke til hvis man vil beskrive Jesu fysiske smerter, hans dybe sorg over den forsmædelse der bliver bragt over Jehova, og hvordan han under alt dette viser en eksemplarisk uangribelighed. Jesus holder ud til enden, hele natten igennem samt de fleste af dagens lyse timer. Han viser tydeligt at hans rige ikke er en del af denne verden. Og lige før han udånder råber han: „Det er tilendebragt!“ (Johannes 18:36, 37; 19:30) Hans sejr over verden er fuldstændig. Den dag, den 14. nisan år 33, er afgjort dagen der bør huskes!

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvad lærte Jesus sine disciple om ydmyghed og kærlighed?

◻ Hvordan blev Jesus „vejen og sandheden og livet“?

◻ Hvad er hensigten med den nye pagt?

◻ Hvilken enhed og kærlighed præger den salvede rest og den store skare?

[Ramme på side 20]

Visdom fra den større Salomon

Artiklerne under temaet „Organisation“ i Vagttårnet for 1. og 15. august 1938 fastslog de grundlæggende principper for den teokratiske ordning som Jehovas Vidner følger den dag i dag. Disse artikler markerede kulminationen på en bemærkelsesværdig periode med organisations- og læremæssige ændringer som begyndte i 1919. (Esajas 60:17) Vagttårnet sammenligner denne tyveårsperiode med de tyve år det tog Salomon at bygge templet og kongens hus i Jerusalem, og siger i den forbindelse: „Bibelen viser, at efter Salomos tyve Aars Byggeri, paabegyndte han et landsomfattende Byggeprogram. (1 Kong. 9:10, 17-23; 2 Krøn. 8:1-10) Derpaa kom Dronningen af Saba ’fra Jordens Grænser for at høre Salomos Visdom’. (Matt. 12:42; 1 Kong. 10:1-10; 2 Krøn. 9:1-9, 12) Dette afføder Spørgsmaalet: Hvad venter der Jehovas Folk paa Jorden i den nærmeste Fremtid? Med fuld Tillid vil vi afvente det og faa det at se.“ Denne tillid var ikke malplaceret. Under teokratisk ledelse har et vældigt, verdensomspændende åndeligt byggeprogram udvirket at mere end fire millioner mennesker som tilhører den store skare er blevet indsamlet. Ligesom dronningen af Saba kommer disse mennesker fra jordens grænser — det vil sige fra de fjerneste egne — for at høre den større Salomons, Jesu Kristi, visdom som bliver formidlet til dem gennem „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.