Jesus bliver udleveret og ført væk for at dø

Selvom Jesus er blevet voldsomt mishandlet og latterliggjort, får Pilatus’ bestræbelser for at få ham løsladt ikke de øverste præster og deres medskyldige til at ændre mening. De vil ikke lade noget som helst komme i vejen for at Jesus bliver dræbt. “Pælfæst ham! Pælfæst ham!” bliver de ved med at råbe. Pilatus svarer: “Tag I ham og pælfæst ham, for jeg kan ikke se at han er skyldig i noget.” – Johannes 19:6.

Jødernes politiske anklager overbeviser ikke Pilatus om at Jesus fortjener at dø, så de forsøger sig nu med en religiøs anklage. De vender tilbage til anklagen om blasfemi, som blev rejst under Jesus’ retssag i Sanhedrinet. “Vi har en lov,” siger de, “og ifølge den lov skal han dø, for han har gjort sig selv til Guds søn.” (Johannes 19:7) Den anklage har Pilatus ikke hørt før.

Han går igen ind i sit palads og forsøger at finde en udvej så han kan løslade denne mand der har udholdt en så barsk behandling, og som hans egen hustru har haft en drøm om. (Matthæus 27:19) Hvad med den nye anklage jøderne kommer med – at fangen skulle være “Guds søn”? Pilatus ved at Jesus er fra Galilæa. (Lukas 23:5-7) Alligevel spørger han ham: “Hvor er du fra?” (Johannes 19:9) Spekulerer Pilatus mon på om Jesus har levet før, og om han er en gud?

Pilatus har hørt fra Jesus’ egen mund at han er en konge, men at hans rige ikke er en del af denne verden. Jesus ser ingen grund til at uddybe det han tidligere har sagt, så han forholder sig tavs. Det sårer Pilatus’ stolthed at han ikke får noget svar fra Jesus. “Nægter du at tale til mig?” siger han fortørnet. “Ved du ikke at jeg har myndighed til at løslade dig, og at jeg har myndighed til at henrette dig?” – Johannes 19:10.

Jesus siger ligeud: “Du ville slet ikke have nogen myndighed over mig hvis ikke du havde fået den ovenfra. Derfor har den der har overgivet mig til dig, større synd.” (Johannes 19:11) Jesus har sandsynligvis ikke kun én bestemt person i tanke. Nej, han mener snarere at både Kajfas og hans medskyldige og Judas Iskariot har mere skyld end Pilatus.

Det Jesus siger, og den måde han håndterer situationen på, gør stærkt indtryk på Pilatus, der bliver mere og mere bange for at Jesus er en eller anden gud. Han forsøger derfor igen at løslade ham. Men jøderne nævner nu noget andet som Pilatus må frygte. De siger truende: “Hvis du løslader denne mand, er du ikke kejserens ven. Enhver der gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.” – Johannes 19:12.

Statholderen tager nu Jesus med udenfor en gang til, sætter sig på dommersædet og siger så til folket: “Se! Jeres konge!” Men jøderne er ikke til at rokke. “Væk med ham! Væk med ham! Pælfæst ham!” råber de højt. Pilatus spørger indtrængende: “Skal jeg pælfæste jeres konge?” Jøderne har længe været meget utilfredse med romernes herredømme, men trods det påstår de øverste præster: “Vi har ingen anden konge end kejseren.” – Johannes 19:14, 15.

Fejt giver Pilatus efter for jødernes ubarmhjertige krav og overgiver Jesus til at blive henrettet. Soldaterne tager den kongelige klædning af Jesus og giver ham hans egne yderklæder på. Da han bliver ført afsted, må han selv bære sin torturpæl.

Det er nu sidst på formiddagen fredag den 14. nisan. Jesus har været vågen siden tidligt torsdag morgen, og han har gennemgået mange forfærdelige pinsler. Mens han kæmper med at bære den tunge pæl, slipper hans kræfter op. Soldaterne tvinger derfor en forbipasserende, Simon fra Kyrene i Afrika, til at bære pælen til henrettelsesstedet. Der er mange der følger efter, og nogle slår sig selv af sorg og kommer med klageråb over det der sker.

Jesus siger til de sørgende kvinder: “Jerusalems døtre, hold op med at græde over mig. Græd i stedet over jer selv og jeres børn, for der kommer dage hvor folk vil sige: ‘Lykkelige er de barnløse kvinder, som ikke har født og ikke har givet bryst!’ Så vil man sige til bjergene: ‘Fald over os!’ og til højene: ‘Dæk os!’ Hvis det er hvad der sker når træet er saftigt, hvad vil der så ske når det er vissent?” – Lukas 23:28-31.

Jesus taler om den jødiske nation. Den er ligesom et døende træ der stadig har lidt saft i sig, for Jesus er der stadig, og det er nogle jøder der tror på ham, også. Når Jesus dør og hans disciple har forladt jødedommen, vil nationen være åndeligt vissen, ligesom et dødt træ. Der vil lyde voldsom gråd når de romerske hære fuldbyrder Guds dom over denne nation!