Er Jehovas Vidner en sekt?

JESUS KRISTUS blev anklaget for at være forfalden til vin, en frådser, en sabbatsbryder, et falsk vidne, en gudsbespotter og en håndlanger for Satan. Han blev også anklaget for at være statsfjendtlig. — Mattæus 9:34; 11:19; 12:24; 26:65; Johannes 8:13; 9:16; 19:12.

Efter Jesu død og opstandelse blev hans disciple ligeledes genstand for alvorlige beskyldninger. En gruppe kristne i det første århundrede blev slæbt hen til byens ledere af folk der råbte: ’Disse mænd har vendt op og ned på den beboede jord.’ (Apostelgerninger 17:6) Ved en anden lejlighed blev apostelen Paulus og hans ledsager Silas ført frem for myndighederne og anklaget for at have skabt megen uro i byen Filippi. — Apostelgerninger 16:20.

Paulus blev senere beskyldt for at være „en pest og en oprørsstifter blandt alle jøderne på hele den beboede jord“ og for at forsøge at „vanhellige templet“. (Apostelgerninger 24:5, 6) De førende mænd blandt jøderne i Rom beskrev præcist den situation Jesu disciple befandt sig i da de indrømmede: „Sandt nok, om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ — Apostelgerninger 28:22.

Denne nye trosretning som Jesus Kristus havde dannet, blev tydeligvis af nogle betragtet som en religiøs gruppe med radikale synspunkter og skikke der var i modstrid med hvad der dengang blev betragtet som normal social adfærd. Mange i dag ville uden tvivl have anset de kristne for at være en ødelæggende sekt. De der anklagede var ofte fremtrædende og respekterede samfundsborgere, og det forstærkede åbenbart beskyldningerne. Mange troede på beskyldningerne mod Jesus og hans disciple. Men som du sikkert ved, var alle disse anklager falske! At folk sagde disse ting gjorde dem ikke sande.

Hvordan forholder det sig i dag? Vil det være rigtigt at omtale Jehovas Vidner som en religiøs gruppe med radikale synspunkter og skikke der er i modstrid med normal social adfærd? Er Jehovas Vidner en sekt?

Hvad kendsgerningerne viser

En regeringsembedsmand fra Sankt Petersborg i Rusland har udtalt: „Jehovas Vidner blev fremstillet for os som en illegal sekt der i det skjulte slagtede børn og begik selvmord.“ Russerne har i den senere tid lært Jehovas vidner bedre at kende. Efter at have arbejdet sammen med Jehovas vidner ved et internationalt områdestævne, udtalte den førnævnte regeringsembedsmand: „Nu ser jeg normale, smilende mennesker der faktisk udmærker sig mere end mange jeg kender. De er fredelige og rolige, og de holder meget af hinanden.“ Han tilføjede: „Jeg fatter ikke hvorfor folk fortæller sådanne løgne om dem.“

Jehovas Vidner afholder ikke ritualmøder, og deres tilbedelse bliver heller ikke hemmeligholdt. Forfatteren Julia Mitchell Corbett, der ikke er et af Jehovas vidner, skriver: „Når de mødes, som regel flere gange om ugen, i rigssale (deres mødesteder bliver ikke kaldt kirker), bruges det meste af tiden på bibelstudium og heraf følgende drøftelser.“ På deres mødesteder står der tydeligt „Rigssal“. Møderne er åbne, og offentligheden indbydes til at overvære dem. Uanmeldte gæster er mere end velkomne.

„Vidnerne har fortjent omdømmet som ærlige, venlige og arbejdsomme,“ tilføjer Corbett i sin bog Religion in America. Mange der ikke er Jehovas vidner giver åbent udtryk for at der ikke er noget outreret eller mærkeligt ved Jehovas vidner. Deres opførsel strider ikke mod hvad der anses for at være normal social adfærd. The New Encyclopædia Britannica siger, som sandt er, at Jehovas vidner „fastholder en høj moralkodeks hvad angår personlig opførsel“.

Nyhedschefen på en tv-station i De Forenede Stater skrev til Jehovas Vidner som svar på en forudindtaget tv-udsendelse om Jehovas vidner i nyhedsudsendelsen 60 Minutes. I uddrag lød brevet: „Hvis flere mennesker levede på samme måde som De, ville denne nation være i en anden forfatning. Jeg er en af de journalister der ved at Deres organisation er grundlagt på kærlighed og en stærk tro på Skaberen. Jeg ønsker at De skal vide at ikke alle journalister er så fordomsfulde.“

Et anerkendt trossamfund

Er det rigtigt at Jehovas Vidner er en lille marginalgruppe? Det er sandt at Jehovas Vidner i sammenligning med visse andre religioner ikke er ret mange. Men husk at Jesus sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ — Mattæus 7:13, 14.

Jehovas Vidner er imidlertid langtfra nogen lille marginalsekt. I foråret 1993 overværede mere end 11 millioner mennesker Jehovas Vidners højtid til minde om Kristi død. Deres moralske fasthed og eksemplariske opførsel er imidlertid langt vigtigere end deres antal, og det har ført til at de er blevet rost verden over. Deres omdømme har uden tvivl været medvirkende til at de i mange lande er blevet juridisk anerkendt som et kendt og ægte trossamfund.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har for nylig afsagt en bemærkelsesværdig dom. Den bekendtgjorde at Jehovas vidner bør nyde tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Samtidig gav dommen dem ret til at tale med andre om deres tro og at udføre et undervisningsarbejde. Det ville næppe have været tilfældet hvis Jehovas vidner var kendt for at benytte bedragende og uetiske måder at hverve medlemmer på, eller hvis de brugte manipulerende metoder for at kontrollere tilhængernes sind.

Mange mennesker rundt om på jorden har et godt kendskab til Jehovas vidner. Vi spørger de millioner der ikke er Jehovas vidner men som enten studerer eller har studeret Bibelen med dem: Blev der gjort forsøg på at hjernevaske jer? Anvendte Jehovas vidner metoder så de kunne kontrollere jeres sind? „Nej,“ ville utvivlsomt være det ærlige svar. Hvis der var blevet anvendt sådanne metoder ville der givetvis være et stort antal der ville modsige enhver gunstig omtale af Jehovas vidner.

„De er meget optaget af at hjælpe andre“

Sektmedlemmer isolerer sig ofte fra familie, venner og endda fra samfundet. Er det tilfældet med Jehovas vidner? „Jeg tilhører ikke Jehovas Vidner,“ skrev en journalist fra republikken Tjekkiet. Men han følte trang til at skrive at Jehovas vidner tydeligvis „har en vældig moralsk styrke. . . . [De] anerkender . . . regeringernes myndighed, men de mener at kun Guds rige kan løse alle vore problemer. Og tro nu ikke at de er fanatikere. De er meget optaget af at hjælpe andre.“

Og de bor ikke i små, lukkede samfund hvor de isolerer sig fra slægtninge og andre. Jehovas vidner ved at de er bibelsk forpligtede til at elske deres familie og vise omsorg for den. De bor og arbejder sammen med folk fra alle racer og religioner. Når ulykker indtræffer er de hurtige til at træde til med nødforsyninger og anden humanitær hjælp.

Hvad der er langt vigtigere er det uforlignelige undervisningsprogram de tager del i. Hvor mange trossamfund har et organiseret system til at aflægge besøg hos hver enkelt i deres lokalsamfund? Det har Jehovas Vidner, der forkynder i mere end 200 lande og på mere end 200 sprog! Jehovas vidner er virkelig optaget af at hjælpe andre.

Holder sig strengt til Bibelen

Jehovas Vidners lærepunkter er ganske vist forskellige fra de gængse dogmer kirkerne fremsætter. Jehovas vidner tror at Jehova er den almægtige Gud og at Jesus er hans søn, ikke en del af en treenig guddom. Deres tro er forankret i den overbevisning at Guds rige er det eneste der kan bringe lindring til den lidende menneskehed. De advarer folk om den forestående ødelæggelse af denne fordærvede tingenes ordning. De forkynder Guds løfte om et jordisk paradis for den lydige menneskehed. De tilbeder ikke korset. De fejrer ikke jul. De tror hverken på en udødelig sjæl eller på et brændende helvede. De spiser ikke blod og vil ikke modtage blodtransfusioner. De blander sig ikke i politik og deltager ikke i krig. Har du nogen sinde spurgt dig selv hvorfor Jehovas Vidners lærepunkter er så anderledes?

En avis i Massachusetts, Daily Hampshire Gazette, oplyser at Jehovas vidners „strenge fortolkning af Bibelen forbyder mange gøremål som andre tager for givet . . . alt sammen noget der skyldes deres bestræbelser for at følge Bibelens ord og de første kristnes eksempel“. The Encyclopedia of Religion medgiver at „alt det Jehovas vidner tror på, er grundlagt på Bibelen. De har ’tekstbelæg’ (det vil sige at de anfører en understøttende bibelhenvisning) til næsten enhver trossætning. De sætter ikke spørgsmålstegn ved Bibelens autoritet, der helt og holdent træder i stedet for traditionen.“ Bogen Religion in America skriver: „Gruppen har altid koncentreret sig om bibelstudium, og dens lære er underbygget af et detaljeret system af bibelhenvisninger.“

Hvem er deres leder?

Eftersom Jehovas vidner nøje følger Bibelens lære, dyrker de ikke jordiske ledere, noget der ellers er karakteristisk for sekter. De tager afstand fra en skelnen mellem præst og lægfolk. The Encyclopedia of Religion siger rammende om Jehovas Vidner: „En præstestand og særegne titler er forbudt.“

De ser hen til Jesus Kristus som deres leder og som hovedet for den kristne menighed. Det var Jesus der sagde: „Men I, I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ — Mattæus 23:8-12.

Det er tydeligt at Jehovas Vidner er lige så langt fra at være en sekt som Jesus var fra at være en frådser og en dranker. Ganske vist var det ikke alle der havde hørt de forkerte udsagn om Jesus og hans disciple som begyndte at bagvaske ham. Nogle indså at de simpelt hen havde fået forkerte oplysninger. Hvis du har spørgsmål om Jehovas vidner og deres tro, hvorfor så ikke lære dem bedre at kende? Dørene til deres rigssale står vidt åbne for alle der søger sandheden.

Du kan også få gavn af deres grundige søgen efter nøjagtig kundskab og lære hvordan man tilbeder Gud i harmoni med Jesu ord: „Den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger.“ — Johannes 4:23.