Via Egnatia — En vej der bidrog til ekspansion

Via Egnatia — en vej der bidrog til ekspansion

AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I GRÆKENLAND

I ÅR 50 satte en gruppe kristne missionærer for første gang foden på europæisk jord. De var kommet som svar på en indbydelse apostelen Paulus havde fået i et syn: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ (Apostelgerninger 16:9) Budskabet om Jesus Kristus som Paulus og hans medarbejdere forkyndte, kom til at øve stor indflydelse på Europa.

Noget der i høj grad bidrog til udbredelsen af kristendommen i Makedonien, var Via Egnatia, en brolagt romersk landevej. Efter at missionærerne var gået i land i havnebyen Neapolis (nu Kavalla, Grækenland) i den nordlige ende af Det Ægæiske Hav, rejste de øjensynlig ad denne landevej til Filippi, den førende by i Makedoniens område. Vejen førte videre til Amfipolis, Apollonia og Thessalonika, byer hvor Paulus og hans medarbejdere bagefter gjorde ophold. — Apostelgerninger 16:11–17:1.

Dele af denne oldtidsvej findes stadig og benyttes den dag i dag. Man har nu planer om at bygge en ny vej der vil følge samme rute som den gamle og bære samme navn.

Hvem byggede den oprindelige landevej? Hvornår blev den anlagt, og med hvilket formål?

Hvorfor den var nødvendig

Romerriget fortsatte sine erobringer mod øst, og Makedonien blev en romersk provins i år 146 f.v.t. Men denne erhvervelse betød at Romerriget nu havde brug for at kunne sende militærstyrker til de nye områder på kort tid. Landevejen Via Appia, den appiske vej, på den italienske halvø forbandt allerede Rom med Adriaterhavets kyst i sydøst. Nu havde romerne også behov for en vej på Balkanhalvøen, og derfor besluttede de sig til at bygge Via Egnatia. Den blev opkaldt efter projektets overingeniør, den romerske prokonsul Gnaius Egnatius.

Via Egnatia førte fra havnebyen Dyrrhachium i provinsen Illyrien (Durrës, Albanien) og helt til oldtidsbyen Byzans (Istanbul, Tyrkiet), en afstand på over 800 kilometer. Romerne påbegyndte anlæggelsen af vejen i 145 f.v.t., og det tog cirka 44 år at gøre den færdig. Via Egnatia blev som forventet et meget nyttigt redskab for Roms ekspansionspolitik i Østen.

Vanskeligt terræn

Vejbygningsprojektet stødte imidlertid på et problem, nemlig terrænet. På den første etape møder vejen for eksempel Ohridsøen (oldtidens Lychnidos) og løber langs søens nordlige bred. Derefter snor den sig gennem bjergpas og fortsætter østpå gennem et ugæstfrit terræn fyldt med hulninger, nøgne klipper, dalsænkninger og søer, for til sidst at nå den centralmakedoniske slette.

Indfaldsvejen mod Thessalonika går gennem et fladt og åbent område, mens terrænet på den østlige side af byen er kuperet. Via Egnatia bugter sig gennem disse bakker ned mod en dal hvis søer har konturløse og sumpede bredder. Vejen fortsætter gennem dale og sumpe indtil den når oldtidsbyen Neapolis.

Derfra går vejen østpå langs Det Ægæiske Hav og krydser ind i Thrakien. Det sidste stykke af vejen følger en forholdsvis lige og plan kurs mod sit bestemmelsessted, Byzans.

Tjener sit formål

Via Egnatia var den mest direkte og bekvemme rute mellem Rom og de romerske erobringer øst for Adriaterhavet. Den lettede dannelsen af romerske kolonier i makedoniske byer og havde stor betydning for den økonomiske, demografiske og kulturelle udvikling i området. Vejen gjorde det også nemt at transportere kobber, asfalt, sølv, fisk, olie, vin, oste og andre varer.

Den velstand der blev en følge af en sådan handel, gjorde visse byer langs vejen, som for eksempel Thessalonika og Amfipolis, til nogle af de største byer på Balkan. Især Thessalonika blev et vigtigt handelscenter, hvor kunst og kultur blomstrede. Det var pålagt dem der boede i de områder vejen førte igennem, at dække nogle af omkostningerne til vedligeholdelse af vejen. Disse nød dog til gengæld godt af den internationale handel langs vejene.

Via Egnatias betydning for udbredelsen af kristendommen

Via Egnatia bragte imidlertid folket i området noget der var langt bedre end materiel rigdom. Dette fremgår for eksempel af beretningen om den fremgangsrige forretningskvinde Lydia. Hun boede i Filippi — den første by i Europa der hørte Paulus forkynde den gode nyhed. I år 50 gik apostelen Paulus og hans medarbejdere i land i Neapolis og rejste 16 kilometer videre mod nordvest ad Via Egnatia til Filippi.

„På sabbatsdagen,“ skrev Lukas, „gik vi uden for porten, ud ved en flod, hvor vi mente at der var et bedested; og vi satte os og begyndte at tale med de kvinder som havde samlet sig.“ Lydia var blandt de kvinder der lyttede til Paulus. Samme dag blev hun og hendes husstand kristne. — Apostelgerninger 16:13, 14.

Paulus og hans medarbejdere rejste videre fra Filippi ad Via Egnatia gennem Amfipolis og Apollonia til Thessalonika, en strækning på cirka 120 kilometer. (Apostelgerninger 17:1) For at forkynde den gode nyhed i Thessalonika benyttede Paulus sig af at jøderne samledes i den lokale synagoge på sabbatten. Det resulterede i at nogle af jøderne såvel som en mængde grækere blev kristne. — Apostelgerninger 17:2-4.

I dag bruger Jehovas vidner i Albanien og Grækenland dele af den samme vej for at nå ud til folk der bor i disse områder. De har det samme mål som apostelen Paulus og hans missionærpartnere havde, nemlig at udbrede den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Ja, Via Egnatia er en romersk vej som har haft stor betydning for den åndelige ekspansion i det første århundrede og helt frem til vor tid!

[Kort på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Dyrrhachium, Illyrien (Durrës, Albanien)

Makedonien

Balkanhalvøen

Thessalonika

Apollonia

Amfipolis

Filippi

Britannien

Europa

Afrika

Grækenland

Thrakien

Neapolis (Kavalla)

Det Ægæiske Hav

Troas

Sortehavet

Byzans (Istanbul)

Marmarahavet

Tyrkiet

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 16]

Vejen til Neapolis

[Illustration på side 17]

Vejen til Filippi