-
JehovaIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Hans personlige egenskaber åbenbaret i skaberværket. Visse sider af Jehovas personlighed kom til udtryk i skaberværket allerede inden mennesket blev til. (Ro 1:20) Selve skabelseshandlingen vidner om hans kærlighed og uegennytte, for selv var han ikke afhængig af at andre var til, og han savnede ikke nogen eller noget. Skønt han skabte millioner af åndesønner, kunne ikke én af dem føje noget til hans viden eller udbygge hans personlighed med en ønskværdig egenskab som han ikke allerede til fulde besad. — Da 7:9, 10; He 12:22; Es 40:13, 14; Ro 11:33, 34.
-
-
JehovaIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Som apostelen Paulus påpegede, kommer Jehovas usynlige egenskaber også til udtryk i hans materielle skaberværk. (Ro 1:19, 20) Hans vældige magt overstiger menneskets fatteevne; umådelige galakser med milliarder af stjerner er blot ’hans fingres værk’ (Sl 8:1, 3, 4; 19:1), og den visdom han har ladet komme til udtryk deri, er så stor at den sparsomme viden som menneskene, selv efter årtusinders studium og forskning, har tilegnet sig om det fysiske skaberværk, blot er som „en hvisken“ i sammenligning med „hans vældige torden“. (Job 26:14; Sl 92:5; Præ 3:11) Jehovas skabervirksomhed i forbindelse med planeten Jorden var præget af logisk orden og fulgte et nøje fastlagt program (1Mo 1:2-31), med det resultat at Jorden — udtrykt med nutidige astronauters ord — blev „en juvel i verdensrummet“.
-