Et andet eksempel på en som vidste hvornår det var på sin plads at sige undskyld, var apostelen Paulus. På et tidspunkt skulle han forsvare sig over for den jødiske højesteret, Sanhedrinet. Rasende over Paulus’ frimodige ord gav ypperstepræsten Ananias dem der stod ved siden af Paulus, ordre til at slå ham på munden. Hertil sagde Paulus: „Gud skal slå dig, du hvidkalkede væg. Sidder du for at dømme mig efter loven samtidig med at du i strid med loven befaler at man skal slå mig?“ Da tilhørerne beskyldte Paulus for at håne ypperstepræsten, indrømmede han straks sin fejl med ordene: „Brødre, jeg vidste ikke at han var ypperstepræst. Der står jo skrevet: ’Du må ikke tale nedsættende om en af dit folks ledere.’“ — Apostelgerninger 23:1-5.

Paulus havde retten på sin side, for en udnævnt dommer burde aldrig gribe til vold. Alligevel gav han en undskyldning for ubevidst at have fornærmet ypperstepræsten ved sin manglende respekt.a Paulus’ undskyldning fik Sanhedrinet til at lytte til det han havde at sige.