HOVEDEMNE
Hvad Gud har gjort for dig
„For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.
Dette er nok et af de mest kendte og citerede vers fra Bibelen. Det er blevet sagt at der ikke er noget andet skriftsted som „så kortfattet og præcist beskriver Guds forhold til menneskeheden og vejen til frelse“, og mange kalder ligefrem verset for „den lille bibel“. I nogle lande kan verset eller henvisningen „Johannes 3:16“ ses ved offentlige begivenheder, som mærkater på biler og som graffiti.
De der på den måde fremhæver verset, føler sandsynligvis at deres evige frelse er sikret på grund af Guds kærlighed. Hvad med dig? Hvad betyder Guds kærlighed for dig? Og hvad mener du at Gud har gjort for at vise dig sin kærlighed?
„GUD ELSKEDE VERDEN“
Mange giver Gud æren for skabelsen af det fysiske univers, naturen og mennesket. Ja, levende organismer er så komplicerede og veldesignede at der bestemt må stå en stor intelligens bag. Der er også mange der hver dag takker Gud for livets gave. De er bevidste om at de kun kan leve fordi Gud tilvejebringer selve grundlaget for liv — blandt andet luft, vand, mad og naturens kredsløb.
Det er helt på sin plads at takke Gud for alt dette, da det er ham der har skabt os og opretholder vores liv. (Salme 104:10-28; 145:15, 16; Apostelgerninger 4:24) Når vi tænker på alt det Gud gør for at vi kan leve, forstår vi bedre hvor højt han elsker os. Apostlen Paulus udtrykte det på denne måde: ’Gud giver liv og ånde og alting til alle. Ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til.’ — Apostelgerninger 17:25, 28.
Det er dog ikke kun ved at sørge for os rent fysisk at Gud viser os sin kærlighed. Han sørger også for at opfylde det åndelige behov han har givet os, et behov der hæver os op over dyrene og giver os værdighed. (Mattæus 5:3) Af den grund kan mennesker der tjener Gud, blive en del af hans familie, de kan blive hans ’børn’. — Romerne 8:19-21.
Som der videre siges i Johannes 3:16, viste Gud os sin kærlighed ved at sende sin søn, Jesus, til jorden. Formålet var at Jesus skulle lære os om sin Gud og Far og ofre sit liv for os. Men de fleste vil sikkert indrømme at de har svært ved at forstå hvorfor det var nødvendigt at Jesus skulle dø for menneskeheden, og hvordan Jesu død er et udtryk for at Gud elsker os. Lad os se hvad Bibelen siger om grunden til at Jesus skulle dø, og værdien af hans offer.
„HAN GAV SIN ENESTEFØDTE SØN“
I dag er hele menneskeheden underlagt sygdom, alderdom og død. Men det var ikke Jehova Guds oprindelige hensigt. Han gav derimod de første mennesker udsigt til at leve evigt i et paradis på jorden. Der var dog én betingelse: De skulle adlyde ham. Gud havde advaret dem om at hvis de ikke gjorde det, ville de dø. (1 Mosebog 2:17) Det første menneske valgte at gøre oprør mod Gud, hvilket førte til at både han selv og hans efterkommere kom under dødens forbandelse. „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet,“ forklarer Paulus. — Romerne 5:12.
Imidlertid er det sådan at Gud „elsker ret“. (Salme 37:28) Han kunne selvfølgelig ikke se gennem fingre med det første menneskes bevidste oprør. Men ét menneskes ulydighed fik ham ikke til for evigt at underlægge hele menneskeheden lidelse og død. Gud valgte derimod at anvende det juridiske princip „liv for liv“ og derved bringe retfærdighedens vægtskåle i balance så loyale mennesker igen kunne få mulighed for at leve evigt. (2 Mosebog 21:23, da. aut.) Spørgsmålet er så: Hvordan kunne mennesker igen få et fuldkomment liv som det Adam havde forspildt? Svaret er: En eller anden var nødt til at ofre et liv af samme værdi som Adams — et fuldkomment menneskeliv.
Det er klart at ingen af Adams ufuldkomne efterkommere var i stand til at betale en sådan pris, men det var Jesus. (Salme 49:6-9) Jesus havde ikke arvet synden; han var fuldkommen, nøjagtig ligesom Adam havde været. Så ved at ofre sit liv kunne Jesus løskøbe menneskeheden fra trældom under synd. Derved fik efterkommerne af det første menneskepar mulighed for at få et liv som det Adam og Eva havde haft, et fuldkomment liv. (Romerne 3:23, 24; 6:23) Men er der noget vi må gøre for at få gavn af denne storslåede kærlighedshandling?
„ENHVER SOM TROR PÅ HAM“
Videre i Johannes 3:16 står der: ’Enhver som tror på Jesus, skal ikke gå til grunde men have evigt liv.’ Der er altså nogle betingelser der må opfyldes, før vi kan få evigt liv. Vi må tro på Jesus og adlyde ham.
Men måske tænker du: ’Hvordan kommer det at adlyde ind i billedet? Sagde Jesus ikke at „enhver som tror på ham“, vil få evigt liv?’ Jo, troen er en absolut nødvendighed. Man må dog forstå at udtrykket „tro“ i Bibelen hentyder til en fast overbevisning. Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words oplyser at det ord som Johannes brugte på originalsproget, betegner ’dét at stole fuldt og fast på, ikke bare have en vis tiltro til, nogen eller noget’. Hvis man skal have Guds godkendelse, er det imidlertid ikke nok at man i sine tanker anerkender at Jesus er frelseren. Man må også i praksis bestræbe sig på at følge Jesu lære. Enhver bekendelse af troen vil klinge hult hvis den ikke ledsages af gerninger. Som Bibelen siger, er „troen død uden gerninger“. (Jakob 2:26) Når der siges at vi må tro på Jesus, indebærer det altså at vi må leve i overensstemmelse med vores overbevisning og tro.
Paulus forklarer det på denne måde: „Messias’ kærlighed tvinger os nemlig, for denne slutning har vi draget: [Jesus] er død for alle; ... og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ (2 Korinther 5:14, 15) Dyb taknemmelighed for Jesu offer vil motivere os til at foretage forandringer i vores liv — i stedet for at leve et selvisk liv vil vi leve for Jesus. Det at leve i overensstemmelse med Jesu lære bliver altså det vigtigste for os. En sådan forandring vil helt naturligt påvirke vores værdier og valg i livet, ja, alt hvad vi gør. Hvilken belønning vil vi få for at tro på Jesus?
’SKAL IKKE GÅ TIL GRUNDE MEN HAVE EVIGT LIV’
I den sidste del af Johannes 3:16 giver Gud et løfte til dem der tror på genløsningen og lever op til hans normer. Han lover at mennesker der tjener ham trofast, „ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. Der er dog forskellige fremtidsudsigter for dem der får gavn af Guds kærlighed.
Jesus har lovet én gruppe mennesker evigt liv i himlen. Han sagde til sine disciple at han ville berede dem en plads så de kunne regere sammen med ham på det himmelske plan. (Johannes 14:2, 3; Filipperne 3:20, 21) De der bliver oprejst til liv i himlen, „skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år“. — Åbenbaringen 20:6.
Det er kun et begrænset antal af Kristi disciple der får denne forret. Derfor sagde Jesus: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“ (Lukas 12:32) Hvor mange ville denne „lille hjord“ bestå af? I Åbenbaringen 14:1, 4 står der: „Jeg så, og se! Lammet [den oprejste Jesus Kristus] stod på [det himmelske] Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. ... Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ I forhold til de mange milliarder der har levet op gennem tiden, må 144.000 siges at være en „lille hjord“. De omtales som konger, men hvem skal de regere over?
Jesus talte om en anden gruppe trofaste mennesker, nogle der ville få gavn af det himmelske rige. I Johannes 10:16 siger Jesus: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ Disse „får“ har det samme håb som Adam og Eva oprindelig havde, nemlig at komme til at leve evigt på jorden. Men hvordan ved vi at deres fremtidshåb er jordisk?
Bibelen beskriver flere gange at der en dag vil være paradisiske forhold på jorden. Du kan se disse beskrivelser med egne øjne ved at læse følgende passager i din bibel: Salme 37:9-11; 46:8, 9; 72:7, 8, 16; Esajas 35:5, 6; 65:21-23; Mattæus 5:5; Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:4. Disse vers forudsiger at det på et tidspunkt vil være slut med krig, sult, sygdom og død. De taler også om en tid hvor gode mennesker kan glæde sig over at bygge deres eget hus, dyrke deres eget stykke jord og se deres børn vokse op i fredelige omgivelser.a Kunne du ikke tænke dig at leve under sådanne forhold? Vi har al mulig grund til at tro at disse løfter snart vil blive opfyldt.
GUD HAR GJORT MEGET!
Hvis du stopper op et øjeblik og tænker over hvad Gud har gjort for dig og for menneskeheden som et hele, er det så ikke tydeligt at Gud allerede har gjort meget? Vi har fået livet og en forstand, og generelt har vi et godt helbred og alt hvad vi behøver for at leve. Men ikke nok med det. Som det fremgår af Johannes 3:16, har Gud givet sin søn, Jesus, som en løsesum for os, og vi kan derfor komme til at opleve endnu større velsignelser.
Et evigt liv under skønne, fredfyldte forhold og uden frygt for sygdom, krig, sult og død vil helt sikkert medføre glæde og velsignelser i et omfang vi slet ikke kan forestille os. Vil du komme til at opleve disse velsignelser? Det er faktisk helt op til dig selv. Så det spørgsmål der står tilbage, er: Hvad gør du for Gud?
a Flere oplysninger om disse profetier findes i kapitel 3 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.