Chancerne for dannelse af proteiner

Men lad os sige at denne ursuppe virkelig har eksisteret, selv om intet i naturen taler for det. I ursuppen var der millioner af aminosyremolekyler, flere hundrede forskellige slags, nogenlunde lige mange venstredrejende og højredrejende former. Ville aminosyrerne nu samle sig i lange kæder og danne proteiner? Ville netop de 20 nødvendige former tilfældigt blive valgt blandt ursuppens flere hundrede slags aminosyrer? Ville tilfældet blandt disse 20 former udelukkende udvælge sig de venstredrejende former, dem der findes i levende organismer? Og ville de derefter samle sig i den rækkefølge og den form der kræves til hvert enkelt protein?⁷ Kun ved et mirakel!

Et typisk protein indeholder omkring 100 aminosyrer og mange tusind atomer. En levende celle bruger cirka 200.000 proteiner i sine livsprocesser. Af dem er de 2000 enzymer, særlige proteiner der er livsnødvendige for cellen. Hvor stor er chancen for at disse enzymer er blevet til ved et tilfælde i den organiske ursuppe — hvis den altså fandtes? Som 1 til 10^40.000! Dette tal er 1 efterfulgt af 40.000 nuller. Skrevet helt ud ville det fylde 14 sider i dette blad. Eller sagt på en anden måde: Sandsynligheden er lige så lille som for at man kan slå 50.000 seksere i træk med en terning. Og her taler vi kun om de 2000 af de 200.000 proteiner en levende celle har brug for.⁸ For at få dem alle, skal man slå endnu fem millioner seksere i træk!

Nu begyndte jeg at føle at jeg slog løs på en hest som allerede var død, men alligevel gik jeg videre til det næste punkt: Hvis vi antager at der opstod proteiner i den organiske ursuppe, hvordan forholder det sig da med nukleotiderne? Leslie Orgel fra Salk-Instituttet i Californien har sagt at nukleotiderne udgør „et af de største problemer i den præbiotiske syntese“.⁹ Deres tilstedeværelse er en betingelse for at nukleinsyrerne (DNA, RNA) kan blive til — hvilket også betegnes som et overordentlig vanskeligt problem. Dertil kommer at proteiner ikke kan samles uden nukleinsyrer, og at nukleinsyrer ikke kan dannes uden proteiner.¹⁰ Det er den gamle gåde i en ny kemisk forklædning: Hvad kom først, hønen eller ægget?

Men lad os springe denne gåde over og lade evolutionisten Robert Shapiro, professor i kemi ved New Yorks universitet og specialist i DNA-forskning, udtale sig om chancen for at nukleotider og nukleinsyrer kunne dannes ved et tilfælde i jordens urmiljø:

„Når to aminosyrer går i forbindelse med hinanden, frigøres et vandmolekyle. To vandmolekyler må frigøres for at en nukleotides bestanddele kan samles, og mere vand frigøres når nukleotiderne forbindes og danner nukleinsyre. Dannelsen af vand i et i forvejen vandrigt miljø svarer desværre i kemisk forstand til at skulle sælge sand i Sahara. Det er ufordelagtigt og kræver energi. Sådanne processer sker ikke uden videre af sig selv. Det er faktisk de modsatte reaktioner der sker spontant. Vand angriber gerne store biologiske molekyler. Det vrister nukleotider fra hinanden, bryder båndene mellem sukker og fosfat, og adskiller baser fra sukker.“¹¹

Det sidste af de seks punkter jeg havde besluttet mig for at undersøge, drejede sig om cellemembranen. Uden denne kan cellen ikke eksistere. Den må beskyttes mod vand, og det sørger de vandskyende fedtstoffer i membranen for at den bliver.¹² Men dannelse af en membran kræver et „proteinsyntese-apparat“, og dette kan kun fungere hvis det holdes sammen af en membran.¹³ Og så er vi tilbage ved høne-eller-æg-problemet!

Molekylærbiologien ringer med dødsklokkerne

Det var evolutionisternes drøm at bevise at den første levende celle var meget simpel. Molekylærbiologien har forvandlet deres drøm til et mareridt. Michael Denton, specialist i molekylærbiologi, har ringet med dødsklokkerne for denne drøm:

„Molekylærbiologien har vist at selv de simpleste af alle levende organismer på jorden i dag, bakteriecellerne, er yderst komplicerede objekter. Skønt de mindste bakterieceller er utroligt små og vejer mindre end 10^-12 gram, er hver af dem i virkeligheden en sand mikro-miniaturiseret fabrik med tusinder af indviklede, fint formgivne stykker molekylært maskineri, en fabrik der alt i alt består af hundrede milliarder atomer — langt mere kompliceret end nogen maskine mennesket har bygget, og absolut uden sidestykke uden for det levendes verden.

Molekylærbiologien har også vist at cellens grundlæggende opbygning stort set er ens hos alle jordens levende organismer, lige fra bakterier til pattedyr. I alle organismer spiller DNA, budbringer-RNA og protein samme rolle. Den genetiske kode har også i alt væsentligt samme betydning i alle celler. Proteinsyntese-maskineriets størrelse, struktur og bestanddele er praktisk talt ens i alle celler. I betragtning af cellernes grundlæggende biokemiske konstruktion, kan ingen levende organisme derfor anses for at være mere primitiv eller ældre end nogen anden organisme, og der er heller ikke den mindste antydning af en evolutionær rækkefølge blandt alle de utroligt forskellige celler på jorden.“¹⁴

Det er derfor ikke overraskende at Harold Morowitz, fysiker ved Yale-universitetet, har beregnet at sandsynligheden for at selv den simpleste levende bakterie kunne opstå gennem vilkårlige forandringer, er som 1 til 1 fulgt af 100.000.000.000 nuller. „Dette tal er så stort,“ siger Robert Shapiro, „at det ville kræve flere hundrede tusind bøger med blanke sider at skrive det i konventionel form.“ Han hævder at de videnskabsmænd der er tilhængere af teorien om livets kemiske udvikling, ignorerer de voksende vidnesbyrd og „har valgt at betragte [teorien] som en ubetvivlelig sandhed, hvorved de giver den status som mytologi“.¹⁵

En specialist i cellebiologi siger at en enkelt celle for millioner af år siden „kunne fremstille våben, fange føde, fordøje den, skille sig af med affaldsstoffer, bevæge sig omkring, bygge huse og udfolde normal eller unormal seksuel aktivitet. Disse væsener findes stadig. Protisterne — hele og fuldstændige organismer der består af en enkelt celle med mange evner, men uden væv, organer, hjerte og hjerne — har i virkeligheden alt hvad vi har.“ Denne videnskabskvinde siger at en enkelt celle kan styre „de flere hundrede tusind samtidige kemiske reaktioner som livet består af“.¹⁶

Hvilken utrolig kemisk aktivitet i en mikroskopisk celle! Dette kræver ganske afgjort en Mesterkonstruktør med en intelligens der langt overgår vor. De oplysninger der er indkodet i et DNA-molekyle som vejer „mindre end nogle få tusind milliontedele af et gram“ er nok „til at beskrive en organisme så kompliceret som mennesket“.¹⁷ Hvis de oplysninger der findes i en enkelt celles DNA „blev skrevet ned, ville de fylde 1000 bøger på hver 600 sider“.¹⁸ Hvor ærefrygtindgydende! Der må stå en intelligens som langt overgår den menneskelige fatteevne, bag livets opståen på jorden.

Den konklusion jeg er nået frem til lyder: Uden den rette atmosfære, ingen organisk ursuppe. Uden den organiske ursuppe, ingen aminosyrer. Uden aminosyrer, ingen proteiner. Uden proteiner, ingen nukleotider. Uden nukleotider, intet DNA. Uden DNA, ingen celler der formerer sig. Uden cellemembran, ingen levende celle. Og uden intelligens til at formgive og styre disse processer, intet liv på jorden.

Videnskabsmændene har gjort dem der tror på en skabelse en stor tjeneste. Deres opdagelser om livet har styrket min tro på skabelsen, og nu læser jeg med endnu større værdsættelse ordene i Romerbrevet 1:20, 21, 28: „[Guds] usynlige Væsen, baade hans evige Kraft og Guddom, er nemlig fra Verdens Skabelse af fattelige og synlige i de skabte Ting. De er altsaa ikke til at undskylde. . . . Saa blev de fordummede i deres Tankegang, og deres uforstandige Hjerte formørkedes. . . . Fordi de ikke brød sig om at anerkende Gud, prisgav Gud dem til deres forkastelige Sindelag, saa at de gør, hvad der ikke sømmer sig.“ — Rosenørn-Lehn.

[Ramme/illustration på side 7]

Hvad kom først?

Ægget kommer fra en høne, men hønen kommer fra et æg

Proteiner kan ikke dannes uden nukleinsyrer, men nukleinsyrer kan ikke dannes uden proteiner

En cellemembran kan ikke dannes uden et proteinsyntese-maskineri, men dette maskineri kan ikke dannes uden en cellemembran

[Illustration på side 8]

I hver eneste levende celle foregår der flere hundrede tusind kemiske reaktioner på samme tid

[Illustration på side 9]

Oplysningerne i en enkelt celles DNA ville fylde 1000 bøger på hver 600 sider