Neutrale kristne i de sidste dage
„De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — JOHANNES 17:16.
1, 2. Hvad sagde Jesus om sine disciples forhold til verden, og hvilke spørgsmål rejser hans ord?
DEN sidste aften af Jesu liv som fuldkomment menneske bad han en lang bøn mens apostlene lyttede. I denne bøn sagde han noget der beskriver alle sande kristnes liv. Om sine disciple sagde han: „Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:14-16.
2 Jesus nævnte to gange at hans disciple ikke ville være en del af verden. Det ville føre til spændinger — verden ville hade dem. De kristne havde dog ingen grund til at være bange, for Jehova ville våge over dem. (Ordsprogene 18:10; Mattæus 24:9, 13) Jesu ord rejser imidlertid nogle spørgsmål: ’Hvorfor er sande kristne ikke en del af verden? Hvad indebærer det at holde sig adskilt fra verden? I betragtning af at verden hader de kristne, hvordan betragter de kristne så verden, og navnlig denne verdens myndigheder?’ De bibelske svar på disse spørgsmål har stor betydning, for de berører os alle.
„VI ER AF GUD“
3. (a) Hvorfor er vi ikke en del af verden? (b) Hvilke vidnesbyrd har vi om at verden „ligger i den ondes magt“?
3 En af grundene til at vi ikke er en del af verden, er at vi har et nært forhold til Jehova. Apostelen Johannes skrev: „Vi ved at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Det er tydeligt for enhver at Johannes’ ord om verden er sande. Krigene, kriminaliteten, grusomheden, undertrykkelsen, uærligheden og umoraliteten der er så udbredt i dag, er et resultat af Satans påvirkning og ikke af Guds. (Johannes 12:31; 2 Korinther 4:4; Efeserne 6:12) Når man bliver et af Jehovas Vidner, vil man hverken øve eller acceptere sådanne urette handlinger, og derved skiller man sig ud fra verden. — Romerne 12:2; 13:12-14; 1 Korinther 6:9-11; 1 Johannes 3:10-12.
4. Hvordan viser vi at vi tilhører Jehova?
4 Johannes skrev videre at de kristne, i modsætning til verden, „er af Gud“. Alle der indvier sig til Jehova, tilhører ham. Apostelen Paulus skrev: „Når vi lever, lever vi for Jehova, og når vi dør, dør vi for Jehova. Derfor, både når vi lever og når vi dør, tilhører vi Jehova.“ (Romerne 14:8; Salme 116:15) Eftersom vi tilhører Jehova, viser vi ham udelt hengivenhed. (2 Mosebog 20:4-6) Det betyder at kristne ikke vil vie deres liv til en eller anden verdslig sag. De respekterer nationale symboler, men tilbeder dem ikke, hverken i tanke eller i handling. Og de dyrker heller ikke sportsstjerner eller andre af nutidens idoler. De kristne respekterer naturligvis andres ret til at gøre som de vil, men selv tilbeder de udelukkende Skaberen. (Mattæus 4:10; Åbenbaringen 19:10) Også på dette område skiller de sig ud fra verden.
„MIT RIGE ER IKKE EN DEL AF DENNE VERDEN“
5, 6. Hvordan skiller vi os ud fra verden fordi vi er undersåtter under Guds rige?
5 Noget andet der adskiller kristne fra verden, er at de er Kristi Jesu disciple og undersåtter under Guds rige. Da Jesus blev forhørt af Pontius Pilatus, sagde han: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ (Johannes 18:36) Det er ved hjælp af Riget at Jehovas navn vil blive helliget, hans suverænitet hævdet og hans vilje gennemført på jorden som i himmelen. (Mattæus 6:9, 10) Gennem hele sin tjeneste forkyndte Jesus den gode nyhed om Riget, og han sagde at den ville blive forkyndt af hans disciple helt frem til afslutningen på denne tingenes ordning. (Mattæus 4:23; 24:14) I 1914 gik de profetiske ord i Åbenbaringen 11:15 i opfyldelse: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Inden længe vil dette himmelske rige være den eneste regering over menneskene. (Daniel 2:44) På et tidspunkt vil selv herskerne i denne verden blive tvunget til at anerkende dets myndighed. — Salme 2:6-12.
6 Med alt dette i tanke er sande kristne i dag undersåtter under Guds rige, og de følger Jesu vejledning om at ’blive ved med først at søge riget og Guds retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Det betyder ikke at de er illoyale over for det land de er statsborgere i, men i åndelig forstand er de adskilt fra verden. Ligesom de kristne i det første århundrede har kristne i dag den hovedopgave at ’aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds rige’. (Apostelgerninger 28:23) Ingen jordisk regering har ret til at lægge hindringer i vejen for dette gudgivne arbejde.
7. Hvorfor er sande kristne neutrale, og hvordan har de vist det?
7 Eftersom Jehovas Vidner tilhører Jehova, er disciple af Jesus og undersåtter under Guds rige, har de holdt sig neutrale i det 20. og 21. århundredes nationale og internationale konflikter. De har ikke taget parti for eller agiteret for nogen verdslig sag, og de har ikke løftet våben mod nogen. De har vist en stærk tro trods tilsyneladende uovervindelig modstand og har fastholdt det standpunkt de i 1934 erklærede over for Tysklands nazistiske herskere: „Vi er ikke interesserede i politiske anliggender, men fuldt viede til Guds rige under Kristus, hans konge. Vi vil ikke volde skade eller fortræd mod nogen. Det ville være os en fryd at bo i fred og gøre godt imod alle, som vi kunne få lejlighed til det.“
KRISTI AMBASSADØRER OG UDSENDINGE
8, 9. Hvordan berører det Jehovas Vidner at de er ambassadører og udsendinge, og hvordan berører dette deres forhold til nationerne?
8 Paulus beskrev sig selv og andre salvede kristne som „ambassadører på Kristi vegne, som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os“. (2 Korinther 5:20; Efeserne 6:20) Siden 1914 har de salvede kristne med rette kunnet kaldes ambassadører for Guds rige, som de er „sønner“ af. (Mattæus 13:38; Filipperne 3:20; Åbenbaringen 5:9, 10) Desuden har Jehova ført „en stor skare“ af „andre får“ ud af nationerne. De er kristne med et jordisk håb, og de støtter de salvede sønner i deres ambassadørtjeneste. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) De „andre får“ kan kaldes „udsendinge“ for Guds rige.
9 En ambassadør og hans medarbejdere blander sig ikke i hvad der foregår i det land de tjener i. På samme måde er de kristne neutrale i verdens politiske anliggender. De tager ikke stilling for eller imod forskellige etniske, nationale, sociale og økonomiske grupper. (Apostelgerninger 10:34, 35) De er i stedet optaget af at „gøre det der er godt mod alle“. (Galaterne 6:10) Jehovas Vidners neutrale holdning betyder at ingen med rimelighed kan afvise deres budskab med den begrundelse at de støtter modparten i en racemæssig, national eller stammemæssig konflikt.
KENDETEGNET AF KÆRLIGHED
10. Hvor stor betydning har kærlighed for en kristen?
10 Kristne er desuden neutrale i verdens anliggender på grund af deres forhold til andre kristne. Jesus sagde til sine disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Broderkærlighed er et vigtigt aspekt af det at være kristen. (1 Johannes 3:14) Som følge af sit nære forhold til Jehova og Jesus er den kristne også knyttet nært til sine brødre. Han elsker ikke kun brødrene og søstrene i den lokale menighed. Hans kærlighed omfatter „hele samfundet af [hans] brødre i verden“. — 1 Peter 5:9.
11. Hvordan har Jehovas Vidners indbyrdes kærlighed berørt deres adfærd?
11 I dag viser Jehovas Vidner deres broderkærlighed ved at opfylde ordene i Esajas 2:4: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ Sande kristne oplæres af Jehova og har derfor fred med ham og med hinanden. (Esajas 54:13) Eftersom de elsker Gud og deres brødre, er det utænkeligt at de skulle gribe til våben mod folk i andre lande — hverken mod deres trosfæller eller nogen som helst andre. Deres fred og enhed er en vigtig del af deres gudsdyrkelse, et vidnesbyrd om at de virkelig har Guds ånd. (Salme 133:1; Mika 2:12; Mattæus 22:37-39; Kolossenserne 3:14) De ’søger fred og jager efter den’, fordi de ved at „Jehovas øjne hviler på de retfærdige“. — Salme 34:14, 15.
HVORDAN KRISTNE BETRAGTER VERDEN
12. Hvilken holdning har Jehova til mennesker i verden, og hvordan efterligner Jehovas Vidner denne holdning?
12 Jehova har fældet dom over denne verden, men han har endnu ikke dømt hvert eneste menneske i verden. Det vil han gøre gennem Jesus når Hans tid er inde. (Salme 67:3, 4; Mattæus 25:31-46; 2 Peter 3:10) Indtil da viser han stor kærlighed mod menneskene. Han gav endda sin enestefødte søn for at alle kunne få mulighed for at opnå evigt liv. (Johannes 3:16) Som kristne efterligner vi Guds kærlighed ved at fortælle andre om hvad Gud har gjort for at vi kan opnå frelse, og det tager ikke modet fra os at vi tit bliver afvist.
13. Hvordan bør vi betragte herskerne i denne verden?
13 Hvordan bør vi betragte herskerne i denne verden? Det svarede Paulus på da han skrev: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ (Romerne 13:1, 2) Når mennesker beklæder „relative“ stillinger (højere eller lavere i forhold til hinanden, men altid underordnet Jehova), er det altså fordi den Almægtige tillader det. En kristen underordner sig de verdslige myndigheder som følge af at han ønsker at adlyde Jehova. Men hvad så hvis der opstår en konflikt mellem det Gud forventer af os, og det en verdslig myndighed kræver af os?
GUDS OG KEJSERENS LOVE
14, 15. (a) Hvordan lykkedes det Daniel at undgå en lydighedskonflikt? (b) Hvad valgte de tre hebræere at gøre da de ikke kunne undgå en lydighedskonflikt?
14 Daniel og hans tre venner viste gennem deres gode eksempel hvordan man både kan underordne sig jordiske regeringer og Guds myndighed. Da de fire unge hebræere var i landflygtighed i Babylon, adlød de landets love og blev snart udvalgt til en særlig oplæring. Daniel, der indså at denne oplæring sandsynligvis ville resultere i en konflikt med Jehovas lov, talte med den ansvarlige embedsmand om sagen. Derefter blev der truffet en særlig ordning af respekt for de fire hebræeres samvittighed. (Daniel 1:8-17) Jehovas Vidner følger Daniels eksempel når de for at undgå unødige problemer taktfuldt forklarer myndighederne deres synspunkter.
15 Ved en senere lejlighed kunne en konflikt angående underkastelse dog ikke undgås. Babylons konge rejste en stor billedstøtte på Durasletten og befalede sine højere embedsmænd, deriblandt provinsembedsmændene, at komme til indvielsen af den. På det tidspunkt var Daniels tre venner blevet sat over forvaltningen af provinsen Babylon, så ordren gjaldt også dem. På et bestemt tidspunkt under ceremonien skulle alle tilstedeværende falde ned foran billedstøtten. Hebræerne vidste imidlertid at dette stred mod Guds lov. (5 Mosebog 5:8-10) Da alle andre bøjede sig for billedstøtten, blev de derfor stående. Ved at nægte at adlyde kongens befaling risikerede de en grufuld død, og deres liv blev kun reddet ved et mirakel; men de valgte at se døden i øjnene frem for at være ulydige mod Jehova. — Daniel 2:49–3:29.
16, 17. Hvad svarede apostlene da de fik besked på at holde op med at forkynde, og hvorfor?
16 I det første århundrede tilkaldte de jødiske ledere i Jerusalem Jesu Kristi apostle og befalede dem at holde op med at forkynde i Jesu navn. Hvordan reagerede de på det? Jesus havde bemyndiget dem til at gøre disciple i alle lande, og dermed også i Judæa. Han havde også sagt at de skulle være hans vidner både i Jerusalem og i resten af verden. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Apostlene vidste at Jesu befalinger var et udtryk for Guds vilje med dem. (Johannes 5:30; 8:28) De sagde derfor: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 4:19, 20; 5:29.
17 Apostlene var ikke oprørske. (Ordsprogene 24:21) Men når jordiske herskere forbød dem at gøre Guds vilje, kunne de kun sige: ’Det er Gud vi skal adlyde, ikke mennesker.’ Jesus sagde at vi skulle ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds’. (Markus 12:17) Hvis mennesker får os til at overtræde Guds bud, giver vi mennesker noget der tilhører Gud. Vi vil give kejseren det han har krav på, men samtidig anerkende at Jehova sidder inde med den højeste myndighed. Han er universets Suveræn, Skaberen, ja, kilden til al myndighed. — Åbenbaringen 4:11.
VI VIL STÅ FAST
18, 19. Hvilket rosværdigt standpunkt har mange af vores brødre taget, og hvordan kan vi følge deres eksempel?
18 Som det forholder sig nu, anerkender myndighederne i de fleste lande Jehovas Vidners neutrale standpunkt, og det er vi taknemmelige for. I nogle lande har vi imidlertid været udsat for hård modstand. Gennem hele det 20. århundrede og frem til i dag har nogle af vores brødre og søstre i åndelig forstand ’kæmpet troens gode kamp’. — 1 Timoteus 6:12.
19 Hvordan kan vi stå fast ligesom de har gjort? For det første må vi huske at vi kan forvente modstand. Vi bør ikke blive chokerede eller overraskede hvis vi møder modstand. Paulus skrev advarende til Timoteus: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12; 1 Peter 4:12) Hvorfor skulle vi ikke møde modstand i en verden der er gennemsyret af Satans ånd? (Åbenbaringen 12:17) Så længe vi er trofaste, vil der altid være nogle som ’finder det mærkeligt og bliver ved med at spotte os’. — 1 Peter 4:4.
20. Hvilke andre opmuntringer kan vi have i tanke?
20 For det andet er vi overbeviste om at Jehova og hans engle vil støtte os. Som Elisa sagde: „Der er flere med os end med dem.“ (2 Kongebog 6:16; Salme 34:7) I nogle tilfælde tjener det Jehovas hensigt at lade presset fra modstanderne vare ved i en periode. Men han vil altid give os styrke til at holde ud. (Esajas 41:9, 10) Nogle har mistet livet, men det afskrækker os ikke. Jesus sagde: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:16-23, 28) Vi er kun „midlertidige indbyggere“ i denne tingenes ordning. Vi bruger vores tid til at „få et fast greb om det virkelige liv“, det evige liv i Guds nye verden. (1 Peter 2:11; 1 Timoteus 6:19) Intet menneske kan tage denne belønning fra os hvis blot vi forbliver trofaste mod Gud.
21. Hvad bør vi altid huske på?
21 Lad os derfor huske på hvilket begunstiget forhold vi har til Jehova Gud. Vi har grund til altid at være taknemmelige for den forret at være Kristi disciple og Rigets undersåtter. Lad os vise vores trosfæller ubetinget kærlighed og glæde os over den kærlighed de viser os. Lad os frem for alt følge salmistens opfordring: „Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ (Salme 27:14; Esajas 54:17) Så vil vi, ligesom utallige kristne før os, stå fast med et sikkert håb — som trofaste, neutrale kristne der ikke er en del af verden.
Kan du svare på dette?
• Hvordan skiller vi os ud fra verden på grund af vores forhold til Jehova?
• Hvordan viser vi som undersåtter under Guds rige at vi forholder os neutrale i denne verden?
• På hvilke måder får kærlighed til vores brødre os til at forblive neutrale og adskilt fra verden?
[Illustration på side 15]
Hvordan berører det vores forhold til verden at vi er undersåtter under Guds rige?
[Illustration på side 16]
En hutu og en tutsi der samarbejder med glæde
[Illustration på side 17]
En jøde og en araber — kristne brødre
[Illustration på side 17]
En serbisk, en bosnisk og en kroatisk kristen der nyder at være sammen
[Illustration på side 18]
Hvad bør vi gøre når myndighederne befaler os at overtræde Guds lov?