Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Opstandelse
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • „Retfærdige og uretfærdige“. Til en gruppe jøder der selv nærede håb om en opstandelse, sagde apostelen Paulus at „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. — Apg 24:15.

      Bibelen viser hvem ’de retfærdige’ er. Den erklærer først og fremmest dem der får en himmelsk opstandelse, retfærdige. — Ro 8:28-30.

      Fortidens trofaste, som for eksempel Abraham, omtales også som retfærdige. (1Mo 15:6; Jak 2:21) Mange af disse troshelte er nævnt i Hebræerbrevets 11. kapitel, og skribenten siger om dem: „Skønt alle disse fik godt vidnesbyrd ved deres tro, erfarede de ikke opfyldelsen af løftet, da Gud havde forudset noget bedre for os [de salvede, åndsavlede kristne, deriblandt Paulus], for at de ikke skulle gøres fuldkomne uden os.“ (He 11:39, 40) De vil altså først blive gjort fuldkomne efter dem der har del i „den første opstandelse“.

      Desuden er der dem som udgør ’den store skare’ der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 7. Da de ikke hører til de 144.000 „beseglede“, er de ikke åndsavlede og har ikke ånden som „et forskud“ på en himmelsk arv. (Ef 1:13, 14; 2Kor 5:5) De beskrives som nogle der „kommer ud af“, eller overlever, „den store trængsel“, hvilket må betyde at denne skare indsamles i de sidste dage, kort før denne trængsel bryder løs. De er retfærdige som følge af deres tro, idet de er iført lange, hvide klæder som de har vasket i Lammets blod. (Åb 7:1, 9-17) De vil som skare betragtet ikke behøve nogen opstandelse; men enkeltpersoner af denne skare som dør trofaste før den store trængsel, vil få en opstandelse når Guds tid er inde.

      Ud over disse „retfærdige“ er der mange „uretfærdige“ som er kommet i Sheol (Hades), menneskehedens fælles grav, eller i havets våde grav. Både disse „uretfærdige“ og ’de retfærdige’ som oprejses på jorden, vil blive underkastet den dom der beskrives i Åbenbaringen 20:12, 13: „Og jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“

  • Opstandelse
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • Den synsvinkel der anlægges i Johannes 5:29, er altså ikke den samme som den der anlægges i Apostelgerninger 24:15, hvor Paulus taler om en opstandelse af „retfærdige og uretfærdige“. Paulus sigter klart nok til dem der har været retfærdige eller uretfærdige i Guds øjne i det nuværende liv, og som vil blive oprejst. Det er dem der „er i mindegravene“. (Joh 5:28; se MINDEGRAV.)

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del