Hvad siger Bibelen?

Var Jehova jødernes stammegud?

I MANGE lande i dag er navnet Jehova nært knyttet til Jehovas Vidners organisation. Ikke desto mindre findes det også i nogle bibeloversættelser som bruges af andre trossamfund end Jehovas Vidner. Ja, faktisk har navnet Jehova i form af tetragrammet været brugt i tusinder af år.

Jehova bliver undertiden kaldt „Israels Gud“. (1 Krønikebog 17:24) Det udtryk har fået nogle til at mene at han blot var en lokal stammegud som hebræerne enten lånte fra en anden kultur eller selv opfandt. „[Jehova] var i begyndelsen en meget aggressiv stammegud for israelitterne,“ hævder Karen Armstrong, der har skrevet bogen A History of God. ’Senere, nemlig omkring det sjette eller syvende århundrede f.v.t., gjorde Israels profeter denne stammegud til et symbol på det højeste, ubeskrivelige Væsen.’

En del religionshistorikere har forsøgt at spore oprindelsen til navnet Jehova tilbage til kana’anæiske eller ægyptiske kilder. Andre hævder at det er „et gammelt stammenavn“ der ikke henviser til den Gud som er skildret i „Det Nye Testamente“. Er det sandt? Hvad finder man ud af ved omhyggeligt at læse Bibelen?

Jehova — Gud for alle folk

Ifølge Bibelen var der et nært forhold mellem Jehova og den israelitiske nation. Men der er ingen grund til blot at betragte ham som en stammegud. Den kristne apostel Paulus spurgte: „Er Gud kun Gud for jøder? Er han det ikke også for folk fra nationerne?“ Hvad svarede Paulus? „Jo, også for folk fra nationerne.“ (Romerne 3:29) Hvem var den Gud som Paulus omtalte? I samme brev til romerne optræder navnet Jehova 19 gange. Apostelen, der citerede den hebraiske profet Joel, bemærkede at ikke kun jøderne, men „enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“. — Romerne 10:13; Joel 2:32.

Det var ikke israelitterne der valgte Jehova som deres Gud; det var Jehova der valgte israelitterne til at gennemføre sin hensigt — som var at bane vejen for Messias. Desuden er en stammeguds skæbne nært knyttet til folkets skæbne. Når stammen bliver undertvunget, betyder det også nederlag for guden. Sådan er det ikke med Jehova.

Jehovas pagt med Abraham, der blev sat i kraft århundreder før den kristne æra, lovede velsignelser for folk af alle nationer. Det viste at Gud interesserede sig for hele menneskeheden. (1 Mosebog 12:1-3; Apostelgerninger 10:34, 35; 11:18) Kong David af Israel gjorde opmærksom på at Jehova ejede mere end blot Israels land: „Jehovas er jorden og det som fylder den, den frugtbare jord og de som bor derpå.“ — Salme 24:1.

Da kong Davids søn Salomon senere indviede et tempel til tilbedelsen af Jehova, viste han at ydmyge mennesker fra enhver nation kunne henvende sig til Jehova. I sin indvielsesbøn sagde han: „Også udlændingen, som ikke tilhører dit folk Israel men kommer fra et fjernt land . . . og beder, vendt mod dette hus, måtte du da høre ham i himmelen, det sted hvor du bor, og gøre efter alt hvad udlændingen råber til dig om, for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende, så de frygter dig ligesom dit folk Israel.“ — 1 Kongebog 8:41-43.

Israel forkastet

Om forholdet mellem Israel og Jehova skriver professor C.J. Labuschagne: „Hele vejen op gennem Israels historie så folket igen og igen at den ’nationale’ Gud kunne handle til ugunst for nationen eller ligefrem imod den.“ Da Israel i det første århundrede forkastede Messias, blev nationen forkastet af Jehova.

Jehovas navn skulle dog fortsat bruges blandt de kristne. Efterhånden som den kristne menighed voksede, kom den til at omfatte folk af alle nationer. Da den jødiske discipel Jakob ledede et kristent møde i Jerusalem, talte han om at Gud havde ’vendt sin opmærksomhed mod nationerne [de ikkejødiske] for af dem at udtage et folk for sit navn’. Som et bevis for at det havde været forudsagt, citerede Jakob en profeti i Amos’ Bog, hvori Jehovas navn forekommer. — Apostelgerninger 15:2, 12-18; Amos 9:11, 12.

Viser alle omsorg og velsigner dem

For yderligere at understrege at Jehova er en universel Gud, skrev Paulus: „Der er . . . ingen forskel på jøde og græker, for over alle er der den samme Herre, som er rig nok for alle dem der påkalder ham.“ (Romerne 10:12) Ja, Jehova vil velsigne enhver der retter sig efter hans normer.

Jehova lover alle sine trofaste og lydige menneskebørn en strålende fremtid — uanset hvilken nation eller race de tilhører. I hans ord beskrives sådanne som „alle nationernes kostbare skatte“. (Haggaj 2:7) De lærer Jehova at kende og får kærlighed til ham. I Bibelens sidste bog siges der om dem: „Alle nationerne vil komme og tilbede foran dig [Jehova], for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ — Åbenbaringen 15:4.

[Illustration på side 20]

Moses med De Ti Bud