Romerbrevet 5:15, 16.

Vi kan dog finde trøst i at vide at den fuldkomne mand Jesus kunne gøre noget der ville få det modsatte resultat. Hvilket resultat? Paulus svarer: „Følgen for mennesker af alle slags . . . [er] blevet at de erklæres retfærdige til liv.“ — Rom. 5:18.

 9. Hvad betyder det når Gud erklærer mennesker retfærdige, som det siges i Romerbrevet 5:16, 18?

⁹ Hvilken betydning ligger der i de græske ord som er oversat med „retfærdighedskendelse“ og ’erklære retfærdig’? Bibeloversætteren David J. Williams, som er citeret i indledningen af artiklen, skriver: „Der er tale om en juridisk metafor, et udtryk med juridiske undertoner. Der sigtes til en forandring i en persons status i forhold til Gud, ikke til en indre forandring i personen . . . Metaforen skildrer Gud som en dommer der har truffet en afgørelse til gunst for den anklagede, der så at sige er blevet ført frem for Guds dommersæde, anklaget for uretfærdighed. Gud frikender den anklagede.“

14, 15. Hvilken belønning kunne de som Gud erklærer retfærdige, se frem til, men hvad måtte de blive ved med at gøre?

¹⁴ Tænk på hvor stor en gave det er når den almægtige Gud tilgiver et menneske både den synd det har arvet, og alle de urette gerninger det har gjort! Ingen kan tælle hvor mange synder en person har begået før han eller hun blev kristen, men på grundlag af løsesummen kan Gud tilgive alle disse synder. Paulus skrev: „Gaven der fulgte efter mange overtrædelser, blev en retfærdighedskendelse.“ (Rom. 5:16) Apostlene og andre der modtog denne store gave, at blive erklæret retfærdig, måtte naturligvis fortsætte med at tilbede Jehova Gud i tro.