Ugifte kan tjene Gud uden at lade sig distrahere
„For at bevæge jer til . . . at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ — 1 Korinther 7:35.
1. Hvilke foruroligende nyheder fik Paulus om de kristne i Korinth?
APOSTELEN Paulus var bekymret for sine kristne brødre i Korinth i Grækenland. Omkring fem år tidligere havde han oprettet en menighed i denne velstående by der var kendt for sin umoralitet. Da Paulus omkring år 55 e.v.t. befandt sig i Efesus i Lilleasien, fik han foruroligende meddelelser fra Korinth om at der var splittelser i menigheden, og at man tolererede et tilfælde af grov umoralitet. Paulus havde desuden modtaget et brev fra de kristne i Korinth hvori de bad om vejledning vedrørende kønslivet, cølibat, ægteskab, separation og indgåelse af nyt ægteskab.
2. Hvordan berørte den umoralitet der fandtes i Korinth, åbenbart byens kristne?
2 Den hæmningsløse umoralitet i Korinth lod til at berøre den lokale menighed på to måder. Nogle kristne tog ikke klart afstand fra den udbredte moralske løsagtighed, men tolererede umoralitet. (1 Korinther 5:1; 6:15-17) Som en reaktion på det løsslupne liv der prægede byen, var der åbenbart andre der gik til den anden yderlighed og opfordrede alle, også ægtepar, til at afholde sig fra seksuelt samkvem. — 1 Korinther 7:5.
3. Hvad behandlede Paulus i indledningen til sit første brev til korintherne?
3 I det lange brev som apostelen Paulus skrev til menigheden i Korinth, behandlede han først problemet med den manglende enhed. (1 Korinther, kapitel 1-4) Han opfordrede korintherne til ikke at følge mennesker, hvilket kun medfører splittelse. Som „Guds medarbejdere“ burde de være forenede. Han gav dem også specifik vejledning angående vigtigheden af at bevare menighedens moralske renhed. (Kapitel 5 og 6) Dernæst begyndte Paulus at besvare deres brev.
Den ugifte stand anbefales
4. Hvad mente Paulus da han sagde at „det [er] godt for en mand ikke at røre en kvinde“?
4 Han begynder med ordene: „Nu med hensyn til de ting I skrev om, da er det godt for en mand ikke at røre en kvinde.“ (1 Korinther 7:1) Med udtrykket „at røre en kvinde“ sigtes der til fysisk kontakt med en kvinde for at opnå seksuel tilfredsstillelse. Eftersom Paulus allerede har fordømt utugt, henviser han her til det ægteskabelige samliv og anbefaler altså med disse ord den ugifte stand. (1 Korinther 6:9, 16, 18; jævnfør Første Mosebog 20:6; Ordsprogene 6:29.) Lidt længere fremme skriver han: „Nu siger jeg til de ugifte og til enkerne, at det er godt for dem at de forbliver som jeg.“ (1 Korinther 7:8) Paulus var ugift, måske enkemand. — 1 Korinther 9:5.
5, 6. (a) Hvad viser tydeligt at Paulus ikke anbefalede en klostertilværelse? (b) Hvorfor anbefalede Paulus at man forbliver ugift?
5 De kristne i Korinth havde sikkert et vist kendskab til græsk filosofi, som blandt andet havde fostret nogle skoler der gik ind for streng askese, altså selvfornægtelse. Kunne det være årsagen til at korintherne spurgte Paulus om det var godt for kristne helt at undgå seksuelt samkvem? Paulus’ svar bar intet præg af græsk filosofi. (Kolossenserne 2:8) I modsætning til katolske teologer anbefalede han ingen steder en asketisk klostertilværelse i cølibat, som om ugifte var særligt hellige og kunne bidrage til deres egen frelse ved deres bønner og livsform.
6 Paulus anbefalede den ugifte stand „i betragtning af den nuværende nød“. (1 Korinther 7:26) Han har måske tænkt på den svære tid de kristne oplevede, og som kunne blive endnu vanskeligere at klare hvis man giftede sig. (1 Korinther 7:28) Hans råd til ugifte kristne lød: „Det er godt for dem at de forbliver som jeg.“ Til enkemænd sagde han: „Er du løst fra en hustru? Hold op med at søge en hustru.“ Om en kristen enke skrev han: „Hun er lykkeligere hvis hun forbliver som hun er, efter min mening. Jeg mener nemlig at også jeg har Guds ånd.“ — 1 Korinther 7:8, 27, 40.
Ingen tvinges til at forblive ugift
7, 8. Hvad viser at Paulus ikke ønskede at tvinge nogen af de kristne til at forblive ugift?
7 Der hersker ingen tvivl om at Jehovas hellige ånd ledede Paulus til at give denne vejledning. Hele hans behandling af spørgsmålet om cølibat og ægteskab afspejler en ligevægtig og moderat holdning. Han gør det ikke til et spørgsmål om hvorvidt man er trofast eller ej. Om man vil gifte sig eller lade være, er en frivillig sag, men den ugifte stand anbefales hvis man er i stand til at forblive moralsk ren som ugift.
8 Umiddelbart efter at Paulus siger at „det [er] godt for en mand ikke at røre en kvinde“, tilføjer han: „Lad dog, på grund af den udbredte utugt, hver mand have sin egen hustru, og lad hver kvinde have sin egen mand.“ (1 Korinther 7:1, 2) Og efter at han har rådet de ugifte og enkerne til at forblive som han, tilføjer han med det samme: „Men hvis ikke de har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ (1 Korinther 7:8, 9) Hans vejledning til enkemænd lød: „Hold op med at søge en hustru. Men selv om du også giftede dig, begik du ikke nogen synd.“ (1 Korinther 7:27, 28) Denne ligevægtige vejledning viser at det er en frivillig sag om man vil gifte sig.
9. Hvordan er både ægtestanden og den ugifte stand ifølge Jesus og Paulus gaver fra Gud?
9 Paulus viste at både den ugifte stand og ægtestanden er gaver fra Gud. „Jeg ønsker at alle mennesker var som jeg selv. Enhver har imidlertid sin egen gave fra Gud, én på én måde, en anden på en anden måde.“ (1 Korinther 7:7) Her har han uden tvivl tænkt på noget Jesus sagde. Efter at Jesus havde understreget at ægteskabsordningen stammer fra Gud, forklarede han at man har en særlig gave hvis man frivilligt vælger at forblive ugift for at kunne tjene Rigets interesser fuldt ud: „Ikke alle giver rum for det der er sagt, kun de der har gaven. For der er eunukker som er født sådan fra moders liv, og der er eunukker som af mennesker er gjort til eunukker, og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ — Mattæus 19:4-6, 11, 12.
Hvad indebærer det at give rum for den ugifte stand?
10. Hvordan kan man „give rum“ for at være ugift?
10 Både Jesus og Paulus omtalte den ugifte stand som ’en gave’, men ingen af dem sagde at det er en mirakuløs gave som kun nogle har. Jesus sagde at „ikke alle giver rum“ for denne gave, og han tilskyndede dem der kunne, til at „give rum for det“, hvilket Jesus selv og Paulus gjorde. Paulus skrev ganske vist: „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab,“ men her talte han om dem der ’ikke har selvbeherskelse’. (1 Korinther 7:9) I sine tidligere breve havde Paulus påpeget at kristne kan undgå at være optændt af lidenskab. (Galaterne 5:16, 22-24) At vandre ved ånd vil sige at man lader Jehovas ånd lede alle ens skridt. Er det muligt for kristne unge? Ja, hvis de omhyggeligt følger Jehovas ord. Salmisten skrev: „Hvordan holder en ung mand [eller kvinde] sin sti ren? Ved at være på vagt og handle efter dit ord.“ — Salme 119:9.
11. Hvad vil det sige at ’vandre i overensstemmelse med ånden’?
11 Det indebærer at man er på vagt over for den eftergivende holdning der præger mange tv-programmer, film, blade, bøger og sangtekster, og som appellerer til kødelige ønsker. Kristne unge der gerne vil give rum for den ugifte stand, bør „ikke [vandre] i overensstemmelse med kødet men i overensstemmelse med ånden. For de der er i overensstemmelse med kødet, retter deres sind mod det der hører kødet til, men de der er i overensstemmelse med ånden, [retter deres sind] mod det der hører ånden til.“ (Romerne 8:4, 5) Det der hører ånden til, er retfærdigt, rent, dydigt og værd at holde af; det er noget som alle kristne, unge såvel som gamle, ’fortsat må have i tanke’. — Filipperne 4:8, 9.
12. Hvad er det at give rum for den ugifte stand stort set et spørgsmål om?
12 At give rum for den ugifte stand er stort set et spørgsmål om at træffe en beslutning i sit hjerte og derefter bede Jehova om at hjælpe én til at gennemføre det man har besluttet. (Filipperne 4:6, 7) Paulus skrev: „Hvis nogen står fast i sit hjerte, idet han ikke føler nogen nødvendighed men har myndighed over sin egen vilje og i sit hjerte har truffet den beslutning at han vil bevare sin jomfruelighed, han gør vel. Altså, også den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ — 1 Korinther 7:37, 38.
Ugift i en bestemt hensigt
13, 14. (a) Hvilken sammenligning foretog apostelen Paulus mellem ugifte og gifte kristne? (b) I hvilken forstand gør ugifte kristne „bedre“ end dem der gifter sig?
13 Den ugifte stand er ikke i sig selv rosværdig. I hvilken forstand kan man da sige at man „gør bedre“ hvis man forbliver ugift? Det afhænger helt af hvordan man bruger den frihed man derved opnår. Paulus skrev: „Ja, jeg ønsker at I må være fri for bekymring. Den ugifte mand er bekymret for det der hører Herren til, hvordan han kan opnå Herrens godkendelse. Men den gifte mand er bekymret for det der hører verden til, hvordan han kan opnå sin hustrus godkendelse, og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen er bekymret for det der hører Herren til, for at hun kan være hellig både på sit legeme og på sin ånd. Men den gifte kvinde er bekymret for det der hører verden til, hvordan hun kan opnå sin mands godkendelse. Men dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at kaste et fangegarn over jer, men for at bevæge jer til det der er sømmeligt og til at I stadig står til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere.“ — 1 Korinther 7:32-35.
14 De ugifte der bruger tiden på selviske formål, ’gør ikke bedre’ end gifte kristne. De forbliver ikke ugifte „på grund af himlenes rige“, men af personlige årsager. (Mattæus 19:12) En ugift mand eller kvinde bør være „bekymret for det der hører Herren til“, bør være ivrig efter at „opnå Herrens godkendelse“ og bør ’stadig stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. Det betyder at man helt helliger sig tjenesten for Jehova og Jesus Kristus. Det er kun når ugifte kristne mænd og kvinder handler sådan, at de „gør bedre“ end gifte kristne.
Tjeneste uden distraktion
15. Hvad er kernen i Paulus’ argumentation i Første Korintherbrev, kapitel 7?
15 Paulus’ argumentation i dette kapitel kan sammenfattes på følgende måde: Mens det er helt i orden at gifte sig, ja, i nogle tilfælde ligefrem tilrådeligt, kan man ikke nægte at den ugifte stand er en fordel for den kristne mand eller kvinde der ønsker at tjene Jehova med et minimum af distraktion. Den der er gift, er „delt“, men den ugifte kan koncentrere sig helt om „det der hører Herren til“.
16, 17. Hvordan kan ugifte kristne bedre koncentrere sig om „det der hører Herren til“?
16 Hvilke ting som hører Herren til, kan en ugift kristen bedre end den gifte koncentrere sig om? I en anden sammenhæng talte Jesus om „det der er Guds“, det som en kristen ikke kan give kejseren. (Mattæus 22:21) Det drejer sig især om det der vedrører den kristnes liv, tilbedelse og tjeneste. — Mattæus 4:10; Romerne 14:8; 2 Korinther 2:17; 3:5, 6; 4:1.
17 De ugifte har som regel større frihed til at bruge tid i tjenesten for Jehova, hvilket kan gavne dem åndeligt og have indflydelse på hvor meget de kan yde i tjenesten. De kan også bruge mere tid på personligt studium og meditation. Ugifte kristne har ofte lettere ved at få deres bibellæsning passet ind i deres timeplan end de gifte har. De kan måske forberede sig bedre til møderne og til forkyndelsen. Alt dette er ’til deres eget bedste’. — 1 Korinther 7:35.
18. Hvordan kan mange ugifte brødre vise at de ønsker at tjene Jehova ’uden at lade sig distrahere’?
18 Mange ugifte brødre der er menighedstjenere, har mulighed for at sige til Jehova: „Her er jeg! Send mig.“ (Esajas 6:8) De kan ansøge om at komme på Skolen for Udnævnte Tjenere, hvilket kun er muligt for ugifte menighedstjenere og ældste der er fri til at tjene hvor der er et stort behov. Også brødre der ikke har mulighed for at forlade deres menighed, kan stille sig til rådighed for at betjene deres brødre som menighedstjenere eller ældste. — Filipperne 2:20-23.
19. Hvordan bliver mange ugifte søstre velsignet, og hvordan kan de blandt andet yde en værdifuld hjælp i menighederne?
19 Eftersom ugifte søstre ikke har et overhoved at rådføre sig med og betro sig til, vil de oftere ’kaste deres byrder på Jehova’. (Salme 55:22; 1 Korinther 11:3) Det er især vigtigt for søstre der er forblevet ugifte af kærlighed til Jehova. Hvis de med tiden gifter sig, vil det kun være „i Herren“, altså kun med en indviet tjener for Jehova. (1 Korinther 7:39) Ældste er taknemmelige for at have ugifte søstre i menigheden, da de ofte besøger og hjælper de syge og ældre, til glæde for alle parter. — Apostelgerninger 20:35.
20. Hvordan viser mange kristne at de ’stadig står til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’?
20 Mange kristne unge har tilrettelagt deres forhold sådan at de hele tiden ’står til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. (1 Korinther 7:35) De tjener Jehova som pionerforkyndere eller missionærer eller på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. De udstråler glæde, og Jehova og Jesus betragter dem som dråber af forfriskende „dug“. Det er meget velgørende at have sådanne unge iblandt os. — Salme 110:3.
Intet cølibatsløfte
21. (a) Hvoraf fremgår det tydeligt at Paulus ikke opfordrede nogen til at aflægge et cølibatsløfte? (b) Hvad mente han da han talte om at være „ude over ungdommens vår“?
21 Et hovedpunkt i Paulus’ vejledning er at kristne der giver rum for at forblive ugifte, „gør vel“. (1 Korinther 7:1, 8, 26, 37) Men han opfordrer dem på ingen måde til at aflægge et cølibatsløfte. Han skrev tværtimod: „Hvis nogen mener at han bærer sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed, hvis den er ude over ungdommens vår, og det må ske således, så lad ham gøre hvad han vil; han synder ikke. Lad dem gifte sig.“ (1 Korinther 7:36) Det græske ord (hyperʹakmos), der her er oversat med „ude over ungdommens vår“, betyder bogstaveligt „over det højeste punkt“, hvilket vil sige at man er forbi den tid hvor kønsdriften er stærkest. De der i flere år har været ugifte og som på et tidspunkt føler at de bør gifte sig, er fri til at gifte sig med en trosfælle. — 2 Korinther 6:14.
22. Hvorfor er det under alle omstændigheder en fordel for en kristen ikke at gifte sig i for ung en alder?
22 De år en ung kristen bruger på at tjene Jehova uden at lade sig distrahere, er en klog investering. De giver ham eller hende tid til at opnå praktisk visdom, erfaring og indsigt. (Ordsprogene 1:3, 4) Den der er forblevet ugift på grund af Riget, er langt bedre i stand til senere at påtage sig det ansvar der følger med at være gift og måske opdrage børn, hvis han beslutter sig til det.
23. Hvilke forestillinger har nogle der overvejer at gifte sig, måske, men hvilket spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler?
23 Nogle kristne der som ugifte har brugt adskillige år på at tjene Jehova i heltidstjenesten, vælger omhyggeligt deres ægtefælle med henblik på at fortsætte i en eller anden form for heltidstjeneste. Det er bestemt al ros værd. Nogle regner måske med at de ikke på nogen måde vil lade det gribe forstyrrende ind i deres tjeneste. Men bør en gift kristen føle sig lige så fri til at koncentrere sig om sin tjeneste for Jehova som da han eller hun var ugift? Dette spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor skrev apostelen Paulus til menigheden i Korinth?
◻ Hvordan ved vi at Paulus ikke anbefalede en klostertilværelse?
◻ Hvordan kan nogle „give rum“ for den ugifte stand?
◻ Hvordan kan enlige søstre bruge deres ugifte stand?
◻ Hvordan kan ugifte brødre bruge deres frihed til at tjene Jehova ’uden at lade sig distrahere’?