PODNING

En forædlingsmetode hvorved en kvist fra ét træ bringes til at vokse på stammen af et andet. Podningen foretages ofte med det formål at forene kvistens og stammens gode egenskaber, for eksempel kvistens frugtbarhed og stammens livskraft og hårdførhed. Selv om de indpodede grene nu får næring fra en anden stamme, vil de fortsat bære samme slags frugt som det træ de er taget fra.

I sit brev til de kristne i Rom sammenlignede apostelen Paulus de ikkejødiske kristne med grene fra et vildt oliventræ der var blevet indpodet i det ædle oliventræ til erstatning for naturlige grene som var blevet hugget af. At indpode vilde grene i et ædelt træ omtalte han som „i modstrid med naturen“. De naturlige grene svarede til de jøder der på grund af deres mangel på tro havde forspildt muligheden for at blive udvalgt til en fremtidig plads i Messias’ himmelske rige. De ikkejødiske kristne måtte dog ikke nære høje tanker om sig selv fordi de som vilde olivengrene var blevet indpodet i det ædle oliventræ til erstatning for de „naturlige grene“, for det var kun ved tro de kunne bevare deres stilling. Indpodningen af vilde olivengrene i det ædle træ tjener også til at illustrere hvordan jøder og ikkejøder er blevet bragt i varig samhørighed med hinanden som medlemmer af „Guds Israel“. — Ro 11:17-24; Ga 3:28; 6:16; jf. Joh 15:1-6; se OLIVEN.