Kapitel 18
Johannes er i tilbagegang, Jesus er i fremgang
EFTER påsken i foråret år 30 forlader Jesus og hans disciple Jerusalem. De vender dog ikke tilbage til deres hjem i Galilæa men går ud i det judæiske land, hvor de døber folk. Johannes Døber har udført det samme arbejde i omkring et år nu, og han har stadig disciple hos sig.
Faktisk døber Jesus ikke selv nogen, men hans disciple gør det under hans ledelse. Deres dåb har samme betydning som Johannes’ dåb, der er et symbol på sindsændring i forbindelse med synder begået mod den jødiske lovpagt, som er indstiftet af Gud. Efter sin opstandelse instruerer Jesus imidlertid sine disciple om at de skal døbe med en dåb der har en anden betydning. Den kristne dåb i dag er et symbol på at et menneske indvier sig til at tjene Jehova Gud.
Men på dette tidlige tidspunkt i Jesu tjeneste underviser og døber både Johannes og Jesus dem der ændrer sind — selv om de arbejder hver for sig. Johannes’ disciple bliver imidlertid misundelige og beklager sig til Johannes over Jesus: „Rabbi . . . se, han døber og alle kommer til ham.“
Men Johannes er ikke misundelig. Han glæder sig tværtimod over den fremgang Jesus har, og han ønsker også at hans disciple skal glæde sig. Han siger til dem: „I vidner selv om mig at jeg sagde: Jeg er ikke Messias, men jeg er blevet udsendt forud for ham.“ Så bruger han en smuk illustration: „Den der har bruden er brudgom. Men brudgommens ven, som står og hører på ham, føler stor glæde på grund af brudgommens stemme. Derfor er denne min glæde blevet hel og fuld.“
Som brudgommens ven følte Johannes glæde da han omkring et halvt år tidligere præsenterede sine disciple for Jesus. Nogle af dem blev vordende medlemmer af Kristi himmelske brudeskare, der skal bestå af kristne som er salvet med den hellige ånd. Johannes ønsker at de disciple der stadig er hos ham også skal følge Jesus, eftersom det er hans opgave at berede vejen for Kristus og fremme hans tjeneste. Som Johannes Døber forklarer: „Han må nødvendigvis være i stadig fremgang, men jeg i stadig tilbagegang.“
Jesu discipel Johannes, der også tidligere har været en discipel af Johannes Døber, skriver om Jesu oprindelse og hans store betydning for menneskenes frelse: „Den der kommer fra himmelen, er over alle. . . . Faderen elsker Sønnen, og alt har han givet i hans hånd. Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“
Ikke længe efter at Johannes Døber har talt om sin egen virksomheds tilbagegang, bliver han arresteret af kong Herodes. Herodes har giftet sig med Herodias, hans broder Filips kone, og da Johannes offentligt siger at dette er forkert af ham, får Herodes ham sat i fængsel. Da Jesus hører at Johannes er blevet arresteret, forlader han Judæa sammen med sine disciple og tager til Galilæa. Johannes 3:22–4:3; Apostelgerninger 19:4; Mattæus 28:19; 2 Korinther 11:2; Markus 1:14; 6:17-20.
▪ Hvilken betydning har den dåb der blev foretaget under Jesu ledelse før hans opstandelse? Og den der blev foretaget bagefter?
▪ Hvordan viser Johannes at hans disciple ikke har grund til at beklage sig?
▪ Hvorfor kommer Johannes i fængsel?