„Jehovas forordning“ kan ikke slå fejl

„Lad mig forkynde Jehovas forordning; han har sagt til mig: ’Du er min søn . . . Bed mig, så vil jeg give dig nationer i arv.’“ — SALME 2:7, 8.

1. Hvilken forskel er der mellem Guds hensigt og nationernes hensigt?

JEHOVA GUD har en hensigt med menneskene og med jorden. Nationerne har også en hensigt, eller et mål. Men disse hensigter er vidt forskellige! Det er kun hvad vi kan forvente, for Gud siger: „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ Guds hensigt vil med sikkerhed blive gennemført, for han siger videre: „Ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:9-11.

2, 3. Hvad fremgår klart af den anden salme, men hvilke spørgsmål rejser det?

² At Guds hensigt i forbindelse med hans messianske konge vil blive gennemført, fremgår klart af Salme 2, som er skrevet af David der var konge i fortidens Israel. Han blev af Gud inspireret til at forudsige at der ville komme en bemærkelsesværdig tid hvor nationerne ville være i oprør. Deres herskere ville stille sig op imod Jehova og hans Salvede. Men i salmen siges der også: „Lad mig forkynde Jehovas forordning; han har sagt til mig: ’Du er min søn . . . Bed mig, så vil jeg give dig nationer i arv og den vide jord i eje.’“ — Salme 2:7, 8.

³ Hvad indebærer „Jehovas forordning“ for nationerne? Hvordan berører den folk i almindelighed? Og hvad vil den betyde for alle gudfrygtige læsere af Salme 2?

Nationer i oprør

4. Hvordan vil du opsummere hovedtankerne i Salme 2:1, 2?

⁴ Salmisten indleder sin komposition med at henvise til den måde nationerne og deres herskere fører sig frem på: „Hvorfor er nationerne i oprør, og hvorfor mumler folkestammerne om tomme planer? Jordens konger tager opstilling, og magthaverne har samlet sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ — Salme 2:1, 2.a

5, 6. Hvilke „tomme planer“ er folkestammerne blevet ved med at ’mumle om’?

⁵ Hvilke „tomme planer“ er det vore dages folkestammer ’mumler om’? I stedet for at tage imod Guds salvede — Messias, eller Kristus — er de blevet ved med at ’mumle om’, eller pønse på, hvordan de kan bevare deres egen magt. Disse ord i den anden salme fik også en opfyldelse i det første århundrede da de jødiske og romerske myndigheder sammensvor sig om at dræbe Jesus Kristus, der af Gud var udvalgt til at være konge. Men den større opfyldelse begyndte i 1914 da Jesus blev indsat som konge i himmelen. Siden da har ikke en eneste regering på jorden anerkendt Guds indsatte konge.

⁶ Hvad ligger der i salmistens spørgsmål: „Hvorfor mumler folkestammerne om tomme planer?“ Deres planer og hensigter er tomme i den forstand at de er ørkesløse, dømt til at slå fejl. De ledende kan ikke skabe fred og harmoni på jorden. Ikke desto mindre går de så vidt at de modstår Guds herredømme. Ja, de har taget opstilling og samlet sig imod den Allerhøjeste og hans Salvede. Hvor tåbeligt!

Jehovas sejrende konge

7. Hvordan anvendte Jesu første disciple Salme 2:1, 2 i en bøn?

⁷ De første kristne møntede ordene fra Salme 2:1, 2 på Jesus. Da de blev forfulgt for deres tro, bad de og sagde: „Suveræne Herre, du er den der frembragte himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem, og som ved hellig ånd sagde gennem vor forfader, din tjener Davids mund: ’Hvorfor kom nationer i oprør og pønsede folkeslag på tomme planer? Jordens konger stillede sig op, og lederne samlede sig som én imod Jehova og imod hans salvede.’ Ja, både Herodes [Antipas] og Pontius Pilatus sammen med folk fra nationerne og Israels folkegrupper samlede sig i sandhed i denne by imod din hellige tjener Jesus, som du salvede.“ (Apostelgerninger 4:24-27; Lukas 23:1-12)b I det første århundrede opstod der altså en sammensværgelse imod Guds salvede tjener Jesus. Århundreder senere skulle denne salme imidlertid få endnu en opfyldelse.

8. Hvordan gælder Salme 2:3 vore dages nationer?

⁸ Dengang det gamle Israel havde en jordisk konge, som for eksempel David, samlede de hedenske nationer og herskere sig imod Gud og hans indsatte salvede konge. Hvad så i dag? Vore dages nationer ønsker ikke at indordne sig under de krav Jehova og Messias har opstillet. Derfor skildres de som nogle der siger: „Lad os sønderrive deres bånd og kaste deres reb af os!“ (Salme 2:3) Herskere og nationer vil modsætte sig enhver begrænsning fra Jehovas og hans Salvedes side, men deres forsøg på at sønderrive båndene og kaste rebene af sig vil naturligvis være forgæves.

Jehova gør nar af dem

9, 10. Hvorfor gør Jehova nar af nationerne?

⁹ Det foruroliger ikke Jehova at nationernes herskere kæmper for at bevare deres suverænitet. Salme 2 fortsætter: „Han som sidder i himmelen ler; Jehova gør nar af dem.“ (Salme 2:4) Gud vil gennemføre sin hensigt som om disse herskere slet ikke eksisterer. Han ler ad deres formastelige optræden og gør nar af dem. Lad dem blot prale med hvad de har i sinde at gøre. I Jehovas øjne virker de latterlige. Han ler ad deres nytteløse modstand.

¹⁰ Andre steder i Salmerne omtaler David fjendtlige mennesker og nationer med ordene: „Du, Jehova, Hærstyrkers Gud, er Israels Gud. Vågn op for at hjemsøge alle nationerne. Vis ikke din gunst mod nogen af de onde forrædere. De vender tilbage om aftenen; de giver hals som hunde og løber rundt i byen. Se! De lader en strøm vælde frem af deres mund; der er sværd på deres læber, for hvem hører det? Men du, Jehova, vil le ad dem; du vil gøre nar af alle nationerne.“ (Salme 59:5-8) Jehova ler ad nationernes pralende ord og ad den forvirring som deres tåbelige og oprørske adfærd medfører.

11. Hvad sker der når nationerne prøver at modarbejde Guds hensigt?

¹¹ Ordene i Salme 2 styrker vores tillid til at Gud kan klare en hvilken som helst udfordring. Vi kan være overbeviste om at han altid gennemfører sin vilje og aldrig svigter sine loyale tjenere. (Salme 94:14) Men hvad sker der så når nationerne prøver at modarbejde Jehovas hensigt? Ifølge denne salme vil Gud ’tale til dem i sin vrede’, som når en frygtelig torden kommer rullende. Desuden vil han ’forfærde dem’ „i sin harmglød“, som ramte han dem med et kraftigt lyn. — Salme 2:5.

Guds konge er blevet indsat

12. Hvem har Jehova ifølge Salme 2:6 indsat som konge, og hvor?

¹² Det næste Jehova siger gennem salmisten, ryster uden tvivl nationerne. Gud erklærer: „Jeg er den som har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.“ (Salme 2:6) Zions Bjerg var et bjerg i Jerusalem, hvor David blev indsat som konge over hele Israel. Men den messianske konge skulle hverken sidde på en trone i Jerusalem eller noget andet sted på jorden. Kendsgerningerne viser at Jehova allerede har indsat Jesus Kristus som sin udvalgte messianske konge på det himmelske Zions Bjerg. — Åbenbaringen 14:1.

13. Hvilken pagt indgik Jehova med sin søn?

¹³ Nu er det den messianske konge selv der taler. Han siger: „Lad mig forkynde Jehovas forordning [Gud har indgået en pagt om Riget med sin søn]; han [Jehova Gud] har sagt til mig: ’Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader.’“ (Salme 2:7) Det var denne pagt om Riget Kristus hentydede til da han sagde til sine apostle: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige.“ — Lukas 22:28, 29.

14. Hvorfor kan Jesus siges at have den ubestridelige ret til kongeværdigheden?

¹⁴ Som forudsagt i Salme 2:7 anerkendte Jehova Jesus som sin søn. Dette skete både da Jesus blev døbt, og da Jehova oprejste ham til åndeligt liv. (Markus 1:9-11; Romerne 1:4; Hebræerne 1:5; 5:5) Ja, kongen i det himmelske rige er Guds enestefødte søn. (Johannes 3:16) Som kong Davids efterkommer har Jesus den ubestridelige ret til kongeværdigheden. (2 Samuel 7:4-17; Mattæus 1:6, 16) Ifølge denne salme siger Gud til sin søn: „Bed mig, så vil jeg give dig nationer i arv og den vide jord i eje.“ — Salme 2:8.

15. Hvorfor beder Jesus om at få nationerne i arv?

¹⁵ Kongen — Guds egen søn — indtager stillingen næst efter Jehova. Jesus er Jehovas prøvede, loyale og pålidelige søn. Ja, han er „den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Han er således berettiget til den arv der tilkommer ham som førstefødt. Alt hvad han behøver at gøre, er at fremsætte en anmodning, og Gud ’giver ham nationer i arv og den vide jord i eje’. Jesus anmoder om dette fordi han ’holder af menneskenes sønner’ og har et dybtfølt ønske om at gennemføre sin himmelske Faders vilje med jorden og menneskene. — Ordsprogene 8:30, 31.

Jehovas forordning gennemføres

16, 17. Hvad venter der nationerne ifølge Salme 2:9?

¹⁶ Eftersom Salme 2 får sin opfyldelse i dag, under Jesu usynlige nærværelse, hvad venter der så nationerne? Kongen vil snart føre Guds erklæring ud i livet: „Du skal sønderslå dem med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.“ — Salme 2:9.

¹⁷ I oldtiden var et scepter symbol på kongelig myndighed. Nogle sceptre var lavet af jern, ligesom det der er omtalt her i salmen. Billedsproget der bruges, antyder hvor let det vil være for kongen Kristus at ødelægge nationerne. Et magtfuldt slag med et jernscepter ville knuse en pottemagers lerkar og smadre dem så fuldstændigt at de ikke stod til at redde.

18, 19. Hvad må jordens konger gøre for at opnå Guds godkendelse?

¹⁸ Har nationernes herskere ingen mulighed for at undgå at blive knust på denne måde? Jo, for salmisten appellerer til dem med disse ord: „Nu, I konger, vis indsigt; lad jer tugte, I jordens dommere.“ (Salme 2:10) Kongerne opfordres til at høre efter, at vise indsigt. De burde tænke over hvor tomme deres planer er i modsætning til hvad Guds rige vil gøre til gavn for menneskene.

¹⁹ For at opnå Guds godkendelse må jordens konger ændre handlemåde. De opfordres til at ’tjene Jehova med frygt og at juble med skælven’. (Salme 2:11) Hvordan ville det gå hvis de gjorde det? I stedet for at være i oprør og pønse på ondt ville de kunne glæde sig over den fremtid som den messianske konge stiller dem i udsigt. Det ville kræve at jordens herskere overvandt den stolthed og det hovmod som præger deres styre. Desuden måtte de foretage denne ændring uden at tøve, de måtte indse at Jehova er universets suveræne herre, at hans herredømme er deres langt overlegent, og at de ikke kan stå sig imod Gud og hans Messias.

„Kys sønnen“

20, 21. Hvad vil det sige at ’kysse sønnen’?

²⁰ Ifølge Salme 2 får nationernes herskere nu en barmhjertig indbydelse. I stedet for at tage opstilling og samle sig imod Jehova og hans Salvede skulle de følge dette råd: „Kys sønnen, at Han ikke vredes og I går til grunde på jeres vej, for hans vrede kan let blusse op.“ (Salme 2:12) Man bør altid adlyde den suveræne herre Jehova når han udsteder en forordning. Da Gud indsatte sin søn på tronen, burde jordens herskere være holdt op med at ’mumle om tomme planer’. De burde med det samme have anerkendt Kongen og vist ham uforbeholden lydighed.

²¹ Hvorfor skulle de ’kysse sønnen’? Dengang denne salme blev nedskrevet, var kys et udtryk for venskab, og man bød gæster velkommen med et kys. At kysse en kunne også være et udtryk for troskab eller loyalitet. (1 Samuel 10:1) I dette vers i den anden salme befaler Gud nationerne at ’kysse sønnen’, det vil sige byde ham velkommen som Hans salvede konge.

22. Hvilken advarsel burde nationernes herskere tage til sig?

²² De der nægter at anerkende Guds udvalgte konges myndighed, krænker Jehova. De benægter at Jehova Gud sidder inde med det universelle overherredømme, og at han er i stand til og har myndighed til at vælge den bedste konge til hersker over menneskene. Mens nationernes herskere arbejder på at gennemføre deres egne planer, vil de pludselig blive ramt af Guds harme. Hans „vrede kan let blusse op“, hurtigt og med voldsom styrke. Nationernes herskere burde taknemmeligt tage denne advarsel til sig og handle i overensstemmelse med den. At gøre det betyder liv.

23. Hvad kan enkeltpersoner stadig nå at gøre?

²³ Denne dramatiske salme slutter med ordene: „Lykkelige er alle der søger tilflugt hos ham.“ (Salme 2:12b) Der er stadig tid til at enkeltpersoner kan nå at søge i sikkerhed. Det gælder endda de enkelte magthavere som har støttet nationernes planer. De kan søge hen til Jehova og finde tilflugt under Rigets styre. Men de må gøre det inden det messianske rige knuser de fjendtlige nationer.

24. Hvordan kan vi få et mere tilfredsstillende liv, selv i denne problemfyldte verden?

²⁴ Hvis vi flittigt studerer Bibelen og anvender dens råd, kan vi leve et mere tilfredsstillende liv, selv nu i denne problemfyldte verden. At leve efter Bibelens råd knytter familier nærmere sammen og befrier os for meget af den frygt og mange af de bekymringer der plager verden i dag. Når vi følger den bibelske vejledning, kan vi også have tillid til at vi glæder Skaberen. Og som universets Suveræn er han den eneste der kan give en garanti for „livet nu og for det som skal komme“ efter at han har renset jorden og fjernet dem der vrager hans retfærdige styre. — 1 Timoteus 4:8.

25. Eftersom „Jehovas forordning“ ikke kan slå fejl, hvad kan vi så forvente at der vil ske i vor tid?

²⁵ „Jehovas forordning“ kan ikke slå fejl. Som Skaberen, der ved hvad der er bedst for menneskene, vil han gennemføre sin hensigt og velsigne lydige mennesker med fred, tilfredshed og varig tryghed under sin elskede søns rige. Om vor tid skrev profeten Daniel: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Det er derfor på høje tid at ’kysse sønnen’ og tjene den suveræne herre, Jehova!

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

● Hvilke „tomme planer“ er folkestammerne blevet ved med at ’mumle om’?

● Hvorfor gør Jehova nar af nationerne?

● Hvad indebærer Jehovas forordning for nationerne?

● Hvad vil det sige at ’kysse sønnen’?

[Illustration på side 16]

David sang om den sejrende messianske konge

[Illustration på side 17]

Hedenske herskere og Israels folk sammensvor sig imod Jesus Kristus

[Illustration på side 18]

Kristus er blevet indsat som konge på det himmelske Zions Bjerg