Forkynd den gode nyhed om Guds ufortjente godhed

 1, 2. Hvordan viste Paulus at han var taknemmelig for Guds ufortjente godhed?

APOSTLEN Paulus kunne oprigtigt sige: “[Guds] ufortjente godhed mod mig har vist sig ikke at være forgæves.” (Læs 1 Korinther 15:9, 10). Som en der tidligere havde forfulgt de kristne, var Paulus klar over at han på ingen måde fortjente Guds store barmhjertighed.

² Hen imod slutningen af sit liv skrev Paulus til sin medarbejder Timoteus: “Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast ved at sætte mig til en tjeneste.” (1 Tim. 1:12-14) Hvad var det for en tjeneste han talte om? Paulus forklarede de ældste i menigheden i Efesus hvad den indbefattede, da han sagde: “Jeg [regner] ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart, hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus, at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed.” – Apg. 20:24.

 3. Hvilken særlig opgave fik Paulus? (Se indledningsbilledet).

³ Hvad var det for en god nyhed Paulus forkyndte, som understregede Jehovas ufortjente godhed? Til de kristne i Efesus skrev han: “I ... har hørt om den husholdergerning over Guds ufortjente godhed der er givet mig med henblik på jer.” (Ef. 3:1, 2) Ja, Paulus havde fået til opgave at forkynde den gode nyhed for ikkejøder så de også kunne komme til at regere sammen med Kristus i det messianske rige. (Læs Efeserne 3:5-8). Paulus var en ivrig forkynder og viste på den måde at det ‘ikke var forgæves’ at Gud havde vist ham ufortjent godhed. Han er virkelig et godt eksempel for kristne i dag.

 4, 5. Hvorfor kan man sige at ‘den gode nyhed om riget’ er det samme som “den gode nyhed om Guds ufortjente godhed”?

⁴ Her i endens tid har Jehovas tjenere fået til opgave at forkynde ‘den gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. (Matt. 24:14) Den gode nyhed om Guds rige er det samme som “den gode nyhed om Guds ufortjente godhed”. Hvorfor kan man sige det? Fordi alle de velsignelser vi vil opleve under Guds riges styre, vil være et udtryk for Jehovas godhed. (Ef. 1:3) Viser vi at vi er taknemmelige for Jehovas ufortjente godhed ved ligesom Paulus at gøre alt hvad vi kan, i forkyndelsen? – Læs Romerne 1:14-16.

⁵ Som vi så i den foregående artikel, har vi som syndere gavn af Jehovas ufortjente godhed på mange forskellige måder. Af den grund er vi forpligtede til at fortælle andre om hvordan Jehovas kærlighed kommer til udtryk, og om hvordan de personligt kan få gavn af den. Vi vil nu se på nogle aspekter af Guds ufortjente godhed som vi bør lære andre om.

 6, 7. Hvordan forkynder vi “den gode nyhed om Guds ufortjente godhed” når vi fortæller andre om løskøbelsen?

⁶ I en verden hvor nærmest alt er tilladt, har begrebet synd generelt mistet sin betydning, så folk forstår ikke at de har brug for at blive løskøbt. Men samtidig opdager flere og flere at de ikke bliver lykkelige af bare at gøre hvad de har lyst til. Før de taler med Jehovas Vidner, ved mange slet ikke hvad synd er, hvordan den påvirker os, og hvad vi må gøre for at blive befriet fra den. Det er en lettelse for dem der søger sandheden, når de finder ud af at Jehova på grund af kærlighed og ufortjent godhed ofrede sin søn for at løskøbe mennesker fra synd og død. – 1 Joh. 4:9, 10.

⁷ Læg mærke til hvad Paulus skrev om Guds søn: “Ved hjælp af ham [Jesus] har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans [Jehovas] ufortjente godheds rigdom.” (Ef. 1:7) Det at Jehova gav sin søn som en løsesum, er det største bevis på at han elsker os, og viser hvor stor hans godhed er. Hvor er det befriende at vide at vi kan få tilgivet vores synder og tjene Jehova med en ren samvittighed hvis vi viser tro på Jesu offer. (Hebr. 9:14) Det er virkelig en god nyhed at fortælle andre!

 8. Hvorfor har mennesker brug for at blive forligt med Gud?

⁸ Som kristne har vi det ansvar at fortælle vores medmennesker at de kan få et godt forhold til Skaberen. Før mennesker begynder at tro på Jesu offer, betragter Gud dem i realiteten som fjender. Som apostlen Johannes skrev: “Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.” (Joh. 3:36) Jesu offer gør det imidlertid muligt for mennesker at blive Guds venner. Paulus skrev: “Jer som engang var udelukkede og fjender fordi jeres sind var rettet mod de gerninger der var onde, har han nu forligt med sig ved hjælp af hans kødelige legeme gennem hans død.” – Kol. 1:21, 22.

 9, 10. (a) Hvilken opgave har Kristus betroet sine salvede brødre? (b) Hvordan hjælper de “andre får” de salvede kristne?

⁹ Jesus Kristus har givet sine salvede brødre på jorden den opgave som Paulus kalder “forligelsens tjeneste”. Til de salvede kristne i det første århundrede skrev Paulus: “Alt er fra Gud, som har forligt os med sig selv ved Kristus og har givet os forligelsens tjeneste, forligelsen som går ud på at Gud ved Kristus forligte en verden med sig, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser, og han har betroet os ordet om forligelsen. Vi er derfor ambassadører på Kristi vegne, som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os. På Kristi vegne beder vi: ‘Bliv forligt med Gud.’” – 2 Kor. 5:18-20.

¹⁰ For de “andre får” er det et stort privilegium at hjælpe de salvede med denne opgave. (Joh. 10:16) De tjener så at sige som Kristi udsendinge og udfører i dag langt størstedelen af arbejdet med at undervise folk i sandheden og hjælpe dem til at få et personligt forhold til Jehova. Dette arbejde er en vigtig del af at aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed.

11, 12. Hvorfor er det en god nyhed for mennesker når de lærer at de kan bede til Jehova?

¹¹ Mange mennesker beder fordi det giver dem en god følelse, men inderst inde tror de måske ikke at Gud hører deres bønner. De har brug for at vide at Jehova er den “som hører bøn”. David skrev: “Du som hører bøn, til dig kommer alt kød. Der er misgerninger som har overvældet mig. Du skaffer soning for vore overtrædelser.” – Sl. 65:2, 3.

¹² Jesus sagde til sine disciple: “Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.” (Joh. 14:14) Det gælder selvfølgelig kun hvis vi beder om noget der er i overensstemmelse med Jehovas vilje. Det fremgår af Johannes’ ord: “Dette er den tillid vi har til ham [Jehova], at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.” (1 Joh. 5:14) Hvor er det en stor glæde at kunne lære andre at bøn ikke bare er noget der har en psykologisk effekt – det er en helt enestående mulighed for at træde frem for Jehovas “ufortjente godheds trone”! (Hebr. 4:16) Når vi lærer mennesker at bede på den rigtige måde, til den rigtige person og om de rigtige ting, hjælper vi dem til at komme nær til Jehova og finde trøst i svære tider. – Sl. 4:1; 145:18.

13, 14. (a) Hvilke storslåede privilegier vil de salvede få i fremtiden? (b) Hvad vil de salvede gøre for menneskeheden?

¹³ Jehova vil også vise ufortjent godhed i den nye verden. Om det storslåede privilegium som Gud har givet de 144.000, der skal regere sammen med Kristus i himlen, skrev Paulus: “Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af sin store kærlighed hvormed han elskede os, gjort os levende sammen med Messias, selv da vi var døde i overtrædelser – af ufortjent godhed er I frelst – og han har oprejst os sammen med ham og givet os sæde sammen med ham i det himmelske, i samhørighed med Kristus Jesus, for at han i de kommende tingenes ordninger kunne vise sin ufortjente godheds overvældende rigdom i venlighed mod os i samhørighed med Kristus Jesus.” – Ef. 2:4-7.

¹⁴ Vi kan slet ikke forestille os de mange velsignelser Jehova vil give de salvede når de sidder på deres troner i himlen for at regere sammen med Kristus. (Luk. 22:28-30; Fil. 3:20, 21; 1 Joh. 3:2) Jehova vil i særlig grad vise dem “sin ufortjente godheds overvældende rigdom”. De skal udgøre “det ny Jerusalem”, Kristi brud. (Åb. 3:12; 17:14; 21:2, 9, 10) Og sammen med Jesus vil de skaffe ‘nationerne lægedom’, altså hjælpe lydige mennesker til at blive befriet for synd og død og føre dem frem til fuldkommenhed. – Læs Åbenbaringen 22:1, 2, 17.

15, 16. Hvordan vil Jehova vise de “andre får” ufortjent godhed i fremtiden?

¹⁵ I Efeserne 2:7 står der at Gud vil vise sin ufortjente godhed “i de kommende tingenes ordninger”. Til den tid vil alle på jorden i den grad opleve Jehovas “ufortjente godheds overvældende rigdom”. (Luk. 18:29, 30) Tænk for eksempel på hvor fantastisk det bliver når Jehova oprejser alle der befinder sig i mindegravene! (Job 14:13-15; Joh. 5:28, 29) Trofaste mænd og kvinder som døde før Jesus ofrede sit liv, og alle de “andre får” som har været trofaste til deres død i de sidste dage, vil få livet igen så de kan fortsætte med at tjene Jehova.

¹⁶ Millioner af mennesker der ikke kendte Jehova før deres død, vil også blive oprejst og få mulighed for at vise om de ønsker at adlyde Jehova og anerkende ham som deres hersker. Johannes skrev: “Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.” (Åb. 20:12, 13) De der bliver oprejst, skal selvfølgelig lære at forstå og leve efter Bibelens principper. Desuden skal de følge det der står i “skriftrullerne”. Disse anvisninger fra Jehova til dem der skal leve i den nye verden, vil være endnu et udtryk for Guds ufortjente godhed.

17. Hvad må vi huske når vi er i forkyndelsen?

¹⁷ Nu hvor enden nærmer sig, er det mere vigtigt end nogen sinde før at vi forkynder den gode nyhed. (Mark. 13:10) Når vi forkynder, må vi huske at vores mål er at ære Jehova. Det kan vi blandt andet gøre ved at fortælle folk at de fantastiske forhold der vil være i den nye verden, er et udtryk for Jehovas store godhed.

18, 19. Hvordan kan vi prise Jehovas ufortjente godhed?

¹⁸ I forkyndelsen kan vi også forklare folk at mennesker under Kristi styre vil få fuld gavn af løskøbelsen og gradvist blive fuldkomne. I Bibelen får vi dette løfte: “Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.” (Rom. 8:21) Alt dette kan udelukkende lade sig gøre på grund af Jehovas store godhed!

¹⁹ Vi har desuden det privilegium at fortælle andre om det vidunderlige løfte der findes i Åbenbaringen 21:4, 5, hvor der står: “[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.” Og Jehova, som sidder på tronen, siger: “Se! Jeg gør alting nyt,” og tilføjer: “Skriv, for disse ord er troværdige og sande.” Når vi ivrigt forkynder den gode nyhed, er vi med til at prise Jehovas ufortjente godhed.