De to største udtryk for kærlighed
„Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.
1. Hvad ligger der i ordene „Gud er kærlighed“?
„GUD er kærlighed.“ Disse ord skrev apostelen Johannes to gange. (1 Johannes 4:8, 16) Jehova Gud besidder en kærlighed der svarer til hans visdom, retfærdighed og magt, men dertil kommer at han ER kærlighed, den personificerede kærlighed. Vi kunne spørge os selv: ’Ved jeg hvorfor det er sandt? Kan jeg tydeligt og med eksempler bevise over for andre at Gud er kærlighed? Hvordan berører det min tilværelse og mine handlinger?’
2. Hvilke synlige udtryk for Guds kærlighed kan vi iagttage?
2 Jehova Gud har vist os mennesker stor kærlighed! Tænk på vore øjnes funktion og skønhed, vore kraftige knogler med deres fantastiske konstruktion, vore stærke muskler og vore følsomme fingerspidser. Vi har grund til at sige som salmisten: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ Tænk også på en majestætisk bjergkam, en smuk solnedgang, en klar bæks rolige klukken og en skovbund der er hvid af anemoner. „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 139:14; 104:24.
3, 4. Hvilke eksempler på Guds kærlighed finder vi i De hebraiske Skrifter?
3 Gud ophørte ikke med at vise sin kærlighed da de første mennesker han havde skabt gjorde oprør. Han viste for eksempel kærlighed ved at give dem lov til at få efterkommere som kunne få gavn af det han ville udrette gennem det lovede „afkom“. (1 Mosebog 3:15) Senere lod han Noa bygge en ark til frelse for menneskeheden og andre skabninger på jorden. (1 Mosebog 6:13-21) Dernæst viste han stor kærlighed til Abraham, der blev kendt som Jehovas ven. (1 Mosebog 18:19; Esajas 41:8) Ved at udfri Abrahams efterkommere fra trældommen i Ægypten lod Gud endnu en gang sin kærlighed komme til udtryk, som vi læser i Femte Mosebog 7:8: „Det var fordi Jehova elskede jer . . . at Jehova førte jer ud med stærk hånd.“
4 Skønt israelitterne til stadighed viste sig utaknemmelige og gentagne gange gjorde oprør, vendte Gud dem ikke straks ryggen. Han bønfaldt dem kærligt: „Vend om, vend om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø, Israels hus?“ (Ezekiel 33:11) Men selv om Jehova er den personificerede kærlighed, er han også retfærdig og viis. På et tidspunkt overskred hans oprørske folk grænserne for Guds langmodighed. Israelitterne gik så vidt at der „ingen lægedom var“, og Jehova lod dem derfor komme i fangenskab i Babylon. (2 Krønikebog 36:15, 16) Men ikke engang da ophørte Gud for bestandig med at vise dem sin kærlighed. Han sørgede for at en rest af israelitterne fik lov til at vende tilbage til deres hjemland da der var gået 70 år. Vi vil opfordre dig til at læse Salme 126 — den viser hvordan de hjemvendte var til mode.
Jehova forbereder det største udtryk for sin kærlighed
5. Hvorfor kan det siges at være et udtryk for kærlighed at Gud sendte sin søn til jorden?
5 Senere kom tiden hvor Jehova ville bringe et offer som det største udtryk for sin kærlighed. Som en forberedelse hertil afbrød han sin enestefødte søns liv som åndeskabning i himmelen og lod det overføre til den jødiske jomfru Marias moderskød. (Mattæus 1:20-23; Lukas 1:26-35) Forestil dig hvilket nært forhold Jehova og hans søn indtil da havde haft til hinanden. Om Jesus i hans førmenneskelige tilværelse, symboliseret ved den personificerede visdom, læser vi: „Jeg [var] hos ham [Gud] som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“ (Ordsprogene 8:30) Vil du ikke mene at alene det at Jehova måtte undvære sin enestefødte søn, har været et offer for ham?
6. Hvordan viste Jehova faderlig interesse for sin søn i hans første år på jorden?
6 Jehova har uden tvivl med stor og levende interesse iagttaget hvordan hans søn udviklede sig fra sin undfangelse som menneske. Guds hellige ånd hvilede over Maria så intet kunne skade det voksende foster. Jehova sørgede for at Josef og Maria rejste til Betlehem til folketællingen, så Jesus ville blive født dér som en opfyldelse af Mika 5:2. Gennem en engel advarede Gud Josef om kong Herodes’ morderiske plan, og fik Josef og hans familie til at flygte til Ægypten og blive der indtil Herodes var død. (Mattæus 2:13-15) Gud må uden tvivl også senere hen have vist interesse for Jesu liv og virke på jorden. Det må have været en stor glæde for ham at se hvordan Jesus som tolvårig forbløffede lærerne og de andre i templet med sin forståelse og sine svar! — Lukas 2:42-47.
7. Hvilke tre udtalelser viser at Gud interesserede sig for Jesu tjeneste?
7 Atten år senere så Jehova til da Jesus henvendte sig til Johannes Døber for at blive døbt. Med glæde lod han sin hellige ånd komme over Jesus og sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Enhver kristen fader kan forestille sig hvor stor en glæde det har været for Gud at følge Jesu tjeneste og se at han lod al pris gå til sin himmelske Fader. Ved en lejlighed tog Jesus nogle af apostlene med op på et højt bjerg. Der fik Jehova Kristus til at skinne med en overnaturlig glans, og Faderen sagde: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ (Mattæus 17:5) Jehova lod sin stemme høre en tredje gang som svar på Jesu bøn om at Han ville herliggøre sit navn. Jehova sagde: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ Dette var øjensynlig først og fremmest henvendt til Jesus, for nogle af dem der var sammen med ham troede at det var en engel der havde talt, mens andre mente at det havde tordnet. — Johannes 12:28, 29.
8. Hvad mener du om den kærlighed Gud viste sin søn?
8 Hvad synes du man kan udlede af denne korte oversigt over det Gud har gjort for sin søn og den interesse han har vist ham? Det er tydeligt at Jehova elsker sin enestefødte søn meget højt. Lad os med dette i tanke og i erkendelse af hvilke følelser næsten ethvert forældrepar her på jorden ville nære for deres eneste barn, betragte den afgørende begivenhed der indtraf — nemlig Jesu offerdød.
Det største udtryk for kærlighed
9, 10. Hvori består Guds største udtryk for kærlighed til menneskene, og hvilke bibelske udsagn giver dette større vægt?
9 Bibelen viser at vor himmelske Fader føler med andre. Om hans folk, Israel, læser vi i Esajas 63:9: „I al deres kval var det en kval for ham. Og hans personlige sendebud frelste dem. I sin kærlighed og i sin medfølelse var han den der genløste dem, hvorpå han tog dem op og bar dem alle fortidens dage.“ Hvor langt større kval har Jehova ikke lidt ved at høre og se Jesu „stærke råb og tårer“. (Hebræerne 5:7) Jesus bad for eksempel med stærke råb og tårer i Getsemane have. Kort efter blev han arresteret og udsat for en parodi af en retssag, han blev slået og pisket, og han fik en tornekrone presset ned over hovedet. Husk at hans kærlige Fader iagttog det hele. Han så også at Jesus til sidst blev pælfæstet. Lad os ikke glemme at Gud kunne have forhindret at hans søn blev udsat for disse lidelser. Men Jehova tillod det. Eftersom Gud bestemt ikke er ufølsom, har det at iagttage disse begivenheder uden tvivl voldt ham større smerte end noget andet nogen sinde har gjort eller nogen sinde vil gøre.
10 I betragtning af alt dette forstår vi nu hvor meget der lå i Jesu ord til Nikodemus: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Der ligger en lignende betydning i disse ord af Johannes, en af Jesu højtelskede apostle: „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden . . . som sonoffer for vore synder.“ — 1 Johannes 4:9, 10.
11. Hvad sagde apostelen Paulus om Guds største udtryk for kærlighed?
11 Vi forstår nu hvorfor apostelen Paulus i Romerbrevet 5:6-8 betonede Jehova Guds store kærlighed med ordene: „Mens vi endnu var svage, døde Kristus til den fastsatte tid til gavn for ugudelige. Der er ellers næppe nogen der vil dø for en retfærdig; jo, for den gode vil nogen måske endog vove at dø. Men Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ Ja, at Jehova Gud lod sin enestefødte søn komme til jorden, gennemgå store lidelser og dø i vanære er afgjort det største udtryk for hans kærlighed til os.
Det næststørste udtryk for kærlighed
12, 13. (a) Hvad adskilte Jesu udtryk for kærlighed fra alle andre? (b) Hvordan henleder apostelen Paulus vor opmærksomhed på Jesu store kærlighed?
12 Hvori bestod da det næststørste udtryk for kærlighed? Jesus Kristus sagde: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:13) I historiens løb er det forekommet at nogle har ofret deres liv for andre. Men deres liv strakte sig kun over en begrænset årrække; før eller senere ville de alligevel være blevet indhentet af døden. Jesus Kristus var derimod et fuldkomment menneske med ret til at leve. Han ville ikke, som resten af menneskeheden, dø på grund af den nedarvede synd, og ingen kunne tage Jesu liv med magt uden at han tillod det. (Hebræerne 7:26) Husk på hans ord: „Mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle?“ — Mattæus 26:53; Johannes 10:17, 18.
13 Der er endnu en side af sagen som kan hjælpe os til at forstå hvor stor en kærlighed der lå bag Jesu handlinger: Han forlod en ærefuld plads som åndeskabning i himmelen hvor han som søn og medarbejder havde et nært forhold til universets Suveræn, evighedens Konge. Af uselvisk kærlighed gjorde Jesus som apostelen Paulus forklarer: „Skønt han var i Guds skikkelse, [tænkte han] ikke . . . på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ — Filipperne 2:6-8.
14. Hvad skrev profeten Esajas som et vidnesbyrd om Jesu kærlighed?
14 Var dette ikke et storslået udtryk for kærlighed? Jo. Kun Jehova Gud, Jesu himmelske Fader, har vist en kærlighed der var større. De profetiske ord i Esajas, kapitel 53, vidner om alt det Jesus måtte udholde: „Han blev ringeagtet og undgået af folk, en lidelsernes mand og kendt med sygdom. . . . I sandhed, han bar vore sygdomme; og han slæbte på vore lidelser. Men vi, vi regnede ham for plaget, slået af Gud og mishandlet. Men han blev gennemboret for vor overtrædelse; han blev knust for vor brøde. . . . Ved hans sår blev der helbredelse for os. . . . Han udtømte sin sjæl til døden.“ — Versene 3-5, 12.
15, 16. Hvilke ord af Jesus viser at det var et offer for ham at han skulle give sit liv?
15 På grund af alt det der afhang af Jesu død, bad han i Getsemane have: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“ (Mattæus 26:39) Hvad var det Jesus bad om da han udtalte disse ord? Ønskede han at bede sig fri for at blive „Guds lam som tager verdens synd bort“? (Johannes 1:29) Nej, det kan ikke have været det Jesus mente, for han havde hele tiden sagt til sine disciple at han ville komme til at lide og dø, og han havde endda antydet hvordan han ville dø. (Mattæus 16:21; Johannes 3:14) Jesus må derfor have haft noget andet i tanke da han bad denne bøn.
16 Jesus vidste at anklagen ville lyde på blasfemi, den værste forbrydelse en jøde kunne gøre sig skyldig i, og dette bekymrede ham. Men hvorfor skulle Jesus bekymre sig om en falsk anklage? Fordi hans død under sådanne omstændigheder ville bringe skændsel over hans himmelske Fader. Ja, Guds fuldkomne søn, der elskede retfærdighed og hadede lovløshed og som var kommet til jorden for at herliggøre sin Faders navn, vidste nu at Guds eget folk snart ville anklage ham for gudsbespottelse og slå ham ihjel. — Hebræerne 1:9; Johannes 17:4.
17. Hvorfor var det en prøvelse for Jesus at han skulle dø på denne måde?
17 På et tidligere tidspunkt i sin tjeneste havde Jesus sagt: „Jeg har en dåb jeg skal døbes med, og hvor jeg knuges indtil den er tilendebragt!“ (Lukas 12:50) Han stod nu umiddelbart over for denne dåb. Det var uden tvivl derfor hans sved blev som bloddråber mens han bad. (Lukas 22:44) Denne nat hvilede der desuden en tung byrde på hans skuldre, tungere end vi på nogen måde kan fatte. Han vidste at han måtte være trofast, for hvilket slag i ansigtet ville det ikke være for Jehova hvis han svigtede! Så ville Satan hævde at det var ham der havde ret, og Jehova Gud der tog fejl. Men det blev Satan Djævelen der fik et slag i ansigtet, for Jesus viste sig trofast til døden! Derved afslørede han Satan som en gemen og afskyelig løgner. — Ordsprogene 27:11.
18. Hvorfor var Jesus udsat for en hård belastning denne nat?
18 Jehova Gud havde så stor tillid til sin søns loyalitet at han havde forudsagt at Jesus ville være trofast. (Esajas 53:9-12) Men Jesus vidste at ansvaret for om han bevarede sin uangribelighed, hvilede på ham selv. Han kunne have svigtet. Han kunne have syndet. (Lukas 12:50) Det var ikke bare hans eget evige liv, men hele menneskehedens liv der stod på spil den nat. Bevidstheden om dette må have været en hård belastning for ham! Hvis Jesus var blevet svag og havde syndet, kunne han ikke have bedt om tilgivelse på grundlag af en andens offer, som vi ufuldkomne mennesker kan.
19. Hvad udrettede Jesus gennem sin uselviske handlemåde?
19 Intet menneske har nogen sinde givet et større udtryk for kærlighed end Jesus gjorde ved sin udholdenhed den 14. nisan år 33. Hans kærlighed overgås kun af Jehova Guds. Hvilke storslåede ting udrettede han ikke for os ved sin død! Han blev ved sin død „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Han gav 144.000 af sine disciple mulighed for at komme til at herske sammen med ham som konger og præster i tusind år. (Åbenbaringen 20:4, 6) Også „en stor skare“ af „andre får“ nyder i dag gavn af Kristi offer og har håb om at overleve afslutningen på denne gamle tingenes ordning. De vil være de første der kommer til at nyde velsignelserne i et paradis på jorden. Senere vil milliarder af mennesker blive oprejst som følge af Jesu offer. Også de vil få mulighed for at leve evigt i det jordiske paradis. (Åbenbaringen 7:9-14; Johannes 10:16; 5:28, 29) Det må stå klart for enhver at „uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham“ — Jesus Kristus. — 2 Korinther 1:20.
20. Hvordan bør vi reagere på de to største udtryk for kærlighed fra henholdsvis Jehova Guds og Jesu Kristi side?
20 Det er indlysende at vi bør vise værdsættelse af alt det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os gennem historiens største udtryk for kærlighed. Vi skylder dem at vise værdsættelse, og hvis vi skal få fuld gavn af deres kærlighed, må vi også give udtryk for vor værdsættelse. I den følgende artikel nævnes nogle af de bedste måder hvorpå vi kan gøre dette.
Husker du dette?
■ Hvilke udtryk for Guds kærlighed kan alle mennesker iagttage?
■ Hvordan ved vi at det voldte Jehova smerte at være vidne til sin søns lidelser?
■ Mange har ofret livet for andre. Hvori adskilte Jesu offer sig fra deres?
■ Hvordan bør vi reagere på den kærlighed Jehova og Jesus har vist os?