GAJUS
(Gaʹjus) [af en rod der betyder „land, jord“].
1. En makedonier der ledsagede apostelen Paulus på hans tredje missionsrejse, og som sammen med Aristarkus med magt blev ført ind i teatret i Efesus under de optøjer som sølvsmeden Demetrius forårsagede. — Apg 19:29.
2. En kristen fra Derbe i Lilleasien der sammen med seks andre står anført som apostelen Paulus’ rejseledsagere på hans sidste missionsrejse. Gajus og de andre skiltes åbenbart fra Paulus og rejste videre til Troas på Lilleasiens vestkyst, hvor de ventede på ham. (Apg 20:4, 5) Denne Gajus er muligvis den samme som ovennævnte, eftersom også Aristarkus nævnes i beretningen. Hvis dette er tilfældet, var Gajus sandsynligvis makedonier af fødsel, men havde boet i Derbe.
3. En kristen fra Korinth som Paulus selv havde døbt. Da Paulus skrev sit brev til romerne, var denne Gajus åbenbart hans og hele menighedens vært. Det betyder formentlig at menigheden i Korinth holdt sine møder i Gajus’ hus. — 1Kor 1:14; Ro 16:23.
4. En kristen til hvem apostelen Johannes skrev sit tredje inspirerede brev, og som han roste for at vandre i sandheden, for hans gæstfrihed og kærlighed og for hans trofaste arbejde i den forbindelse. — 3Jo 1, 3-6.