Spørgsmål fra læserne

■ Tillader Jehovas vidner brugen af autologt blod (autotransfusion), for eksempel at noget af deres eget blod oplagres og senere indgives dem?

Fra lægelig side skelnes der ofte mellem homologt blod (fra et andet menneske) og autologt blod (patientens eget). Det er velkendt at Jehovas vidner ikke ønsker at modtage blod fra andre mennesker. Kan de da gå med til behandlingsmetoder der omfatter brugen af autologt blod?

Nogle af de behandlingsmetoder hvori autologt blod indgår, er klart uacceptable for kristne fordi de strider mod Bibelens anvisninger, mens andre rejser visse spørgsmål. Da Bibelen blev skrevet kendte man jo ikke til blodtransfusion eller anden brug af blod i forbindelse med lægebehandling. Gud har imidlertid givet sine tjenere nogle retningslinjer der sætter dem i stand til at afgøre om bestemte behandlingsmetoder der omfatter brug af blod kan eller ikke kan accepteres af ham.

Det fremgår af Guds ord at blodet repræsenterer livet. Det er derfor helligt, og Gud har befalet at intet menneske må opretholde livet ved at indtage blod. Han har for eksempel sagt: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. . . . Kun kød med dets sjæl — dets blod — må I ikke spise.“ (1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 7:26, 27) Ifølge Livgiveren, Jehova, måtte blodet kun anvendes som offer: „For kødets sjæl er i blodet, og jeg har selv givet jer det på alteret til at skaffe jeres sjæle soning, for det er blodet der skaffer soning ved sjælen i det. Det er derfor jeg har sagt til Israels sønner: ’Ingen sjæl iblandt jer må spise blod.’“ — 3 Mosebog 17:11, 12.

Kristne er ikke underlagt Moseloven, men det er ifølge Bibelen ’nødvendigt’ at de ’afholder sig fra blod’ og betragter blodet som helligt. (Apostelgerninger 15:28, 29) Det stemmer med at ofrene under Loven var et billede på Kristi blod, det middel hvorved vi kan opnå evigt liv ifølge Guds foranstaltning. — Hebræerne 9:11-15, 22.

Hvordan skulle blodet da behandles under Loven hvis det ikke blev anvendt som offer? Vi læser at når en jæger dræbte et dyr for at spise det, skulle han „lade dets blod løbe ud og dække det til med støv“. (3 Mosebog 17:13, 14; 5 Mosebog 12:22-24) Blodet måtte altså ikke anvendes som næringsmiddel eller til noget andet formål. Medmindre det blev anvendt som offer skulle det løbe ud på jorden. — Esajas 66:1; jævnfør Ezekiel 24:7, 8.

Dette udelukker tydeligvis én almindelig anvendelse af autologt blod — at man før en operation tapper noget af patientens eget blod, oplagrer det, og senere giver ham eller hende det i en infusion. Fremgangsmåden er denne: Før en elektiv operation (ikke et akut tilfælde) tapper man nogle enheder af patientens blod og oplagrer det, eller skiller de røde blodlegemer fra, nedfryser og oplagrer dem, hvorefter man indgiver patienten hans eget oplagrede blod hvis der synes at opstå behov for det under eller efter operationen. Den udbredte angst for sygdomme der kan overføres gennem blodet har betydet at denne anvendelse af autologt blod er blevet mere almindelig. Jehovas vidner kan imidlertid ikke acceptere denne fremgangsmåde, da det oplagrede blod afgjort ikke længere kan siges at være en del af personen. Det er fjernet fra hans legeme og bør derfor skaffes af vejen, i overensstemmelse med Guds lov: „Du skal hælde det ud på jorden som vand.“ — 5 Mosebog 12:24.

Ved en lidt anden behandlingsform ledes patientens blod gennem et dialyseapparat (en såkaldt kunstig nyre) eller en hjerte-lungemaskine. Gennem en slange løber patientens blod over i det kunstige organ, hvor det pumpes videre og filtreres (eller iltes), og derefter ledes tilbage til patientens kredsløb. Nogle kristne er gået med til dette efter at have sikret sig at apparaturet ikke blev spædet med oplagret blod. De har betragtet slangerne og maskinen som en udvidelse af deres eget kredsløb, hvor blodet blot passerede gennem et kunstigt organ. De har følt at blodet i dette lukkede kredsløb stadig var en del af dem, hvorfor der ikke var nogen grund til at skaffe det af vejen (’lade det løbe ud på jorden’).a

Hvordan forholder det sig da hvis det autologe blods cirkulation afbrydes kortvarigt, for eksempel i tilfælde af at en hjerte-lungemaskine standses mens kirurgen sikrer sig at en bypass-operation er udført tilfredsstillende?

Det der lægges vægt på i Bibelen er ikke at blodet til stadighed er i cirkulation. Et menneskes hjerteslag kan ophøre kortvarigt i andre situationer end under en operation.b Arteriesystemet behøver ikke at blive tømt og blodet skaffet af vejen, blot fordi blodets cirkulation er standset under et hjertestop. Når en kristen skal tage stilling til om han kan tillade at hans blod ledes gennem et apparat uden for hans legeme, bør han derfor ikke først og fremmest fokusere på om der kan indtræde en kort afbrydelse i blodets cirkulation, men på om han med sin samvittighed føler at det bortledte blod forbliver en del af hans kredsløb. — Galaterne 6:5.

Hvordan skal man se på fortyndelse af blodet? Nogle kirurger mener at der er visse fordele ved at patientens blod fortyndes under en operation. Ved operationens begyndelse leder de derfor noget blod over i beholdere uden for patientens legeme, erstatter blodet med væsker der ikke indeholder blod, og lader senere blodet fra beholderne flyde tilbage til patientens kredsløb. Eftersom kristne ikke kan gå med til at deres blod oplagres, har nogle læger tilpasset denne fremgangsmåde sådan at der skabes et kredsløb som hele tiden er forbundet med patientens eget. Nogle kristne har indvilliget i dette, andre har ikke. Også i dette tilfælde må den enkelte selv afgøre om denne fremgangsmåde i hans øjne svarer til det der sker når blodet ledes gennem en hjerte-lungemaskine, eller det svarer til at blodet forlader hans legeme og derfor bør skaffes af vejen.

Et sidste eksempel på brugen af autologt blod gælder den situation hvor man under en operation opsuger blod fra såret, pumper det gennem et filter (for at fjerne klumper af koaguleret blod og lignende) eller en centrifuge (for at fjerne væske), og derefter leder det tilbage til patienten. Mange kristne har fokuseret meget på om kredsløbet kortvarigt blev afbrudt under en sådan proces. Men som tidligere nævnt er der ifølge Bibelen mere grund til at overveje om det blod der strømmer ud gennem et operationssår stadig er en del af personen. Er dét at patientens blod flyder fra hans årer og ud gennem et operationssår ensbetydende med at det bør „løbe ud“, som det blod der omtales i Tredje Mosebog 17:13? Hvis den enkelte mener at dette er tilfældet, vil han sandsynligvis ikke gå med til at blodet fra såret opsuges og genanvendes. Men en anden kristen (der heller ikke ville gå med til at man tappede noget af hans blod, oplagrede det og senere indgav ham det), ville måske slutte at et kredsløb hvor blodet opsamles fra et operationssår og uden afbrydelse indføres i legemet igen, ikke ville krænke hans oplærte samvittighed.

Som det fremgår af ovenstående fremkommer der stadig nye metoder og midler til anvendelse af autologt blod. Vi hverken kan eller bør forsøge at kommentere hvert enkelt tilfælde. Når en kristen står i en sådan situation er det hans personlige ansvar at træffe en afgørelse efter at have udbedt sig detaljerede oplysninger om behandlingen.

Der er her blevet sagt meget om de lægelige aspekter, men det der har størst betydning er den religiøse side af sagen. Når en kristen overvejer eventuelle tvivlsspørgsmål angående blodtransfusion bør han først og fremmest vise tro, respektere Guds bud om at kristne skal ’afholde sig fra blod’, og bevare en god samvittighed. Hvorfor? Fordi den mest grundlæggende måde hvorpå blod kan redde liv, ikke er ved hjælp af lægevidenskabens teknik, men gennem Kristi frelsende blod. Apostelen Paulus skrev: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod.“ (Efeserne 1:7; Åbenbaringen 7:14, 17) Den moderne lægevidenskab kan måske hjælpe os til at forlænge vort liv med nogle år, men vi ønsker afgjort ikke at forlænge vort nuværende liv ved at gøre noget der krænker vor kristne samvittighed eller mishager vor Livgiver. — Mattæus 16:25; 1 Timoteus 1:18, 19.

[Fodnoter]

[Illustration på side 31]

Ved brug af en hjerte-lungemaskine omfatter kredsløbet: (1) slanger der er forbundet med patientens blodkar; (2) sugepumper; (3) iltningsdel; (4) blodfilter; (5) rullepumpe; (6) returslange til patientens kredsløb