Jesu liv og tjeneste

Jesu nære forhold til sine apostle

EFTER mindemåltidet har Jesus opmuntret sine apostle i en fortrolig samtale. Måske er det nu over midnat. Jesus siger derfor: „Rejs jer, lad os gå herfra.“ Før de tager af sted, får Jesu kærlighed til sine apostle ham til at fremsætte en tilskyndende billedtale.

„Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vinavleren,“ indleder han. Den store Vinavler, Jehova Gud, plantede dette symbolske vintræ da han ved Jesu dåb i efteråret år 29 salvede ham med hellig ånd. Jesus fortsætter med at vise at vintræet symboliserer mere end ham selv; han siger:

„Enhver gren på mig som ikke bærer frugt, tager han væk, og enhver som bærer frugt, renser han, for at den kan bære mere frugt. . . . Ligesom grenene ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den forbliver på vintræet, således kan I heller ikke, hvis ikke I forbliver i samhørighed med mig. Jeg er vintræet, I er grenene.“

På Pinsedagen, 51 dage senere, bliver apostlene og andre gjort til grene på dette vintræ da den hellige ånd udgydes over dem. Med tiden vil 144.000 blive grene på dette symbolske vintræ. Sammen med vintræets stamme, Jesus Kristus, udgør disse et symbolsk vintræ der frembringer Guds riges frugter.

Jesus forklarer dernæst hvad der skal til for at frembringe frugt: „Den der forbliver i samhørighed med mig, så jeg forbliver i samhørighed med ham, han bærer megen frugt; skilt fra mig kan I nemlig slet intet gøre.“ Hvis en person derimod ikke bærer frugt, siger Jesus at han „kastes . . . ud som en gren og visner; og man samler disse grene og kaster dem i ilden og de brændes“. På den anden side giver Jesus også dette løfte: „Hvis I forbliver i samhørighed med mig, og mine udtalelser forbliver i jer, kan I bede om hvad I vil, og det vil ske for jer.“

Jesus forklarer dernæst sine apostle hvad det er der herliggør hans Fader, nemlig „at I bærer megen frugt og viser at I er mine disciple“. Den frugt Gud ønsker at grenene skal bære, er at de lægger kristuslignende egenskaber for dagen, især kærlighed. Og eftersom Kristus var en forkynder af Guds rige, består frugten også i at de gør disciple sådan som han har gjort.

„Forbliv i min kærlighed,“ tilskynder Jesus. Hvordan kan hans apostle gøre dette? „Hvis I holder mine bud,“ siger han „vil I forblive i min kærlighed.“ Han fortsætter med at sige: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“

Nogle få timer senere vil Jesus selv demonstrere denne enestående kærlighed ved at give sit liv for sine apostle og for alle andre der vil tro på ham. Hans eksempel bør bevæge hans disciple til at vise hinanden den samme selvopofrende kærlighed. Denne kærlighed skal være deres kendetegn, for som Jesus har sagt ved en tidligere lejlighed: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“

Jesus viser hvem der er hans venner, med ordene: „I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer. Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“

Tænk at kunne være Jesu nære venner! Men for at bevare dette dyrebare venskab må hans disciple „fortsat bære frugt“. Hvis de gør det, siger Jesus, ’vil Faderen give jer hvad I end beder ham om i mit navn’. Hvilken stor belønning for at bære Rigets frugter!

Efter endnu en gang at have tilskyndet apostlene til at „elske hinanden“, forklarer Jesus at verden vil hade dem. Han giver dog denne trøst: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer.“ Jesus viser dernæst hvorfor verden hader hans disciple idet han siger: „Fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“

For yderligere at forklare årsagen til verdens had siger Jesus videre: „Alt dette vil de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham som har sendt mig.“ Jesu mirakuløse gerninger domfælder dem der hader ham, for han siger: „Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger iblandt dem som ingen anden har gjort, havde de ingen synd; men nu har de både set og hadet såvel mig som min Fader.“ På den måde er skriftstedet gået i opfyldelse: „De hadede mig uden grund.“

Som Jesus har gjort tidligere, trøster han nu igen disciplene ved at love at sende dem hjælperen, den hellige ånd, som er Guds mægtige, virksomme kraft. „Han [vil] vidne om mig; og I selv skal vidne.“ Johannes 14:31–15:27; 13:3, 35; Galaterne 6:16; Salme 35:19; 69:4.

◆ Hvornår plantede Jehova det symbolske vintræ? Hvornår og hvordan blev andre en del af dette vintræ?

◆ Hvor mange grene vil der til sidst være på dette vintræ?

◆ Hvilke frugter ønsker Gud at grenene skal bære?

◆ Hvordan kan vi blive Jesu venner?

◆ Hvorfor hader verden Jesu disciple?