En sejr over det onde

„HVORFOR skal den døde hund nedkalde ondt over min herre kongen? Lad dog mig gå over og kappe hovedet af ham,“ udbrød Abisjaj, en israelitisk hærfører, vredt da han hørte benjaminitten Sjim’i hadefuldt råbe krænkende skældsord efter hans herre, kong David. — 2 Samuel 16:5-9.

Abisjaj gav efter for en tankegang som følges af mange i dag — at man skal gengælde ondt med ondt. Ja, Abisjaj ønskede at Sjim’i skulle bøde for de fornærmelser han havde dænget David til med.

Hvordan reagerede David imidlertid? Han holdt Abisjaj tilbage og sagde: „Lad ham være.“ Skønt David ikke var skyldig i nogen af Sjim’is anklager, modstod han ydmygt fristelsen til at gøre gengæld. Han lagde i stedet sagen i Jehovas hånd. — 2 Samuel 16:10-13.

Da David igen kom på tronen efter at han havde måttet flygte på grund af sin søns mislykkede oprør, var Sjim’i blandt de første til at drage ud for at møde ham og bede om tilgivelse. Igen ønskede Abisjaj at dræbe ham, men heller ikke denne gang ville David tillade det. — 2 Samuel 19:15-23.

David viste sig således at være et værdigt forbillede på Jesus Kristus, om hvem apostelen Peter skrev: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen . . . men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ — 1 Peter 2:23.

I dag bliver kristne mindet om at de skal være ’ydmyge af sind og ikke gengælde skade med skade’. (1 Peter 3:8, 9) Ved at følge det eksempel David og Jesus Kristus har sat, kan vi også ’til stadighed overvinde det onde med det gode’. — Romerne 12:17-21.