Jesu liv og tjeneste

Jesu sidste formaninger

HERRENS aftensmåltid er nu afsluttet, og Jesus og hans apostle befinder sig stadig i værelset ovenpå. Jesus skal snart forlade dem og har derfor endnu meget at fortælle. „Lad ikke jeres hjerte foruroliges,“ trøster han dem, og fortsætter: „Tro på Gud.“ Men der kræves mere end det, for Jesus tilføjer: „Og tro på mig.“

„I min Faders hus er der mange boliger,“ fortsætter Jesus, „jeg går hen for at berede jer en plads . . . for at I også kan være hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, dér kender I vejen.“ Apostlene forstår ikke at Jesus taler om himmelen; derfor spørger Thomas: „Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kender vi vejen?“

„Jeg er vejen og sandheden og livet,“ svarer Jesus. Ja, det er kun ved at anerkende Jesus og efterligne hans eksempel at nogen kan komme op i Faderens himmelske boliger, for Jesus siger: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“

„Herre, vis os Faderen,“ anmoder Filip, „og det er nok for os.“ Filip ønsker åbenbart at Jesus skal give dem et syn af Gud, ligesom de syner Moses, Elias og Esajas i fortidens Israel fik. Men apostlene har jo noget der langt overgår sådanne syner, for som Jesus bemærker: „Så lang tid har jeg været hos jer, og dog har du, Filip, ikke lært mig at kende? Den der har set mig, har også set Faderen.“

Jesus genspejler sin Faders personlighed så fuldkomment at det at være sammen med Jesus og iagttage ham, er som at se Faderen. Men Faderen står over Sønnen; det erkender Jesus: „Det jeg siger til jer, siger jeg ikke ud fra mine egne ideer.“ Meget passende giver Jesus sin himmelske Fader al ære for sin undervisning.

Hvor må det være opmuntrende for apostlene at høre det Jesus nu siger: „Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse.“ Jesus mener ikke at hans disciple vil have større mirakuløse evner end han har. Nej, han mener at de vil fortsætte med at forkynde over en meget længere tidsperiode, i et langt større område, og for mange flere mennesker end han har kunnet.

Jesus vil ikke svigte sine disciple efter sin død. „Hvad I end beder om i mit navn,“ lover Jesus, „det vil jeg gøre.“ Dernæst siger han: „Jeg vil anmode Faderen, og han vil give jer en anden hjælper til at være hos jer for evigt, sandhedens ånd.“ Senere, efter at han er steget til himmelen, udgyder Jesus den hellige ånd, denne anden hjælper, over sine disciple.

Jesu bortgang er nær. Derfor siger han: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere.“ Jesus vil blive en åndeskabning som ingen mennesker kan se. Men på ny lover Jesus sine trofaste apostle: „I ser mig, for jeg lever og I skal leve.“ Ja, Jesus vil efter sin opstandelse ikke alene vise sig for dem i menneskeskikkelse, men når tiden er inde vil han også oprejse dem som åndeskabninger til himmelsk liv sammen med sig.

Jesus kommer nu med denne enkle regel: „Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig. Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham og vil vise mig tydeligt for ham.“

Apostelen Judas, der også bliver kaldt Taddæus, afbryder: „Herre, hvad er der sket siden du har i sinde at vise dig tydeligt for os og ikke for verden?“

„Hvis nogen elsker mig,“ svarer Jesus, „vil han overholde mit ord, og min Fader vil elske ham . . . Den som ikke elsker mig, overholder ikke mine ord.“ I modsætning til Kristi lydige disciple, ignorerer verdens mennesker hans undervisning. Dem vil han derfor ikke åbenbare sig for.

Jesus har under sin jordiske tjeneste lært sine apostle mangt og meget. Men hvordan skal de kunne huske det alt sammen når de, selv på dette fremskredne tidspunkt, har så svært ved at fatte Jesu ord? Lykkeligvis lover Jesus dem: „Hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, den vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.“

Igen siger Jesus trøstende: „Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. . . . Lad ikke jeres hjerte foruroliges og lad det ikke blive frygtsomt.“ Ja, Jesu bortgang er nær, men han forklarer: „Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg.“

Jesus har kun kort tid tilbage sammen med dem. „Jeg skal ikke tale meget med jer mere,“ siger han, „for verdens hersker kommer. Og han har ikke noget tag i mig.“ Satan Djævelen, der gik i Judas og derved fik tag i ham, er denne verdens hersker. Men Jesus har ikke nogen syndige tilbøjeligheder som Satan kan udnytte for at få ham til at holde op med at tjene Gud. Johannes 14:1-31; 13:27; Lukas 22:3, 4; 2 Mosebog 24:10; 1 Kongebog 19:9-13; Esajas 6:1-5.

◆ Hvor går Jesus hen, og hvilket svar får Thomas angående vejen dertil?

◆ Hvad ønsker Filip tilsyneladende at Jesus skal gøre?

◆ Hvorfor har den der har set Jesus, også set Faderen?

◆ Hvordan skulle Jesu disciple gøre større gerninger end han?

◆ I hvilken forstand har Satan ikke noget tag i Jesus?