Vind kampen mod depressionen
„DU BØR føre krig under kyndig ledelse,“ siges der i Ordsprogene 24:6. Ja, det kræver kyndighed at vinde en kamp. Gode forsætter er ikke nok. Det samme gælder ved en depression, og det siger sig selv at man ikke ønsker at komme til at gøre noget der kan forværre problemet. En undersøgelse fra 1984 viser for eksempel at nogle deprimerede reagerer ved at ’lade deres vrede gå ud over andre, og ved at drikke mere, spise mere og tage flere beroligende piller i et forsøg på at komme til at slappe af’. Hvad bliver resultatet? „En dybere depression og flere fysiske symptomer.“
Nogle deprimerede undlader at søge professionel hjælp fordi de er bange for at blive betragtet som mentalt svage. Men en dyb depression er hverken tegn på en mental eller en åndelig svaghed. Forskningen har vist at denne alvorlige lidelse kan skyldes en kemisk fejl i hjernen. Denne fejl kan forårsages af en fysisk sygdom. Hvis man har været dybt deprimeret længere end et par uger, er det derfor tilrådeligt at man går til læge og bliver grundigt undersøgt. Hvis der ikke synes at være nogen fysisk sygdom som bidrager til problemet, kan situationen ofte bedres ved at man ændrer sine tankebaner og samtidig modtager behandling med medicin eller et ernæringstilskud.a Vinder man kampen mod depressionen er det dog ingen garanti for at man derefter altid vil være strålende glad. Det er naturligt at man nu og da føler sig nedtrykt. Men hvis man ved hvor man skal sætte ind, er det lettere at udholde en depression.
En læge vil i mange tilfælde ordinere antidepressiv medicin for at rette op på den kemiske ubalance. Elizabeth, der er omtalt tidligere, fik en sådan medicin, og allerede efter nogle uger begyndte hun at blive i bedre humør. „Men for at fremme medicinens virkning måtte jeg også opdyrke en positiv indstilling,“ fortæller hun. „Jeg var besluttet på at blive rask med det ’skub’ jeg fik af medicinen. Jeg sørgede også for at få noget motion hver dag.“
Desværre hjælper de antidepressive midler ikke altid, og nogle har erfaret at de kan give ubehagelige bivirkninger. Dertil kommer at selv om der rettes op på den kemiske ubalance kan depressionen vende tilbage hvis patientens tankegang ikke ændres. Det kan imidlertid bringe lindring hvis man er villig til at . . .
Fortælle om sine følelser
Sarah var dybt utilfreds med at hun både skulle passe et arbejde og bære en stor del af ansvaret for familien. (Se side 7.) „Men jeg holdt mine følelser for mig selv,“ siger hun. „Så en aften da jeg syntes at alt var håbløst ringede jeg til min lillesøster, og for første gang i mit liv fortalte jeg løs om mine følelser. Det var et vendepunkt, for den opringning var en meget stor hjælp for mig.“
Hvis du er deprimeret, vil det derfor være godt hvis du kan finde et medfølende menneske at betro dig til. Det kan være din ægtefælle, en nær ven, en slægtning, en trosfælle, en læge eller en professionel rådgiver. Noget af det vigtigste i kampen mod en depression er „at have en man kan støtte sig til, en man kan dele livets problemer med“, viser en undersøgelse der er blevet offentliggjort i Journal of Marriage and the Family.
Det har en lægende virkning at sætte ord på sine følelser fordi det hindrer en i at lukke øjnene for problemet så det ikke bliver løst. Men man skal give udtryk for sine sande følelser. Det nytter ikke noget at man lader sig hæmme af falsk stolthed fordi man gerne vil have ry for at kunne tage al modgang i stiv arm. „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig,“ siges der i Ordsprogene 12:25. Kun hvis man åbent fortæller andre om sin „ængstelse“ har de mulighed for at forstå en og sige de „gode ord“ der kan virke opmuntrende.
„Det var bare lidt medfølelse jeg trængte til da jeg ringede til min søster, men jeg fik meget mere end det,“ fortæller Sarah. „Hun hjalp mig til at se at jeg på nogle områder tænkte forkert. Hun sagde at jeg påtog mig et alt for stort ansvar. I begyndelsen havde jeg slet ikke lyst til at høre på hende, men da jeg begyndte at følge hendes råd kunne jeg mærke at en tung byrde begyndte at blive løftet fra mine skuldre.“ Dette bekræfter at ordene i Ordsprogene 27:9 er sande: „Olie og røgelse fryder hjertet; ligeså den sødme som en ven bereder med et råd fra sjælen.“
Det er vidunderligt at have en ven eller en ægtefælle der siger sin oprigtige mening og hjælper en til at se situationen i det rette perspektiv. Det kan hjælpe en til at fokusere på ét problem ad gangen. Man bør være taknemmelig for en sådan „kyndig ledelse“ i stedet for straks at forsvare sig. Hvis du i øjeblikket er ramt af en depression, har du måske brug for en der efter flere samtaler kan foreslå nogle skridt du kan tage for at ændre din situation og mindske eller helt fjerne det følelsesmæssige pres du udsættes for.b
Kampen mod en depression indbefatter ofte en kamp mod en følelse af at man ikke duer til noget. Hvordan kan man bekæmpe denne følelse?
Få større selvrespekt
Som det fremgår af den foregående artikel blev Maria for eksempel ramt af en depression efter nogle konflikter i familien. Hun drog den slutning at hun var et forfærdeligt menneske der ikke kunne gøre noget som helst rigtigt. Men det passede ikke. Hvis hun blot havde analyseret sine tanker, kunne hun have rokket ved sin negative opfattelse af sig selv gennem dette ræsonnement: ’Jeg gør noget der er rigtigt og noget der er forkert — nøjagtig ligesom alle andre mennesker. Jeg har begået nogle fejl, og jeg må arbejde på at tænke før jeg taler, men der er ingen grund til at gøre en myg til en elefant.’ Hvis hun havde tænkt i de baner, havde hun haft sin selvrespekt i behold.
Den overkritiske indre stemme der fordømmer os, har alt for ofte uret! I rammen er der anført nogle typiske forvrængede tanker der kan fremkalde en depression. Lær at genkende sådanne tanker og at sætte spørgsmålstegn ved dem.
Jean, en 37-årig enlig mor, manglede også selvrespekt. „Det var en belastning for mig at skulle opdrage to drenge på egen hånd. Og når jeg så andre enlige mødre blive gift, tænkte jeg ved mig selv: ’Der må være noget i vejen med mig,’“ forklarer hun. „Jeg blev ved med at dvæle ved de negative tanker, og de voksede og overskyggede alt andet, så jeg til sidst blev indlagt med en depression.
Da jeg var blevet udskrevet, læste jeg en liste over ’Tanker der kan disponere en for depression’ i Vågn op! for 8. januar 1982. Jeg læste den liste hver eneste aften. Nogle af de nedbrydende tanker var: ’Mit værd som menneske afhænger af hvad andre tænker om mig,’ ’Jeg må aldrig føle mig såret; jeg skal altid være glad og afbalanceret’ og ’Jeg bør være en fuldkommen mor.’ Jeg var noget perfektionistisk, men så snart jeg opdagede at jeg tænkte i disse baner, bad jeg Jehova om at hjælpe mig til at lade være. Det gik op for mig at negative tanker resulterer i at man mister sin selvrespekt, for det eneste man har øje for er problemerne — man kan slet ikke se alle de velsignelser Gud har skænket en. Jeg tvang mig selv til at afvise de nedbrydende tanker, og det hjalp mig over depressionen.“ Har du nogle tanker som det var bedst for dig at du afviste?
Er det min skyld?
Alexander formåede at undervise sin skoleklasse skønt han var dybt deprimeret. (Se side 3.) Men da nogle af hans elever dumpede til en meget vigtig eksamen, fik han selvmordstanker. „Han følte at det var ham der havde svigtet,“ fortæller hans kone, Esther. „Jeg sagde til ham at det ikke var hans fejl. Man kan ikke forvente at alt hvad man gør lykkes.“ Desværre kunne han til sidst ikke tænke på andet end sin voldsomme skyldfølelse, og det førte til selvmord. Overdreven skyldfølelse bunder i mange tilfælde i at man mener sig ansvarlig for hvad andre mennesker gør, skønt det er en helt urealistisk indstilling.
Selv når det drejer sig om børn kan forældrene kun påvirke deres liv, men ikke dirigere det fuldstændigt. Hvis noget ikke går så godt som man havde håbet, kan man spørge sig selv: Har nogle tilfældigheder spillet ind? (Prædikeren 9:11) Har jeg gjort alt hvad man med rimelighed kunne forvente af mig, inden for grænserne af mine fysiske, mentale og følelsesmæssige ressourcer? Har jeg ganske enkelt haft for høje forventninger? Bør jeg arbejde på at være mere rimelig og beskeden? — Filipperne 4:5.
Men hvad nu hvis du begår en alvorlig fejltagelse, og fejlen virkelig er din? Kan fejlen gøres god igen ved at du bliver ved med at gå og rette bebrejdelser mod dig selv? Mener du ikke at Gud vil tilgive dig, endda „i rigt mål“, hvis du angrer oprigtigt? (Esajas 55:7) Når Gud har lovet „ikke [at] bebrejde for bestandig“, bør du så dømme dig selv til at skulle lide hele livet igennem på grund af en fejl du engang har begået? (Salme 103:8-14) Jehova ønsker at du tager skridt til at ’rette det urette’. Det behager ham langt mere end konstant bedrøvelse, og det kan også få din depression til at lette. — 2 Korinther 7:8-11.
’Glem hvad der er bagved’
Nogle af vore følelsesmæssige problemer har måske rod i fortiden, for eksempel hvis vi engang er blevet behandlet uretfærdigt. Vær villig til at tilgive og glemme. ’Det er sandelig ikke let at glemme!’ tænker du måske. Nej, men det er bedre end at ødelægge resten af sit liv ved at blive ved med at spekulere på noget som ikke kan ændres.
„Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran,“ skrev apostelen Paulus, „jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen.“ (Filipperne 3:13, 14) Paulus gik ikke rundt og rugede over det han havde gjort mens han var under jødedommen — og han havde endda bifaldet et mord. (Apostelgerninger 8:1) Nej, han satte alt ind på at blive egnet til at modtage sejrsprisen, det evige liv. Maria lærte også at lade være med at dvæle ved fortiden. En overgang bebrejdede hun sin mor den måde hun havde opdraget hende på. Hendes mor havde lagt vægt på dygtighed og fysisk skønhed, og Maria var derfor blevet perfektionist. Desuden var hun jaloux på sin kønne søster.
„Jeg gav min familie skylden for min opførsel, men det var egentlig jalousien der var roden til det hele. Efterhånden indså jeg dog at det kunne være lige meget hvem der havde skylden. Jeg har måske nok nogle dårlige egenskaber på grund af min opdragelse, men det kan jo ikke nytte noget at jeg bare giver op. Jeg må gøre noget ved det! Jeg må ændre opførsel.“ Da Maria først havde indset dette, var det lettere for hende at foretage de nødvendige mentale ændringer, så hun kunne vinde kampen mod depressionen. — Ordsprogene 14:30.
Et realistisk syn på sig selv
Alt taget i betragtning er det nødvendigt at man har et realistisk syn på sig selv hvis man skal gøre sig håb om at bekæmpe en depression. „Jeg [siger] til hver eneste af jer: Lad være med at overdrive din egen betydning, og prøv at bedømme dig selv besindigt,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 12:3, Ny Testamente — på hverdagsdansk) Man overvurderer sig selv hvis man for eksempel er stolt og perfektionistisk, eller hvis man ignorerer sine begrænsninger. Disse tendenser må bekæmpes. Men man må også passe på ikke at gå til den anden yderlighed.
Jesus Kristus viste at hver eneste af hans disciple havde stor værdi da han sagde: „Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Dog er ikke én af dem glemt hos Gud. Men endog alle jeres hovedhår er talt. Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve.“ (Lukas 12:6, 7) Hver eneste af os har så stor værdi for Gud at han lægger mærke til selv de mindste detaljer i forbindelse med os. Han har dyb omsorg for os og ved alt om os — endda mere end vi selv ved. — 1 Peter 5:7.
Da Sarah indså at Gud nærer personlig interesse for hende, hjalp det hende til at få større selvrespekt. „Jeg har altid næret ærefrygt for Skaberen, men på et tidspunkt gik det op for mig at han har omsorg for mig som enkeltperson. Uanset hvad mine børn gør, uanset hvad min mand gør, uanset hvordan min mor og far har opdraget mig, så har jeg et personligt venskab med Jehova. Den tanke hjalp mig til at få større selvrespekt.“
Eftersom Gud betragter sine tjenere som dyrebare, afhænger vort værd altså ikke af andre menneskers mening. Det er naturligvis ubehageligt at føle at man ikke bliver accepteret af andre. Men hvis man bedømmer sig selv ud fra andre menneskers mening om en, er man i fare for at blive ramt af en depression. Kong David, en mand efter Guds hjerte, blev ved en lejlighed kaldt ’en usling af en mand’, ordret „en uduelig mand“. Men David forstod at kritikeren, Sjimi, var uligevægtig, og betragtede ikke bemærkningen som en objektiv bedømmelse af hans værd som menneske. Og som det så ofte sker undskyldte Sjimi senere. Hvis du bliver kritiseret, og det måske er med rette, så husk at kritikken gælder et eller andet du har gjort, ikke dit værd som menneske. — 2 Samuel 16:7; 19:18, 19.
Sarah blev hjulpet til at lægge grunden til et godt forhold til Gud ved at studere Bibelen og bibelske bøger og blade, og ved at overvære Jehovas Vidners møder. „Men den største hjælp var min ændrede holdning til bøn,“ fortæller Sarah. „Tidligere mente jeg at vi kun burde bede til Gud om store ting, og at vi ikke burde ulejlige ham med ubetydelige småproblemer. Nu føler jeg at jeg kan tale med ham om alt. Hvis jeg skal træffe en afgørelse og er lidt nervøs for det, beder jeg ham om at hjælpe mig til at være rolig og ligevægtig. Jeg får et nærmere og nærmere forhold til ham fordi jeg ser at han besvarer mine bønner og at han hjælper mig gennem hver dag og hver eneste prøvelse.“ — 1 Johannes 5:14; Filipperne 4:7.
Ja, forvisningen om at Gud nærer personlig interesse for os, forstår vore begrænsninger og vil give os styrke til at klare hver enkelt dag, er nøglen til at kunne vinde kampen mod en depression.
Til tider sker det dog at en depression varer ved, uanset hvad man gør.
Kæmp ’time for time’
„Jeg har prøvet alt, også antidepressive midler og ernæringstilskud,“ siger Eileen klagende. Hun er en 47-årig husmor der i årevis har kæmpet mod en dyb depression. „Jeg har lært at skubbe nedbrydende tanker væk, og det har hjulpet mig til at blive mere omgængelig. Men depressionen er der stadig væk.“
At en depression varer ved behøver ikke at betyde at man ikke bekæmper den på den rigtige måde. Lægerne ved ikke alt om hvordan denne lidelse skal behandles. I nogle tilfælde er depressionen en bivirkning af medicin mod alvorlige fysiske sygdomme, og i visse tilfælde er denne medicin uundværlig.
Det er naturligvis en hjælp at fortælle en forstående ven om sine følelser, men intet menneske kan vide præcis hvordan man har det. Det ved Gud imidlertid, og han vil gerne hjælpe. „Jehova har givet mig styrke til at blive ved med at kæmpe,“ fortæller Eileen. „Han hjælper mig til at holde ud, og han har givet mig håb.“
Hvis man tager imod Guds hjælp og andres følelsesmæssige støtte og samtidig selv gør en indsats, vil man ikke blive så overvældet af depressionen at man giver op. Man kan lære at leve med depressionen, ligesom man kan lære at leve med enhver anden kronisk sygdom. Det er ikke let at holde ud, men det kan lade sig gøre! Jean, der har lidt af en langvarig og dyb depression, siger: „Vi tog det ikke engang dag for dag. Det var snarere time for time.“ For både Eileen og Jean gælder det at det var Bibelens håb der holdt dem oppe. Hvad drejer dette håb sig om?
Et vidunderligt håb
Bibelen fortæller at der inden for den nærmeste fremtid vil komme et tidspunkt hvor Gud „vil tørre hver tåre af [menneskenes] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet“. (Åbenbaringen 21:3, 4) Alle de jordiske undersåtter under Guds rige vil til den tid blive fuldstændig helbredt, både fysisk og psykisk. — Salme 37:10, 11, 29.
Det er ikke kun den fysiske smerte der vil blive fjernet, men også pinefulde bekymringer og hjertesorger. Jehova har givet dette løfte: „Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ (Esajas 65:17, 18) Hvor vil det blive en stor lettelse når menneskene bliver befriet for fortidens byrder og hver morgen vågner med en klar hjerne, rede til at tackle alle dagens udfordringer! Til den tid vil ingen blive plaget af den mentale tåge en depression medfører.
Når der ikke længere er ’hverken død eller sorg eller skrig’, vil de tragiske dødsfald og det daglige, følelsesmæssige pres der nu fører til depression, også være forsvundet. Loyal hengivenhed, sandhed og fred vil præge menneskenes indbyrdes forhold, og derfor vil alle bitre konflikter også høre fortiden til. (Salme 85:10, 11) Når alle syndens virkninger er fjernet vil det blive en stor glæde endelig at kunne leve helt op til Guds normer for retfærdighed og at have fuldstændig fred i sindet!
Disse vidunderlige udsigter virker som en spore til at blive ved med at kæmpe, uanset hvor dyb depressionen er. Og i Guds nye verden vil de fuldkomne mennesker have vundet den endelige og afgørende sejr over depressionen. Hvilken god nyhed!
[Fodnoter]
a Vågn op! søger ikke at fremme eller anbefale nogen bestemt behandlingsform, men offentliggør resultaterne af den senere tids forskning fordi de kan være en hjælp for nogle. Se artiklen „Læger går til angreb på alvorlige depressioner“ i nummeret for 8. februar 1982. Hvis problemet er almindelig nedtrykthed, der intet har at gøre med en dyb depression, se da artiklen „Unge spørger: Hvordan slipper jeg af med mit dårlige humør?“ i Vågn op! for 22. februar 1983.
b Den der søger at hjælpe en der er deprimeret må ikke blot undgå fordømmende udtalelser som kan forværre vedkommendes skyldfølelse og mangel på selvrespekt, men bør heller ikke være alt for optimistisk. I det næste nummer vil vi komme ind på hvordan andre kan hjælpe dem der er ramt af en depression.
[Ramme på side 13]
Forvrængede tankebaner
Alt eller intet: Alt er enten sort eller hvidt for en. Hvis ens indsats ikke er helt perfekt, betragter man sig selv som en fuldstændig fiasko.
Overgeneralisering: Man betragter en enkelt negativ hændelse som en del af en uendelig række nederlag. Efter en diskussion med en ven tænker man for eksempel: ’Jeg mister alle mine venner. Der er aldrig noget der lykkes for mig.’
Alt positivt forkastes: Man forkaster alle positive oplevelser ved at hævde at de „ikke tæller med“ eller ved at overbevise sig selv om at man „ikke har fortjent dem“. Man dvæler ved en enkelt negativ detalje indtil den overskygger alt andet.
Forhastede slutninger: Man konkluderer vilkårligt at en anden ikke kan lide en, og man gør sig ikke den ulejlighed at finde ud af om det er rigtigt. Eller man er fuldstændig overbevist om at alting vil ende dårligt.
Over- eller undervurdering: Man overvurderer betydningen af for eksempel sine egne fejl eller andres bedrifter, og man bagatelliserer sine egne positive egenskaber eller andres fejl til de synes bittesmå og ubetydelige. Man gør almindelige, negative hændelser til mareridtsagtige katastrofer.
Overdreven skyldfølelse: Man mener at man bærer skylden for en eller anden negativ begivenhed som man i virkeligheden ikke er eneansvarlig for.
Baseret på bogen Feeling Good — The New Mood Therapy af dr. med. David D. Burns.
[Illustration på side 12]
Det kan virke både lægende og lindrende at fortælle løs om sine følelser til en forstående ven
[Illustration på side 15]
For Gud har selv små spurve værdi, så hvor langt større værdi må vi ikke have for ham?