Lige fra begyndelsen fik Apollos meget gode resultater i tjenesten i Korinth. Bibelen beretter: „Da han kom dertil, var han en stor hjælp for dem der ved Guds ufortjente godhed havde fået tro, for grundigt og med styrke beviste han offentligt at jøderne havde uret, og påviste ud fra Skrifterne at Jesus var Messias.“ — Apostelgerninger 18:27, 28.

Apollos stod til tjeneste for menigheden og opmuntrede brødrene ved sin forberedelse og nidkærhed. Men hvorfor gik det ham egentlig så godt? Apollos havde medfødte evner og gik modigt ind i en offentlig debat med jøderne. Og hvad der var endnu vigtigere: Han ræsonnerede med dem ud fra Skrifterne.

Paulus og Apollos forkyndte det samme budskab, men deres personligheder var forskellige. Paulus indrømmede selv at han var „ulærd i talekunst“. Apollos, derimod, var veltalende. (2 Korinther 10:10; 11:6) På grund af sine gode evner fandt han lyttende ører i det jødiske samfund i Korinth. Det lykkedes ham ’grundigt at bevise at jøderne havde uret’, hvorimod Paulus kort forinden havde set sig nødsaget til at forlade synagogen. — Apostelgerninger 18:1, 4-6.