KLOPAS
(Kloʹpas).
Ægtemanden til den ene af de to kvinder ved navn Maria der stod ved siden af Jesus da han hang på marterpælen. (Joh 19:25) Han var formodentlig gift med hende der kaldes „den anden Maria“, og var således fader til apostelen Jakob den Lille og hans broder Joses. (Mt 27:56; 28:1; Mr 15:40; 16:1; Lu 24:10) Det er meget sandsynligt og almindeligt anerkendt at Klopas er den samme som Alfæus. (Mt 10:3; Mr 3:18; Lu 6:15; Apg 1:13) De to navne kan være variationer i udtalen af det aramaiske rodord eller to navne der blev brugt i flæng, hvilket ikke var ualmindeligt dengang. At Klopas var broder til Josef, Jesu adoptivfader, er en antagelse der udelukkende bygger på traditionen.