Vidste du det?
Var spedalskhed det samme på Bibelens tid som i dag?
Den medicinske betegnelse der i dag bruges for spedalskhed, „lepra“, henviser til en bakterieinfektion der rammer mennesker. Denne bakterie (Mycobacterium leprae) blev først opdaget af dr. G.A. Hansen i 1873. Forskere har fundet ud af at bakterien kan overleve uden for kroppen i næsesekret i op til ni dage. Man har også fundet ud af at mennesker der er i tæt kontakt med spedalske, har større risiko for at pådrage sig sygdommen, og at inficeret tøj er en mulig smittekilde. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev der i 2007 rapporteret om mere end 220.000 nye tilfælde af spedalskhed.
Der er ingen tvivl om at spedalskhed plagede folk i Mellemøsten på Bibelens tid, og ifølge Moseloven skulle en der led af spedalskhed, sættes i karantæne. (3 Mosebog 13:4, 5) Men det hebraiske ord tsaraʹ‛ath, der oversættes med „spedalskhed“, omfattede mere end en sygdom. Tsaraʹ‛ath kunne også angribe tøj og huse. Denne form for spedalskhed kunne desuden vise sig på tøj af uld eller hør og på alt hvad der var fremstillet af læder. I nogle tilfælde kunne det fjernes ved vask, men hvis der blev ved med at være noget „gulgrønt eller rødligt“, skulle klædningen eller læderet brændes. (3 Mosebog 13:47-52) I huse viste et angreb af spedalskhed sig ved „gulgrønne eller rødlige fordybninger“ i væggen. De sten og den mørtel der var blevet angrebet, skulle fjernes og bortskaffes uden for byen. Hvis spedalskheden kom igen, skulle bygningen rives ned og materialerne kasseres. (3 Mosebog 14:33-45) Nogle mener at den spedalskhed der fandtes på tøj eller i huse, måske svarer til det der i dag kaldes skimmel eller svamp. Men det kan ikke fastslås med sikkerhed.
Hvorfor var Paulus’ forkyndelse i Efesus årsag til opstand blandt sølvsmedene?
Sølvsmedene i Efesus tjente godt på at fremstille „Artemistempler af sølv“. Artemis var byens beskytterinde, en gudinde for jagt, frugtbarhed og barnefødsel. (Apostelgerninger 19:24) Billedstøtten af hende, som man mente var faldet ned „fra himmelen“, blev opbevaret i Artemistemplet i Efesus. (Apostelgerninger 19:35) Dette tempel regnedes for at være et af oldtidens syv vidundere. I løbet af marts og april valfartede mange pilgrimme til Efesus for at deltage i højtiderne til ære for Artemis. Tilstrømningen af gæster skabte efterspørgsel på religiøse genstande, der blev brugt som souvenirs, amuletter og offergaver til gudinden eller til gudsdyrkelse i familien hos de hjemvendte pilgrimme. Gamle inskriptioner fra Efesus taler om fremstillingen af Artemisstatuer af guld og sølv, og andre inskriptioner nævner specifikt et lav for dem der arbejdede med sølv.
Paulus forkyndte at billeder „lavet med hænder, ikke er guder“. (Apostelgerninger 19:26) Sølvsmedene følte derfor at deres levebrød var i fare, og anstiftede optøjer for at protestere mod Paulus’ forkyndelse. Demetrius, en af sølvsmedene, gav udtryk for deres bekymringer med ordene: „Der [er] ikke blot fare for at denne vor beskæftigelse vil komme i vanry, men også for at den store gudinde Artemis’ tempel vil blive regnet for intet, og at endog hendes storhed, som hele provinsen Asien og den beboede jord dyrker, står over for at blive gjort til intet.“ — Apostelgerninger 19:27.