„I må ikke hævne jer“

15. Hvilken grund til at afholde sig fra hævn nævnes i Romerbrevet 12:19?

¹⁵ Paulus nævner endnu en vægtig grund til at vi skal afholde os fra at gøre gengæld: Det er et udtryk for beskedenhed. Han siger: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) En kristen der forsøger at tage hævn, er i virkeligheden overmodig. Han påtager sig nemlig en rolle der tilkommer Gud. (Mattæus 7:1) Ved at tage sagen i egen hånd afslører han også at han mangler tillid til Jehova, der siger: „Jeg vil gengælde.“ Sande kristne har derimod tillid til at Jehova vil „sørge for at der skaffes hans udvalgte ret“. (Lukas 18:7, 8; 2 Thessaloniker 1:6-8) Beskedent lader de det være op til Gud at hævne det urette. — Jeremias 30:23, 24; Romerne 1:18.

For det tredje er det at vi afholder os fra at gengælde ondt med ondt, et udtryk for beskedenhed. At hævne sig ville være et udtryk for overmod, for Jehova siger: „Hævnen er min.“ Guds ord siger også advarende: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2) Når vi klogeligt lader det være op til Gud at hævne det onde, viser det at vi er beskedne.