’I den hellige ånds navn’
„Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i . . . den hellige ånds navn.“ — MATTÆUS 28:19
1. Hvilket nyt udtryk benyttede Johannes Døber i forbindelse med den hellige ånd?
I ÅR 29 efter vor tidsregning var Johannes Døber travlt optaget af at berede vejen for Messias i Israel, og under sin tjeneste bekendtgjorde han noget nyt med hensyn til den hellige ånd. Jøderne vidste naturligvis allerede hvad De Hebraiske Skrifter sagde om ånden. Ikke desto mindre er de sikkert blevet overraskede da Johannes sagde: „Selv døber jeg jer med vand på grund af jeres sindsændring; men den der kommer efter mig . . . vil døbe jer med hellig ånd.“ (Mattæus 3:11) Udtrykket ’dåb med hellig ånd’ var nyt for dem.
2. Hvilket nyt begreb indførte Jesus vedrørende den hellige ånd?
2 Den der skulle komme var Jesus. Mens Jesus var på jorden talte han ofte om ånden, men han døbte ingen med hellig ånd. Efter sin opstandelse henviste han desuden til ånden på en ny måde. Han sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Mattæus 28:19) Dåb „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“ vil sige i anerkendelse af Faderen, Sønnen og den hellige ånd. Denne vanddåb var forskellig fra dåben med hellig ånd. Den repræsenterer også et nyt udtryk vedrørende hellig ånd.
Dåb i hellig ånd
3, 4. (a) Hvornår fandt den første dåb med hellig ånd sted? (b) Hvordan virkede den hellige ånd på Jesu disciple på pinsedagen år 33?
3 Umiddelbart før sin himmelfart gav Jesus sine disciple dette løfte vedrørende deres dåb med hellig ånd: „Om ikke mange dage skal I døbes i hellig ånd.“ (Apostelgerninger 1:5, 8) Dette løfte blev opfyldt kort tid efter da den hellige ånd blev udgydt over 120 disciple som var forsamlet i en sal ovenpå i Jerusalem. Dette var første gang at Jesus, fra himmelen, døbte med hellig ånd. (Apostelgerninger 2:1-4, 33) Hvad resulterede dette i? Disciplene blev en del af Kristi åndelige legeme. Apostelen Paulus forklarer det på denne måde: „Ved én ånd blev [de] alle døbt til at være ét legeme.“ (1 Korinther 12:13) De blev samtidig avlet med ånden, udpeget til at blive konger og præster i Guds himmelske rige. (Efeserne 1:13, 14; 2 Timoteus 2:12; Åbenbaringen 20:6) Den hellige ånd tjente også som et segl og et forskud på den herlige arv de havde i vente. Men det var ikke det hele. — 2 Korinther 1:21, 22.
4 Nogle få år tidligere havde Jesus sagt til Nikodemus: „Hvis et menneske ikke fødes igen, kan det ikke se Guds rige. . . . Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd, kan det ikke komme ind i Guds rige.“ (Johannes 3:3, 5) Nu var 120 mennesker blevet født igen. Ved hjælp af hellig ånd var de blevet adopteret som åndelige sønner af Gud, Kristi brødre. (Johannes 1:11-13; Romerne 8:14, 15) Det som den hellige ånd på denne måde udvirker, er i realiteten mere fantastisk end fortidens mirakler. I modsætning til miraklerne i fortiden ophørte den hellige ånd ikke med at virke efter apostlenes død, men har fortsat sit virke lige indtil i dag. Jehovas vidner har den forret at have de sidste medlemmer af Kristi legeme som er døbt med hellig ånd iblandt sig, og disse tjener som en ’trofast og klog træl’ der tilvejebringer åndelig føde i rette tid. — Mattæus 24:45-47.
Døbt ’i den hellige ånds navn’
5, 6. Hvordan førte dåben med hellig ånd til at mange blev døbt i vand?
5 Men hvordan forholdt det sig med den lovede vanddåb i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn? De første disciple som blev døbt med hellig ånd blev ikke døbt med denne dåb. De var allerede blevet døbt med Johannes’ dåb, og eftersom denne dåb var antagelig for Jehova på dette særlige tidspunkt, behøvede de ikke at blive døbt igen. Men på pinsedagen år 33 blev mange sjæle døbt med en ny vanddåb. Hvordan gik det til?
6 Da de 120 blev døbt med hellig ånd lød der samtidig en kraftig støj som tiltrak folkemængden. Disse blev forbavsede over at høre disciplene tale i tunger, hvilket vil sige at de talte på fremmede sprog som blev forstået af de tilstedeværende. Apostelen Peter forklarede at dette mirakel var et bevis på at Guds ånd var blevet udgydt af Jesus, der var blevet oprejst fra de døde og nu sad ved Guds højre hånd i himmelen. Peter gav sine tilhørere denne opmuntring: „Lad derfor hele Israels hus vide som noget sikkert at Gud har gjort ham til både Herre og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“ Han sluttede derefter med ordene: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.“ Omkring 3000 sjæle fulgte opfordringen. — Apostelgerninger 2:36, 38, 41.
7. På hvilken måde blev de 3000 der blev døbt på pinsedagen år 33, døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn?
7 Kan det siges at disse blev døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn, eller at de anerkendte Faderen, Sønnen og den hellige ånd? Ja, det kan man. Peter sagde ganske vist ikke at de skulle lade sig døbe i Faderens navn, men de anerkendte allerede Jehova som den suveræne Herre eftersom de var jøder og medlemmer af en nation der var indviet til ham. Peter sagde: ’Lad jer døbe i Sønnens navn.’ Deres dåb betegnede altså at de anerkendte Jesus som Herre og Kristus. De var nu hans disciple og anerkendte at de fra da af kun kunne opnå tilgivelse for synder gennem ham. Endelig anerkendte de ved deres dåb den hellige ånd, og de vidste at dåben ville føre til at de modtog ånden som en fri gave.
8. (a) Hvilken anden dåb er salvede kristne blevet døbt med foruden deres dåb i vand? (b) Hvem foruden de 144.000 bliver døbt i den hellige ånds navn?
8 De der blev døbt i vand på pinsedagen år 33 blev altså også døbt i ånd og blev salvet til at være fremtidige konger og præster i det himmelske rige. Ifølge Åbenbaringens Bog udgør disse 144.000. De der bliver døbt med hellig ånd og ’besegles’ som rigsarvinger, udgør kun 144.000. (Åbenbaringen 7:4; 14:1) Alle nye disciple — uanset hvilket håb de har — bliver imidlertid døbt i vand i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. (Mattæus 28:19, 20) Men hvad vil det indebære for kristne — hvad enten de tilhører ’den lille hjord’ eller ’de andre får’ — at blive døbt i den hellige ånds navn? (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Lad os, før vi besvarer dette spørgsmål, se på noget af det den hellige ånd har udrettet i den kristne æra.
Åndens frugt
9. På hvilken måde er den hellige ånds virke vigtig for alle kristne?
9 Den hellige ånds virke har stor betydning når vi skal opdyrke en kristen personlighed. På grund af ufuldkommenheden kan vi ikke undgå at synde. (Romerne 7:21-23) Men når vi angrer oprigtigt vil Jehova tilgive os på grundlag af Kristi offer. (Mattæus 12:31, 32; Romerne 7:24, 25; 1 Johannes 2:1, 2) Jehova forventer imidlertid at vi bekæmper vore syndige tilbøjeligheder, og her kommer den hellige ånd os til hjælp. „Bliv ved med at vandre ved ånd,“ siger Paulus, „så vil I ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske.“ (Galaterne 5:16) Paulus viser endvidere at ånden kan frembringe de bedste egenskaber i os. Han skrev: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ — Galaterne 5:22, 23.
10. Hvordan kan en kristen opdyrke åndens frugt?
10 Hvordan hjælper ånden en kristen til at opdyrke sådanne frugter? Det sker ikke automatisk blot fordi vi er indviede og døbte kristne. Vi må arbejde på det. Men hvis vi kommer sammen med andre kristne som lægger disse egenskaber for dagen, hvis vi beder Gud om at han med sin ånd vil hjælpe os til at opdyrke bestemte egenskaber, og hvis vi undgår dårligt selskab og studerer i Bibelen for dér at finde vejledning og gode eksempler — da vil vi frembringe åndens frugt. — Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33; Galaterne 5:24-26; Hebræerne 10:24, 25.
Udnævnt ved den hellige ånd
11. Hvordan bliver ældste udnævnt ved hellig ånd?
11 Da Paulus talte til de ældste fra Efesus pegede han på et andet aspekt af åndens virke med ordene: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ (Apostelgerninger 20:28) Ja, menighedens tilsynsmænd eller ældste er udnævnt af den hellige ånd. På hvilken måde? Ved at de udnævnte ældste må leve op til de kvalifikationer der er opstillet i Bibelens inspirerede ord. (1 Timoteus 3:1-13; Titus 1:5-9) De kan kun tilegne sig disse kvalifikationer ved den hellige ånds hjælp. Desuden beder ældsterådet der skal anbefale en ny ældste, om den hellige ånds ledelse når de skal afgøre om vedkommende lever op til disse krav eller ej. Den egentlige udnævnelse foregår under den åndssalvede trofaste og kloge træls tilsyn.
Lad dig lede af ånden
12. Hvordan kan ånden påvirke os gennem Bibelen?
12 Kristne erkender at Bibelen blev skrevet under den hellige ånds ledelse. De studerer den derfor grundigt for at finde frem til den inspirerede visdom den indeholder, ligesom de førkristne vidner for Jehova gjorde. (Ordsprogene 2:1-9) De læser i den, mediterer over den og lader den lede deres tilværelse. (Salme 1:1-3; 2 Timoteus 3:16) På denne måde får de åndens hjælp til at ’ransage Guds dybder’. (1 Korinther 2:10, 13; 3:19) At vejlede Guds tjenere på denne måde er en vigtig side af Guds ånds virke i vor tid.
13, 14. Hvad gjorde Jesus brug af når han skulle tage sig af problemer i menigheden, og hvad gør han i dag?
13 I Åbenbaringens Bog sendte den opstandne Jesus endvidere nogle budskaber til syv menigheder i Lilleasien. (Åbenbaringen, kapitel 2 og 3) Han fortæller at han havde inspiceret menighederne for at undersøge deres åndelige tilstand. Han fandt at nogle satte et godt eksempel i tro. I andre menigheder havde de ældste imidlertid tilladt sektdannelse, umoralitet og lunkenhed at fordærve hjorden. På nær nogle få trofaste sjæle var menigheden i Sardes åndeligt død. (Åbenbaringen 3:1, 4) Hvordan tog Jesus sig af disse problemer? Ved hjælp af den hellige ånd. Jesu vejledning til de syv menigheder slutter alle med udtrykket: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ — Åbenbaringen 2:7, 11, 17, 29; 3:6, 13, 22.
14 I dag inspicerer Jesus også menighederne. Og når han opdager at der er problemer benytter han stadig den hellige ånd til at løse dem. Ånden kan hjælpe os til at erkende og overvinde problemer direkte gennem vor bibellæsning. Hjælpen kan også komme gennem de bibelske publikationer der udgives af den åndssalvede trofaste og kloge træl. Eller den kan komme gennem menighedens ældste, der er udnævnt af den hellige ånd. Uanset hvordan vejledningen bliver givet, hvad enten det er til enkeltpersoner eller til hele menigheden, efterkommer vi så Jesu ord: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger“?
Ånden og forkyndelsesarbejdet
15. Hvordan virkede den hellige ånd på Jesus i forbindelse med forkyndelsesarbejdet?
15 Ved en lejlighed da Jesus forkyndte i en synagoge i Nazaret, viste han endnu en måde hvorpå den hellige ånd virker. Beretningen siger: „Han åbnede skriftrullen og fandt det sted hvor der stod skrevet: ’Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige; han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne.’ Da begyndte han med at sige til dem: ’I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.’“ (Lukas 4:17, 18, 21; Esajas 61:1, 2) Ja, Jesus blev salvet med hellig ånd til at forkynde godt nyt.
16. Hvilken stor rolle spillede den hellige ånd i forbindelse med forkyndelsesarbejdet i det første århundrede?
16 Kort før sin død forudsagde Jesus at hans disciple ville udføre et stort forkyndelsesarbejde. Han sagde: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10) Disse ord begyndte at blive opfyldt i det første århundrede, og det er værd at lægge mærke til den rolle den hellige ånd spillede. Det var den hellige ånd der fik Filip til at forkynde for den ætiopiske eunuk. Den hellige ånd førte Peter til Kornelius, og den hellige ånd udvirkede at Paulus og Barnabas blev sendt ud som apostle fra Antiochia. Senere, da Paulus ønskede at forkynde i Asien og Bitynien, hindrede den hellige ånd ham på en eller anden måde heri. Gud ønskede at forkyndelsesarbejdet skulle udbredes til Europa. — Apostelgerninger 8:29; 10:19; 13:2; 16:6, 7.
17. Hvilken rolle spiller den hellige ånd i forkyndelsesarbejdet i dag?
17 Også i dag er den hellige ånd meget virksom i forbindelse med forkyndelsesarbejdet. I en større opfyldelse af Esajas 61:1, 2 har Jehovas ånd salvet Jesu brødre til at forkynde. I den endelige opfyldelse af Markus 13:10 har disse salvede, med hjælp fra den store skare, bogstavelig talt forkyndt den gode nyhed blandt „alle nationer“. (Åbenbaringen 7:9) Og den hellige ånd støtter dem i dette arbejde. Som i det første århundrede åbner den for nye distrikter og leder arbejdet så der sker fremgang. Den styrker enkeltpersoner idet den hjælper dem til at overvinde deres frygtsomhed og blive dygtigere til at undervise. Jesus sagde desuden til sine disciple: „I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne. Men når de overgiver jer, da vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale . . . for det er ikke bare jer der taler, men det er jeres Faders ånd der taler gennem jer.“ — Mattæus 10:18-20.
18, 19. På hvilken måde slutter ånden sig til bruden i forbindelse med at indbyde de sagtmodige til ’frit at tage af livets vand’?
18 I Åbenbaringens Bog understreger Bibelen igen den hellige ånds betydning for forkyndelsesarbejdet. Apostelen Johannes skriver: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Bruden, repræsenteret ved resten af de 144.000 der stadig befinder sig på jorden, indbyder alle til frit at tage af livets vand. Men læg også mærke til at den hellige ånd siger: „Kom!“ Hvordan gør den det?
19 Det gør den ved at det budskab der forkyndes af brudeskaren — som i dag får hjælp af den store skare af andre får — kommer fra Bibelen, der er skrevet under direkte indflydelse af hellig ånd. Den samme ånd har åbnet brudeskarens hjerte og sind så den forstår det inspirerede ord og kan forklare det for andre. De der bliver døbt som nye disciple af Jesus Kristus glæder sig over frit at tage af livets vand. De er begejstrede over at kunne samarbejde med ånden og bruden om at sige: „Kom!“ til endnu flere. I dag samarbejder over fire millioner med ånden i dette arbejde.
Hvordan vi lever op til vor dåb
20, 21. Hvordan kan vi leve op til vor dåb i den hellige ånds navn, og hvordan bør vi betragte denne dåb?
20 Når man bliver døbt i den hellige ånds navn, er det en offentlig bekendelse af at man anerkender den hellige ånd og den rolle den spiller i gennemførelsen af Jehovas hensigter. Det indebærer at vi vil samarbejde med ånden og undlade at gøre noget der kan hindre dens virke blandt Jehovas folk. Derfor anerkender vi også den trofaste og kloge træl og samarbejder med den. Vi samarbejder med ældsteordningen i menigheden. (Hebræerne 13:7, 17; 1 Peter 5:1-4) Vi lever ved åndelig visdom, ikke ved kødelig, og lader ånden forme vor personlighed så vi i højere grad kommer til at ligne Kristus. (Romerne 13:14) Vi slutter os helhjertet til ånden og bruden og siger „Kom!“ til de millioner som stadig kan nå at tage standpunkt.
21 Det er et alvorligt skridt at blive døbt ’i den hellige ånds navn’. Men det medfører også store velsignelser. Vi håber at antallet af dem der lader sig døbe vil blive ved med at vokse. Måtte vi alle fortsætte med at leve op til det dåben betyder, idet vi træller for Jehova og aldrig ophører med at være „brændende i ånden“. — Romerne 12:11.
Hvad kan du huske om den hellige ånd?
◻ Hvad udrettede den hellige ånd på pinsedagen år 33?
◻ Hvordan kan vi opdyrke åndens frugt?
◻ Hvordan bliver ældste udnævnt ved hellig ånd?
◻ Hvordan benytter Jesus den hellige ånd når han tager sig af problemer i menigheden?
◻ Hvordan spiller den hellige ånd en stor rolle i forkyndelsesarbejdet?
[Illustration på side 15]
Den dåb Peter forkyndte, skulle også ske i Faderens og den hellige ånds navn
[Illustration på side 17]
Ånden spiller en stor rolle i forkyndelsen af den gode nyhed