-
“Et grundigt vidnesbyrd”“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
-
-
‘Han forkyndte Guds rige’ (Ap.G. 28:30, 31)
19. Hvad gjorde Paulus for at få det bedste ud af sin situation?
19 Lukas slutter sin beretning i en positiv og varm tone. Han skriver: “[Paulus] blev så i hele to år i sit eget lejede hus, og han tog venligt imod alle der kom til ham, og med stor frimodighed forkyndte han Guds rige for dem og lærte dem om Herren Jesus Kristus uden at blive hindret.” (Ap.G. 28:30, 31) Sikke et enestående eksempel i gæstfrihed, tro og iver!
20, 21. Hvem fik gavn af Paulus’ forkyndelse i Rom?
20 En af dem Paulus tog venligt imod, var en mand ved navn Onesimos, en træl der var stukket af fra Kolossæ. Paulus hjalp ham til at blive kristen, og han blev en ‘trofast og elsket bror’ for Paulus. Ja, Paulus kaldte ham “mit barn Onesimos, som jeg er blevet far til”. (Kol. 4:9; Filem. 10-12) Onesimos var uden tvivl til stor opmuntring for Paulus!a
21 Der var også andre der fik gavn af Paulus’ gode eksempel. Til menigheden i Filippi skrev han: “I skal vide at den situation jeg er i, faktisk har ført til at den gode nyhed har fremgang, for det er blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre at jeg er i lænker på grund af Kristus. Nu hvor jeg er i fængsel, er de fleste af brødrene i Herren blevet endnu mere frimodige. De har fået endnu større mod og forkynder Guds ord uden frygt.” – Flp. 1:12-14.
-
-
“Et grundigt vidnesbyrd”“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
-
-
25, 26. Hvilken profeti havde Paulus set blive opfyldt på lidt mindre end 30 år, og hvordan sker det samme i vores tid?
25 En apostel af Kristus i husarrest som forkyndte Guds rige for alle der besøgte ham – er det ikke en hjertevarmende afslutning på den handlingsmættede bog, Apostlenes Gerninger? I det første kapitel læste vi om den befaling Jesus gav sine disciple: “I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Nu, mindre end 30 år senere, var budskabet om Guds rige “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”.d (Kol. 1:23) Et storslået vidnesbyrd om Guds ånds kraft! – Zak. 4:6.
-