HOFMAND

Det hebraiske ord sarīsʹ, der oversættes med „hofmand“ (1Mo 40:2, 7; 1Kg 22:9), kan også gengives med „eunuk“ (Est 2:3; Es 56:3). I 1 Mosebog 37:36, hvor det er gengivet med „hofmand“, siges der i en fodnote i King James-oversættelsen: „Ordet betegner ikke blot eunukker, men også kammertjenere og hofmænd.“ Det græske ord eunouʹchos, der gengives med „eunuk“, kan enten betegne en hofmand (Apg 8:27) eller en person der er berøvet sin forplantningsevne. — Mt 19:12.

Det antages almindeligvis at hofmændene havde opsyn med de private gemakker i et palads eller palæ, som for eksempel Blastus, der var kong Herodes’ kammerherre. (Apg 12:20) (Her anvendes dog det græske udtryk epiʹ tou koitōʹnos, den der har „ansvaret for soveværelset“.) Kongelige hofmænd varetog imidlertid meget forskelligartede pligter. De medo-persiske hofmænd Bigtan og Teresj var betroede tjenere som øjensynlig bevogtede døren til kong Ahasverus’ private gemak. (Est 2:21) Andre gjorde tjeneste for kongen personlig. (Est 1:10, 11) Nogle havde ifølge Bibelen militære opgaver. (2Kg 25:19) Det var en „overhofmester“ der satte en opsynsmand over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja efter at de i 617 f.v.t. var blevet ført til Babylon sammen med kong Jojakin og andre jøder. — Da 1:3, 7, 11.

Det lader ikke til at alle hofmænd var eunukker i fysisk forstand, det vil sige kastrerede mænd. Sådanne brugtes ofte til at vogte en konges harem. Men stillingen som overmundskænk (en betroet post) eller som hofbager krævede ikke nødvendigvis kastration, selv om disse stillinger naturligvis kunne beklædes af eunukker som var avanceret ved hoffet. (1Mo 40:2) Ved Faraos hof var Potifar, som var gift, hofmand og øverste for livvagten. (1Mo 39:1) Den ætiopiske „eunuk“ som evangelieforkynderen Filip døbte, havde en høj stilling hos dronning Kandake, idet han havde overopsyn med alle hendes skatte. Han var jødisk proselyt og kunne derfor ikke være eunuk i bogstavelig forstand, for ingen mand som var kastreret, kunne blive optaget i Israels menighed, og før Kornelius’ omvendelse var det kun jøder og proselytter som blev døbt. (Apg 8:26-38; 10:24, 34, 35, 44-47; 5Mo 23:1) David sammenkaldte sine hoffolk (som ikke kunne være eunukker i betragtning af den jødiske indstilling og Moseloven) samt sine fyrster og stormænd for at oplyse dem om at hans søn Salomon var blevet udpeget til at bygge Jehovas tempel. — 1Kr 28:1-6; se HUSHOLDER; MUNDSKÆNK.