Gør åndelige fremskridt ved at følge Paulus’ eksempel
„Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ — 2 TIM. 4:7.
1, 2. Hvilke forandringer foretog Saulus fra Tarsus i sit liv, og hvilket vigtigt arbejde påtog han sig?
HAN var intelligent og handlekraftig. Men han ’færdedes i harmoni med sit køds ønsker’. (Ef. 2:3) Senere beskrev han sig selv som „en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske“. (1 Tim. 1:13) Det er Saulus fra Tarsus vi taler om.
2 Med tiden foretog Saulus nogle drastiske forandringer i sit liv. Han ophørte med sin tidligere levevis og lagde stor vægt på ’ikke at søge sit eget bedste, men de manges’. (1 Kor. 10:33) Han optrådte med nænsomhed og begyndte at vise dem der havde været ofre for hans fjendskab, inderlig hengivenhed. (Læs Første Thessalonikerbrev 2:7, 8). „Jeg er blevet tjener,“ skrev han og tilføjede: „Til mig, der er ringere end den ringeste af alle hellige, blev denne ufortjente godhed skænket, at forkynde den gode nyhed om Messias’ uudgrundelige rigdom for folk fra nationerne.“ — Ef. 3:7, 8.
3. Hvordan kan det hjælpe os at studere Paulus’ breve og beretningen om hans tjeneste?
3 Saulus, der også var kendt som Paulus, gjorde enestående fremskridt i åndelig henseende. (Apg. 13:9) Hvis vi gerne vil gøre fremskridt i sandheden, vil det helt sikkert være en hjælp at vi sætter os ind i Paulus’ breve og beretningen om hans tjeneste, og så efterligner hans tro. (Læs Første Korintherbrev 11:1; Hebræerbrevet 13:7). Lad os se hvordan dette kan motivere os til at få en god rutine hvad angår personligt studium, det at opdyrke ægte kærlighed til andre og det at have det rigtige syn på os selv.
Paulus’ studium af Skrifterne
4, 5. Hvordan havde Paulus gavn af sit personlige studium?
4 Som en farisæer der var blevet undervist „ved Gamaliels fødder, oplært efter den fædrene lovs strenghed“, vidste Paulus allerede hvad der stod i Skrifterne. (Apg. 22:1-3; Fil. 3:4-6) Umiddelbart efter sin dåb ’drog han til Arabien’ — det kan have været til Den Syriske Ørken eller et andet roligt sted på Den Arabiske Halvø hvor der var god mulighed for eftertanke. (Gal. 1:17) Paulus har sikkert ønsket at tænke over de skriftsteder der beviste at Jesus var Messias. Desuden ønskede han at forberede sig til det arbejde der lå foran ham. (Læs Apostelgerninger 9:15, 16, 20, 22). Paulus tog sig tid til at meditere over det åndelige.
5 Den bibelkundskab og indsigt som Paulus tilegnede sig gennem personligt studium, satte ham i stand til at undervise i sandheden på en meget virkningsfuld måde. I synagogen i Antiochia i Pisidien anvendte Paulus for eksempel mindst fem direkte citater fra De Hebraiske Skrifter for at bevise at Jesus var Messias. Paulus henviste også flere gange til de hellige skrifter. Hans bibelske argumenter var så overbevisende at „mange af jøderne og af proselytterne som dyrkede Gud, [fulgte] med Paulus og Barnabas“ for at lære mere. (Apg. 13:14-44) Da en gruppe jøder flere år senere besøgte Paulus på hans logi i Rom, „forklarede [han] sagen for dem, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige og søgte at overbevise dem om Jesus, ud fra både Moseloven og Profeterne“. — Apg. 28:17, 22, 23.
6. Hvad hjalp Paulus til at forblive åndeligt stærk når han kom ud for prøvelser?
6 Når Paulus kom ud for prøvelser, fortsatte han med at studere Skrifterne og hente styrke i deres inspirerede budskab. (Hebr. 4:12) Da han sad fængslet i Rom umiddelbart før sin henrettelse, bad han Timoteus om at bringe ham „skriftrullerne, især dem af pergament“. (2 Tim. 4:13) Disse håndskrifter har sandsynligvis været dele af De Hebraiske Skrifter som Paulus brugte i forbindelse med sit grundige studium. For at han trofast kunne holde ud, var det vigtigt for ham at have kundskab ud fra Skrifterne og at følge en god rutine for bibelstudium.
7. Nævn nogle af de fordele der er ved at studere Bibelen regelmæssigt.
7 Et regelmæssigt studium af Bibelen, kombineret med meningsfyldt eftertanke, vil hjælpe os til at gøre åndelige fremskridt. (Hebr. 5:12-14) Om værdien af Guds ord sang salmisten: „Din munds lov er god for mig, bedre end stykker af guld og sølv i tusindvis. Dit bud gør mig visere end mine fjender, for det er mit for stedse. Jeg har holdt mine fødder tilbage fra enhver ond sti, for at jeg kan overholde dit ord.“ (Sl. 119:72, 98, 101) Har du en god rutine i forbindelse med det personlige bibelstudium? Forbereder du dig til fremtidige opgaver i tjenesten for Gud ved at læse i Bibelen hver dag og tænke over det du læser?
Saulus lærte at vise andre kærlighed
8. Hvordan behandlede Saulus dem der ikke tilhørte jødedommen?
8 Før Saulus blev kristen, havde han været nidkær for sin tro, men han havde ikke særlig meget tilovers for dem der ikke tilhørte jødedommen. (Apg. 26:4, 5) Han overværede og billigede at nogle jøder stenede Stefanus. Måske betragtede han Stefanus’ henrettelse som en velfortjent straf og mente derfor at han var i sin fulde ret til at forfølge Jesu disciple. (Apg. 6:8-14; 7:54–8:1) Den inspirerede beretning siger: „Saulus begyndte . . . at fare voldsomt frem mod menigheden. Han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og sendte dem i fængsel.“ (Apg. 8:3) Han ’forfulgte dem endog i byer uden for landet’. — Apg. 26:11.
9. Hvilken begivenhed fik Saulus til at tage sin måde at behandle andre på op til fornyet overvejelse?
9 Da Herren Jesus viste sig for Saulus, var han på vej til Damaskus for at forfølge Kristi disciple dér. Det overnaturlige strålende lys fra Guds søn gjorde Saulus blind og afhængig af andre. Da Jehova senere brugte Ananias til at give Saulus synet igen, var hans indstilling til andre ændret for altid. (Apg. 9:1-30) Efter at han var blevet en discipel af Kristus, gjorde han meget for at behandle alle mennesker som Jesus havde gjort. Det betød at han ophørte med at være voldelig og bestræbte sig for at ’holde fred med alle mennesker’. — Læs Romerbrevet 12:17-21.
10, 11. Hvordan viste Paulus ægte kærlighed til sine medmennesker?
10 Paulus var ikke tilfreds med blot at holde fred med andre. Han ønskede at vise dem ægte kærlighed, og det fik han mulighed for gennem den kristne tjeneste. På sin første missionsrejse forkyndte han den gode nyhed i Lilleasien. Trods voldsom modstand koncentrerede Paulus og hans rejsefæller sig om at hjælpe ydmyge mennesker til at blive kristne. De besøgte igen Lystra og Ikonium selvom modstanderne i disse byer havde forsøgt at slå Paulus ihjel. — Apg. 13:1-3; 14:1-7, 19-23.
11 Senere søgte Paulus og hans rejsefæller efter nogle der var ret indstillet i den makedoniske by Filippi. En jødisk proselyt der hed Lydia, lyttede til den gode nyhed og blev kristen. De øverste i byen befalede at Paulus og Silas skulle have stokkeslag og kastes i fængsel. Paulus forkyndte imidlertid for arrestforvareren med det resultat at han og hans familie blev døbt som tjenere for Jehova. — Apg. 16:11-34.
12. Hvad motiverede den uforskammede Saulus til at blive en kærlig apostel af Jesus Kristus?
12 Hvad fik Paulus, som før havde været en forfølger, til at antage den samme tro som hans ofre havde? Hvad motiverede dette uforskammede menneske til at blive den venlige og kærlige apostel der var villig til at sætte sit liv på spil for at andre kunne lære sandheden om Gud og Kristus at kende? Paulus forklarer selv: „Gud, som havde . . . kaldet [mig] ved sin ufortjente godhed, besluttede at åbenbare sin søn i forbindelse med mig.“ (Gal. 1:15, 16) Til Timoteus skrev han: „Grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus på mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, som et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ (1 Tim. 1:16) Jehova tilgav Paulus, og det at han blev vist en sådan ufortjent godhed og barmhjertighed, fik ham til at vise andre kærlighed ved at forkynde den gode nyhed for dem.
13. Hvad bør få os til at vise andre kærlighed, og hvordan kan vi gøre det?
13 Jehova tilgiver også vore fejl og synder. (Sl. 103:8-14) „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ spurgte salmisten. (Sl. 130:3) Uden Guds barmhjertighed ville ingen af os kunne glæde os over den hellige tjeneste, og vi ville heller ikke kunne se frem til at modtage evigt liv. Gud har vist os alle stor ufortjent godhed. Ligesom Paulus burde vi derfor ønske at vise andre kærlighed ved at forkynde for dem og undervise dem i sandheden og ved at styrke vore trosfæller. — Læs Apostelgerninger 14:21-23.
14. Hvordan kunne vi måske udvide vores tjeneste?
14 Paulus ønskede at gøre fremskridt som en forkynder af den gode nyhed, og Jesu eksempel havde gjort et uudsletteligt indtryk på ham. En af de måder hvorpå Guds søn viste sin uforlignelige kærlighed til menneskene, var gennem sin forkyndelse. Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Matt. 9:35-38) Paulus har sikkert bedt om at der måtte komme flere arbejdere, og han handlede i overensstemmelse med sine bønner ved selv at blive en nidkær forkynder. Hvad med dig? Kan du forbedre kvaliteten af din tjeneste? Eller kan du øge den andel du har i at forkynde Riget, måske ved at give rum for pionertjenesten i dit liv? Lad os vise ægte kærlighed til andre ved at hjælpe dem til at få „et fast greb om livets ord“. — Fil. 2:16.
Paulus’ syn på sig selv
15. Hvordan betragtede Paulus sig selv i forhold til sine kristne trosfæller?
15 Som en kristen ordets tjener var Paulus på endnu en måde et lærerigt eksempel for os. Selvom han havde mange forrettigheder i den kristne menighed, var han udmærket klar over at han ikke havde gjort sig fortjent til disse forrettigheder, og at de ikke skyldtes hans egne evner. Han forstod at de velsignelser han fik, var et udtryk for Guds ufortjente godhed. Paulus erkendte at andre kristne også var dygtige forkyndere af den gode nyhed. Trods den stilling han indtog blandt Guds folk, forblev han ydmyg. — Læs Første Korintherbrev 15:9-11.
16. Hvordan viste Paulus ydmyghed og beskedenhed i forbindelse med spørgsmålet om omskærelse?
16 Tænk på hvordan Paulus behandlede et problem der opstod i den syriske by Antiochia. Den kristne menighed dér var splittet på grund af spørgsmålet om omskærelse. (Apg. 14:26–15:2) Eftersom Paulus var blevet udnævnt til at føre an i forkyndelsen blandt de uomskårne ikkejøder, kunne han have betragtet sig selv som ekspert i de spørgsmål der gjaldt ikkejøder, og derfor som velkvalificeret til at klare problemet alene. (Læs Galaterbrevet 2:8, 9). Da hans anstrengelser øjensynlig ikke medførte en afklaring, gik han ydmygt og beskedent med til at man henvendte sig til det styrende råd i Jerusalem for at spørgsmålet kunne blive behandlet dér. Han samarbejdede helt og fuldt da medlemmerne af det styrende råd lyttede til sagen, nåede til en afgørelse og tildelte ham opgaven som en af deres budbringere. (Apg. 15:22-31) Paulus gik således selv foran med at vise sine trosfæller ære. — Rom. 12:10b.
17, 18. (a) Hvilke følelser nærede Paulus for sine brødre og søstre i menighederne? (b) Hvad lærer vi om Paulus af den måde hvorpå de ældste i Efesus reagerede ved hans afrejse?
17 Den ydmyge Paulus distancerede sig ikke fra sine brødre og søstre i menighederne. Han knyttede sig derimod til dem. I slutningen af sit brev til romerne sender han hilsen til over 20 personer ved navn. De fleste af dem er ikke nævnt andre steder i Bibelen, og det var de færreste af dem der havde særlige forrettigheder. Men de var loyale tjenere for Jehova, og Paulus elskede dem. — Rom. 16:1-16.
18 Paulus’ ydmyge og venlige måde at være på opbyggede menighederne. Efter hans sidste møde med de ældste fra Efesus „faldt [de] Paulus om halsen og kyssede ham ømt, idet de især var smerteligt berørt af det ord han havde sagt om at de ikke mere skulle se hans ansigt“. Havde det været en stolt og overlegen mand der skulle forlade dem, ville det ikke have medført en sådan reaktion. — Apg. 20:37, 38.
19. Hvordan kan vi vise ydmyghed når vi omgås vore medkristne?
19 Alle der ønsker at gøre åndelige fremskridt, må være ydmyge ligesom Paulus. Han gav sine medkristne denne tilskyndelse: ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv.’ (Fil. 2:3) Hvordan kan vi følge dette råd? Det kan vi blandt andet ved at samarbejde med de ældste i menigheden, følge deres ledelse og handle i overensstemmelse med de afgørelser der træffes i udvalgssager. (Læs Hebræerbrevet 13:17). Vi kan også gøre det ved at sætte pris på og påskønne alle vore brødre og søstre i troen. Jehovas folks menigheder består ofte af mennesker med vidt forskellig nationalitet og kulturel, racemæssig og etnisk baggrund. Men skulle det ikke lære os at behandle alle upartisk og kærligt ligesom Paulus gjorde? (Apg. 17:26; Rom. 12:10a) Vi opfordres til at „acceptere hinanden, ligesom Messias også har accepteret os, til ære for Gud“. — Rom. 15:7.
Vær udholdende i det løb der gælder livet
20, 21. Hvad vil hjælpe os til at fuldføre det løb der gælder livet?
20 Den kristnes liv kan sammenlignes med et langdistanceløb. Paulus skrev: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset hans tydelige fremtræden.“ — 2 Tim. 4:7, 8.
21 Når vi følger Paulus’ eksempel, vil det hjælpe os til at fuldføre det løb der gælder det evige liv. (Hebr. 12:1) Lad os derfor fortsætte med at gøre åndelige fremskridt ved at have en god rutine for personligt studium, ved at opdyrke kærlighed til andre og ved at forblive ydmyge.
Hvad vil du svare?
• Hvordan gavnede det Paulus at studere Skrifterne regelmæssigt?
• Hvorfor er det vigtigt at sande kristne har ægte kærlighed til deres medmennesker?
• Hvilke egenskaber vil hjælpe os til at behandle andre upartisk?
• Hvordan kan Paulus’ eksempel hjælpe os til at samarbejde med de ældste i menigheden?
[Illustration på side 23]
Hent styrke fra Skrifterne ligesom Paulus gjorde
[Illustration på side 24]
Vis andre kærlighed ved at fortælle dem om den gode nyhed
[Illustration på side 25]
Hvorfor var Paulus så afholdt af sine brødre?