Jehovas Vidner
Definition: Det verdensomfattende kristne samfund af mennesker som aktivt vidner om Jehova Gud og hans hensigt med menneskene. Deres tro hviler udelukkende på Bibelen.
I hvilke trosspørgsmål adskiller Jehovas Vidner sig fra andre trosretninger?
(1) Bibelen: Jehovas Vidner tror at hele Bibelen er Guds inspirerede ord, og i stedet for at holde sig til en trosbekendelse der hviler på menneskers overlevering, holder de sig til Bibelen som norm for alt hvad de tror.
(2) Gud: De tilbeder Jehova som den eneste sande Gud og taler åbent til andre om ham og hans kærlige hensigt med menneskene. Enhver som vidner offentligt om Jehova opfattes sædvanligvis som et „Jehovas vidne“.
(3) Jesus Kristus: De tror ikke at Jesus Kristus er en del af en treenighed, men at han, som Bibelen siger, er Guds søn, den første som Gud skabte; at han havde en førmenneskelig tilværelse og at hans liv blev overført fra himmelen til jomfru Marias moderliv; at der ved Jesu fuldkomne offer blev skabt mulighed for frelse til evigt liv for dem der tror; at Kristus med gudgiven bemyndigelse har regeret aktivt som konge over hele jorden siden 1914.
(4) Guds rige: De tror at Guds rige er menneskehedens eneste håb; at det er en virkelig regering; at det snart vil tilintetgøre den nuværende onde tingenes ordning, derunder alle jordiske regeringer, og oprette en ny ordning som er kendetegnet af retfærdighed.
(5) Himmelsk liv: De tror at 144.000 salvede kristne skal have andel med Kristus i hans himmelske rige og regere som konger sammen med ham. De tror ikke at liv i himmelen er en belønning til alle „gode“ mennesker.
(6) Jorden: De tror at Guds oprindelige hensigt med jorden vil blive gennemført; at jorden vil blive beboet af mennesker som alle tilbeder Jehova og som vil kunne glæde sig over evigt liv i menneskelig fuldkommenhed; at endog de døde vil blive oprejst og få mulighed for at få del i disse velsignelser.
(7) Døden: De tror at de døde er helt uden bevidsthed; at de hverken føler smerte eller glæde i en åndeverden; at de kun eksisterer i Guds erindring og at deres håb om fremtidigt liv derfor ligger i en opstandelse fra de døde.
(8) De sidste dage: De tror at vi siden 1914 har levet i denne onde tingenes ordnings sidste dage; at nogle som oplevede begivenhederne i 1914 også vil opleve den nuværende onde verdens fuldstændige tilintetgørelse; at retfærdselskende mennesker vil overleve denne tilintetgørelse og leve videre på en renset jord.
(9) Adskilt fra verden: I overensstemmelse med Jesu ord bestræber de sig meget for ikke at være en del af verden. De viser sand kristen næstekærlighed og tager ikke del i noget som helst lands politik eller krige. De sørger for deres familie i materiel henseende, men holder sig fri af verdens begærlige higen efter materielle ting og personlig ære, samt dens overdrevne forlystelsessyge.
(10) Følger Bibelens vejledning: De tror at det er vigtigt at rette sig efter Guds ords vejledning i det daglige — i familielivet, i skolen, i forretningslivet, i deres menighed. Uanset ens fortid kan man blive et af Jehovas vidner hvis man aflægger vaner og handlinger der fordømmes i Guds ord og retter sig efter den vejledning der kommer fra Gud. Men hvis man derefter giver sig til at leve i utugt, ægteskabsbrud eller homoseksualitet, forfalder til narkomani eller drikkeri, eller gør det til en vane at lyve og stjæle, vil man blive udstødt af menigheden.
(Dette er blot en kort oversigt over nogle af de mere betydningsfulde dele af Jehovas Vidners tro, og det dækker på ingen måde alle de punkter hvor deres tro adskiller sig fra andre samfunds. Den bibelske begrundelse for de anførte lærepunkter kan findes ved hjælp af registeret bag i bogen.)
Er Jehovas Vidner en amerikansk trosretning?
De er forkæmpere for Guds rige, ikke for noget politisk, økonomisk eller socialt system der måtte findes i noget land i denne gamle verden.
Det er sandt at Jehovas Vidners virke i nyere tid begyndte i De forenede Stater. De har deres hovedkontor dér, og det har gjort det muligt for dem at trykke og forsende bibelske bøger og blade til de fleste dele af verden. Men Jehovas Vidner har ikke forkærlighed for ét land fremfor et andet. De findes i næsten alle lande, og de har kontorer i mange dele af verden som fører tilsyn med deres virksomhed rundt omkring.
Overvej følgende: Jesus blev født som jøde i Palæstina, men kristendommen er ikke en palæstinensisk religion, vel? Hvor Jesus blev født som menneske spiller ikke den store rolle. Det Jesus lærte, kom fra hans Fader, Jehova Gud, som er upartisk over for mennesker af alle nationaliteter. — Joh. 14:10; Apg. 10:34, 35.
Hvordan finansieres Jehovas Vidners arbejde?
Ved frivillige bidrag, ligesom blandt de første kristne. (2 Kor. 8:12; 9:7) De optager aldrig kollekt ved deres møder, og de beder aldrig offentligheden om penge. Alle bidrag fra interesserede bruges til fremme af Jehovas Vidners verdensomspændende bibelundervisningsarbejde.
Jehovas vidner bliver ikke betalt for at gå fra hus til hus eller for at tilbyde blade på gaden. Det er kærlighed til Gud og næsten der får dem til at tale om Guds kærlige foranstaltninger for menneskeheden.
Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, som er en lovformelig forening Jehovas Vidner benytter sig af, blev dannet i 1884 og registreret som et selskab med almennyttigt formål efter den amerikanske stat Pennsylvaniens love for sådanne selskaber. Det må derfor ifølge loven ikke have nogen fortjeneste, og har det heller ikke. Enkeltpersoner har heller ingen fortjeneste gennem det. I Selskabets vedtægter hedder det blandt andet: „Det tilsigter ikke fortjeneste eller udbytte for sine medlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere, hverken lejlighedsvis eller på nogen anden måde.“
Er Jehovas Vidner en sekt?
Nogle definerer ordet sekt som en gruppe mennesker der har skilt sig ud fra en etableret trosretning. Andre bruger ordet om en gruppe mennesker der følger et bestemt menneske som deres leder eller lærer. Ordet bruges sædvanligvis nedsættende. Jehovas Vidner er ikke en udløber af en eller anden kirke, men består af mennesker fra alle samfundslag og med vidt forskellig religiøs baggrund. De ser ikke hen til noget menneske, men til Jesus Kristus, som deres leder.
Hvor længe har Jehovas Vidner eksisteret?
Ifølge Bibelen var Abel det første Jehovas vidne. Hebræerbrevet 11:4 til 12:1 siger: „Ved tro frembar Abel et offer for Gud af større værdi end det Kain bragte . . . Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand . . . Ved tro adlød Abraham da han blev kaldet til at gå ud til et sted han skulle få i arv . . . Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk fremfor at have den midlertidige nydelse af synd . . . Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“
Om Jesus Kristus siger Bibelen: „Dette siger Amen, det trofaste og sande vidne, Guds skaberværks begyndelse.“ Hvem var han et vidne for? Han sagde selv at han havde gjort sin Faders navn kendt. Han var Jehovas ypperste vidne. — Åb. 3:14; Joh. 17:6.
Interessant nok spurgte nogle jøder om Jesu virke var ensbetydende med „en ny lære“. (Mark. 1:27) Senere var der nogle grækere som mente at Paulus fremholdt en ’ny lære’. (Apg. 17:19, 20) Den var ny for dem der lyttede til den, men det altafgørende var at det var sandheden, at læren var i fuld harmoni med Guds ord.
Jehovas Vidners historie i nyere tid begyndte med at der først i 1870erne blev dannet en bibelstudiegruppe i Allegheny i Pennsylvanien, USA. Indtil 1931 blev de blot kaldt Bibelstudenter, men da antog de det bibelske navn Jehovas Vidner. (Es. 43:10-12) Deres tro og virke er ikke noget nyt, men en genoplivning af det første århundredes kristendom.
Mener Jehovas Vidner at deres tro er den eneste rigtige?
Bibelen støtter ikke vor tids idé om at man kan tilbede Gud på mange måder, og at alle måder godtages af ham. Efeserbrevet 4:5 siger at der er „én Herre, én tro“. Jesus sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den. . . . Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ — Matt. 7:13, 14, 21; se også Første Korintherbrev 1:10.
Bibelen omtaler gentagne gange den samlede sande kristne lære som „sandheden“, og kristendommen omtales som „sandhedens vej“. (1 Tim. 3:15; 2 Joh. 1; 2 Pet. 2:2) Eftersom Jehovas Vidner bygger på Bibelen i lære, adfærd og menighedsorganisation, og eftersom de tror at Bibelen er Guds ord, er de af den overbevisning at det er sandheden de har. Dette standpunkt skyldes ikke indbildskhed, men en fast overbevisning om at Bibelen er den eneste norm for sand tro. De er ikke selvoptagne, men lader med glæde andre få del i deres tro.
Følger andre trosretninger ikke også Bibelen?
Mange bruger den i nogen grad. Men lærer de virkelig hvad den siger, og handler de derefter? Overvej følgende: (1) I de fleste af deres bibeloversættelser har de udeladt den sande Guds navn i tusindvis af gange. (2) Deres treenighedsdogme, deres opfattelse af Gud selv, er taget fra hedenske kilder, og dets nuværende form blev udviklet flere hundrede år efter at Bibelen var færdigskrevet. (3) Deres tro på menneskesjælens udødelighed, hvorpå de baserer deres lære om et fortsat liv efter døden, er ikke taget fra Bibelen; dens rødder går tilbage til oldtidens Babylon. (4) Emnet for Jesu forkyndelse var Guds rige, og han sendte sine disciple ud for at tale med andre om det; men kirkerne taler i dag sjældent om dette rige, og deres medlemmer forkynder ikke „denne gode nyhed om riget“. (Matt. 24:14) (5) Jesus sagde at man let kunne kende hans sande disciple på deres selvopofrende kærlighed til hinanden. Gælder det også kristenhedens trosretninger i krigstid? (6) Bibelen siger at Kristi disciple ikke skulle være en del af verden, og den siger advarende at den som ønsker at være verdens ven gør sig selv til Guds fjende; men kristenhedens kirker og deres medlemmer er stærkt engageret i verdens politiske anliggender. (Jak. 4:4) Kan det, i betragtning af alt dette, ærligt siges at de virkelig retter sig efter Bibelen?
Hvordan er Jehovas Vidner kommet til den forståelse de har af Bibelen?
En væsentlig faktor er at de virkelig tror at Bibelen er Guds ord og at den er skrevet til belæring for os. (2 Tim. 3:16, 17; Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11) De tyr derfor ikke til filosofiske argumenter for at omgå dens klare sandheder eller for at retfærdiggøre en levevis som ikke stemmer med dens moralnormer.
Når det drejer sig om at forstå Bibelens symbolske sprog, lader de Bibelen forklare sig selv, i stedet for at fremsætte deres egne teorier. (1 Kor. 2:13) De symbolske udtryks betydning fremgår som regel af andre steder i Bibelen. (Se for eksempel Åbenbaringen 21:1, og læs derefter Esajas 57:20 for at se hvad ordet ’hav’ betyder. Hvem „Lammet“ i Åbenbaringen 14:1 er, fremgår af Johannes 1:29 og Første Petersbrev 1:19.)
Hvad profetiernes opfyldelse angår, er de vågne for begivenheder som svarer til hvad der er forudsagt, sådan som Jesus opfordrede dem til. (Luk. 21:29-31; jævnfør Andet Petersbrev 1:16-19.) De henviser samvittighedsfuldt til sådanne begivenheder og gør opmærksom på hvad Bibelen siger de betyder.
Jesus sagde at han ville have en ’trofast og klog træl’ (hans salvede disciple som gruppe betragtet) på jorden, og gennem den ville han sørge for åndelig føde til dem der udgjorde troens husstand. (Matt. 24:45-47) Jehovas Vidner anerkender og følger denne ordning. Ligesom det første århundredes kristne gjorde, henvender de sig til ’trælleskarens’ styrende råd når vanskelige spørgsmål skal afklares, og spørgsmålene bliver ikke afklaret ved menneskelig visdom, men ved at rådet henter indsigt fra Guds ord og mærker sig hvordan han har handlet med sine tjenere, samt ved hjælp af Guds ånd, som man oprigtigt beder om. — Apg. 15:1-29; 16:4, 5.
Hvorfor har Jehovas Vidner fra tid til anden ændret deres lære?
Bibelen viser at Jehova gør det muligt for sine tjenere at forstå hans hensigt lidt efter lidt. (Ordsp. 4:18; Joh. 16:12) De profeter der blev inspireret af Gud til at skrive dele af Bibelen, forstod således ikke alt hvad de skrev. (Dan. 12:8, 9; 1 Pet. 1:10-12) Jesu Kristi apostle erkendte at der var meget de endnu ikke forstod på deres tid. (Apg. 1:6, 7; 1 Kor. 13:9-12) Bibelen viser at kundskaben om sandheden skulle tage meget til i „endens tid“. (Dan. 12:4) Øget kundskab gør det ofte nødvendigt at revidere ens forståelse. Jehovas Vidner er indstillet på ydmygt at foretage sådanne revisioner.
Hvorfor forkynder Jehovas Vidner fra hus til hus?
Jesus forudsagde at et sådant arbejde skulle udføres i vor tid: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Han befalede også sine disciple at ’gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne’. — Matt. 24:14; 28:19.
Da Jesus udsendte sine disciple sagde han at de skulle gå ind i folks huse. (Matt. 10:7, 11-13) Apostelen Paulus sagde om sin tjeneste: „Jeg [har] ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ — Apg. 20:20, 21; se også Apostelgerninger 5:42.
Eftersom det budskab Jehovas vidner forkynder har med menneskers evige liv at gøre, passer de på ikke at forbigå nogen som helst. (Zef. 2:2, 3) Deres besøg udspringer af kærlighed — først og fremmest til Gud, men også til næsten.
Ved en konference for religiøse ledere i Spanien blev følgende bemærkning fremsat: „Måske er [kirkerne] usædvanlig forsømmelige hvad angår det som Vidnerne [Jehovas Vidner] er allermest optaget af — husbesøg, der hører ind under oldkirkens apostolske metodik. Mens kirkerne i ikke så få tilfælde begrænser sig til at bygge templer, ringe med klokkerne for at trække folk til og forkynde i deres mødesale, følger [Jehovas Vidner] den apostolske fremgangsmåde, idet de går fra hus til hus og benytter enhver lejlighed til at forkynde.“ — El Catolicismo, Bogotá, Colombia, 14. september 1975, s. 14.
Men hvorfor bliver Jehovas Vidner ved med at komme til folk, også til dem som ikke deler deres tro?
De tvinger ingen til at høre på deres budskab. Men de ved at folk nu og da flytter, og at mange menneskers forhold ændrer sig. I dag er nogle måske for travlt optaget til at lytte, men en anden dag tager de sig gerne tid til det. Ét medlem af familien er måske ikke interesseret, men et andet er. Folk forandrer sig. Alvorlige problemer i et menneskes liv kan vække et åndeligt behov. — Se også Esajas 6:8, 11, 12.
Hvorfor bliver Jehovas Vidner forfulgt og modsagt?
Jesus sagde: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:18, 19; se også Første Petersbrev 4:3, 4.) Bibelen viser at hele verden er under Satans herredømme. Han er hovedanstifteren af forfølgelsen. — 1 Joh. 5:19; Åb. 12:17.
Jesus sagde også til sine disciple: „I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mark. 13:13) Ordet „navn“ betegner her hvad Jesus er officielt, nemlig den messianske konge. Forfølgelsen kommer af at Jehovas Vidner adlyder hans befalinger fremfor jordiske herskeres.
Hvis nogen siger . . .
’Hvorfor gør I ikke noget for at forbedre forholdene i verden?’
Hertil kunne man svare: ’Verdensforholdene betyder åbenbart noget for dig, og det gør de også for mig. Må jeg spørge hvilke problemer du mener man først skulle tage sig af?’ Og man kunne fortsætte: ’Hvorfor synes du at der er et særligt behov på det område? . . . Det er klart at en øjeblikkelig indsats ville kunne gavne, men jeg er også sikker på at vi er enige om at vi gerne så en hjælp der har et længere sigte. Det er sådan vi Jehovas Vidner ser på det. (Fortæl hvad vi gør for at hjælpe folk til at følge Bibelens principper i deres daglige liv så man får fat ved ondets rod hos den enkelte. Forklar også hvad Guds rige vil udrette, og hvorfor det vil løse menneskehedens problemer for altid.)’
Eller man kunne sige: ’(Efter at man har nævnt nogle ting fra det foregående svar . . .) Nogle giver pengebidrag for at forbedre forholdene i verden, andre gør det ved at yde en samfundsnyttig tjeneste. Jehovas Vidner gør begge dele. Lad mig forklare hvordan.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’For at kunne være et af Jehovas Vidner må man samvittighedsfuldt betale sin skat. På den måde får staten penge til at tage sig af socialforsorg og andet tiltrængt.’ (2) ’Derudover opsøger vi folk i deres hjem og tilbyder at studere Bibelen med dem gratis. Når de bliver bekendt med hvad Bibelen siger, lærer de at følge Bibelens principper og således at løse deres problemer.’
En anden mulighed: ’Jeg er glad for at du nævner det. De fleste mennesker spørger aldrig Jehovas vidner hvad de gør for at afhjælpe de dårlige forhold i verden. Der er naturligvis mere end én måde man kan hjælpe på.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Nogle gør det ved at oprette institutioner som hospitaler, plejehjem, afvænningshjem for narkomaner og så videre. Andre henvender sig på eget initiativ til folk privat for at tilbyde deres hjælp efter evne. Det er det Jehovas Vidner gør.’ (2) ’Vi har lagt mærke til at der er noget som helt kan forandre et menneskes syn på livet, nemlig kendskab til hvad Bibelen siger om det virkelige formål med livet og hvad fremtiden vil bringe.’
Endnu et forslag: ’Jeg er glad for at du stiller det spørgsmål. Det ville være dejligt hvis forholdene kunne forbedres, ikke sandt? Må jeg spørge hvordan du ser på det som Jesus Kristus selv gjorde? Synes du at det han gjorde, var noget der hjalp? . . . Vi prøver på at følge hans eksempel.’
’Kristne skal være vidner for Jesus, ikke for Jehova’
Hertil kunne man svare: ’Det er interessant hvad du dér siger. Det er rigtigt at vi har pligt til at være vidner for Jesus. Det er derfor at Jesus og den plads han indtager i Guds hensigter fremhæves så meget i vore bøger og blade. (Vis eventuelt et eksempel på dette.) Men jeg har et skriftsted her som måske indeholder en ny tanke for dig. (Åb. 1:5) . . . Hvem var Jesus „det trofaste vidne“ for? (Joh. 5:43; 17:6) . . . Jesus satte os et eksempel til efterfølgelse, ikke sandt? . . . Hvorfor er det så vigtigt at kende både Jesus og hans Fader? (Joh. 17:3)’