Gør alt for den gode nyhed
„Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ — 1 KORINTHER 9:23.
1. Hvilket træk har vi alle tilfælles, men hvad har Gud skabt grundlag for?
VI MENNESKER er vidt forskellige, men har ét træk tilfælles: Da vi nedstammer fra Adam, er vi født som syndere der står i et modsætningsforhold til den højeste Gud, Jehova. (Romerne 5:12; Kolossenserne 1:21) Som den kristne apostel Paulus skrev: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Folk af alle racer og nationer må derfor lade sig forlige med Gud for at blive frelst. Og vi kan være særdeles taknemmelige for at Jehova i sin uforlignelige kærlighed og barmhjertighed har skabt grundlag for at vi kan blive forligt med ham!
2. (a) Hvilken tjeneste fik de salvede kristne betroet? (b) Hvis eksempel kan vi lære af, og af hvilken grund? (1 Korinther 11:1)
2 For nitten hundrede år siden fik Jehovas salvede vidner betroet „forligelsens tjeneste“. Som Paulus sagde: „På Kristi vegne beder vi: ’Bliv forligt med Gud.’“ (2 Korinther 5:18-20) Hvilken holdning havde Paulus til denne tjeneste? „Skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere,“ sagde han. (1 Korinther 9:19) Paulus bestræbte sig uden tvivl samvittighedsfuldt for at fremholde budskabet på en virkningsfuld måde, for han sagde også: „Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Korinther 9:23) Hvad kan vi da lære af Paulus’ eksempel?
Hvordan Paulus hjalp ydmyge jøder
3. Hvordan viste Paulus sig villig til at gøre alt for den gode nyheds skyld i forbindelse med Timoteus og med jøderne?
3 Paulus kunne hjælpe ydmyge jøder til at tage imod Jesus som Messias fordi han selv var af jødisk afstamning og var villig til at gøre alt for den gode nyheds skyld. Tænk for eksempel på hvad han gjorde da han valgte Timoteus som rejsefælle. Timoteus, hvis fader var græker, var ikke blevet omskåret som jødiske drengebørn blev. (3 Mosebog 12:2, 3) Paulus vidste at det kunne vække anstød blandt jøderne hvis en uomskåren ung mand forsøgte at hjælpe dem til at blive forligt med Gud. Hvad gjorde Paulus derfor, så oprigtige jøder ikke fik sværere ved at tage imod Jesus? Han „tog [Timoteus] og omskar ham af hensyn til jøderne“, skønt omskærelse ikke var et krav til de kristne. — Apostelgerninger 16:1-3.
4. Hvad var ifølge Første Korintherbrev 9:20 Paulus’ hensigt?
4 Det var altså for den gode nyheds skyld at Paulus kærligt tog hensyn til sine jødiske landsmænd. Han skrev: „Jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under loven, er jeg blevet som en under loven, skønt jeg selv ikke er under loven, for at kunne vinde dem der er under loven.“ (1 Korinther 9:20) Ja, som tilfældet med Timoteus viser, gjorde Paulus hvad han kunne for at vinde jøder og hjælpe dem til at blive kristne. Men bar han sig også sådan ad over for ikkejøderne?
Hvad Paulus gjorde for at vinde ikkejøderne
5. Hvem forkyndte Paulus for i Korinth, og med hvilket resultat?
5 Efter at Paulus ved efterårstid år 50 var kommet til Korinth, holdt han hver uge foredrag i synagogen for jøder og græske proselytter af den jødiske tro. Men hans nidkære forkyndelse vakte en sådan modstand at han sagde til sine modstandere: „Lad jeres blod komme over jeres egne hoveder. Jeg er ren. Fra nu af vil jeg gå til folk fra nationerne.“ Jehova velsignede denne disposition, for „mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt“ som kristne. Ja, Herren tilskyndede i et syn Paulus til at blive i dette distrikt med ordene: „Jeg har et stort folk i denne by.“ — Apostelgerninger 18:1-10.
6. Hvad fik Paulus til at interessere sig for dem der havde en helt anden baggrund end han selv?
6 Paulus’ oprigtige ønske om at vinde ikkejøder og omvende dem til kristendommen fik ham også til at interessere sig for dem der havde en helt anden baggrund end han selv. Han skrev: „For [ikkejøderne] der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven, skønt jeg ikke er uden Guds lov men under Kristi lov, for at kunne vinde dem som er uden loven.“ (1 Korinther 9:21) Hvordan søgte apostelen at vinde ikkejøder?
7. Hvori adskilte Titus’ situation sig fra Timoteus’ i spørgsmålet om omskærelse?
7 Da Paulus omkring år 49 rejste til Jerusalem for at overvære det betydningsfulde møde i den kristne menigheds styrende råd, blev han ledsaget af den græske discipel Titus. Over for de forsamlede brødre berettede Paulus om sin forkyndelse blandt folk fra nationerne, og senere skrev han: „Ikke engang Titus, som var sammen med mig, [blev] tvunget til at blive omskåret, skønt han var græker.“ (Galaterne 2:1-3) I modsætning til Timoteus udførte Titus hovedsagelig sin tjeneste blandt uomskårne folk fra nationerne, og spørgsmålet om omskærelse opstod derfor ikke i hans tilfælde. — 2 Korinther 8:6, 16-18, 23; 12:18; Titus 1:4, 5.
8. Hvad gjorde Paulus da han forkyndte i Athen?
8 Da Paulus forkyndte i Athen viste han igen at han gjorde alt for den gode nyheds skyld. Han tog tankegangen hos den græske hovedstads indbyggere i betragtning og fortalte dem om den Gud der var ukendt for dem; desuden citerede han deres digtere Aratos og Kleanthes, der havde sagt: „For vi er også hans afkom.“ Paulus søgte på denne måde at få sine tilhørere til at forstå at de ’ikke burde forestille sig Det guddommelige Væsen som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed’. Paulus ræsonnerede videre: „Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind.“ Han henledte virkningsfuldt opmærksomheden på „himmelens og jordens Herre“, Jehova. Med hvilket resultat? „Nogle mænd sluttede sig til ham og fik tro.“ (Apostelgerninger 17:22-34) Ja, Paulus’ metoder bar frugt!
9. Hvordan blev Paulus ’svag for de svage’, og hvorfor?
9 „For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage,“ skrev Paulus. (1 Korinther 9:22a) Skønt hans tale var magtfuld, tog han hensyn til den svage samvittighed hos visse jøder og ikkejøder i menigheden. Han tilskyndede de kristne i Rom: „Den der er svag i troen, skal I acceptere, men ikke for at bedømme hans indre tvivlsspørgsmål.“ Og han rådede de kristne til ikke at være dømmende, men „jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse“. (Romerne 14:1, 13, 19) Hans vejledning lød: „Men vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag.“ (Romerne 15:1) I erkendelse af sin pligt til at afpasse sin tale og sin handlemåde sådan at han kunne hjælpe andre, skrev han: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt.“ — 1 Korinther 9:22b; Galaterne 3:28.
Hvordan du bliver en bedre forkynder
10. Hvordan kan vi i dag efterligne Paulus?
10 Jehovas vidner i dag må efterligne Paulus, ligesom han efterlignede Kristus. (1 Korinther 11:1) Paulus var en dygtig forkynder og havde missionærånden. Det samme kan gælde os, skønt vi måske er ude af stand til at tjene et fremmed sted. Som Paulus må vi ’gøre alt for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre’. (1 Korinther 9:23) Men hvordan kan vi blive dygtigere til at forkynde Riget og gøre disciple? — Mattæus 28:19, 20.
11. Hvorfor bør vi skærpe vor iagttagelsesevne i forkyndelsen?
11 Prøv at arbejde på at skærpe din iagttagelsesevne. Ved at have øjnene med sig kan man finde ud af meget der kan fortælle en hvordan man skal tilpasse sin fremholdelse af den gode nyhed til den besøgte. Hvis du for eksempel forkynder i et byområde, så læg mærke til dørlåsene og eventuelle religiøse udsmykninger eller mærkater med slogans. Den slags kan give én et fingerpeg om hvordan man kan nå ind til hjertet hos dem man forkynder for. Paulus var en god iagttager. I Athen inddrog han et alter „for en ukendt Gud“ i sit udmærkede vidnesbyrd om „den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den“. (Apostelgerninger 17:22-25) Det er noget vi kan efterligne.
12. Hvilken betydning har det at vi viser dømmekraft i vor forkyndelse?
12 Brug også dømmekraft. Tab ikke modet hvis den besøgte ikke straks lukker op og taler med dig. Lad dig ikke afskrække af et strengt ansigtsudtryk, men vis venlighed og brug dømmekraft. Bestræb dig for at tilpasse din fremholdelse til omstændighederne. Ved blot et øjebliks omtanke under bøn kan man komme i tanker om noget der får den besøgte til at lytte. — Jævnfør Nehemias 2:4-6.
13. Hvordan kan vi tage hensyn til den besøgte?
13 Vis hensyn. Det kan man gøre på flere måder for den gode nyheds skyld. Man kan for eksempel vise hensyn ved ikke at lade ældre eller syge stå længe i en åben dør. I stedet kan man foreslå at fortsætte samtalen indenfor, hvor den besøgte er bedre tilpas, eller man kan afkorte besøget hvis man skønner at det er bedst. Vis under alle omstændigheder hensyn. Vis medfølelse! — Mattæus 9:35, 36.
14. Hvad kan vi gøre for at få den besøgte til at slappe af?
14 Tal på en måde der får den besøgte til at slappe af. Indled med en venlig hilsen der er almindeligt brugt dér hvor du bor. (Mattæus 10:12) Tag muligheden for frygt og fordom i betragtning. Tal høfligt og med oprigtig venlighed. Det vil overbevise den besøgte om at du kommer af ægte interesse og ikke har et dårligt motiv.
15. Hvorfor bør vi præsentere os og fortælle hvorfor vi henvender os til folk?
15 Den besøgte vil gerne vide hvem man er og hvad man kommer for. Præsentér dig derfor i nødvendigt omfang. Nogle steder, især i Afrika og Asien, er folk så interesserede i deres gæster at de nærmest krydsforhører dem om hvem de er, hvor de bor, om de er gift og om de har børn. Skal der råde en behagelig stemning kræver lokal skik og brug at man besvarer disse spørgsmål før man fremfører sit ærinde. Anse ikke disse hilseceremonier for noget overflødigt, men brug tiden til at iagttage den besøgte og opnå respektfuld øjenkontakt med ham.
16. Hvordan kan man ved hjælp af velovervejede spørgsmål få den besøgte til at udtale sig?
16 Ved hjælp af velovervejede spørgsmål kan man få den besøgte til at udtale sig. Noget kan man sikkert aflæse af personens ansigtsudtryk, men man må også prøve at sætte sig ind i hans tanker og følelser. Derfor må man gøre dygtig brug af spørgsmål for at få den besøgte til at give udtryk for sine synspunkter og følelser. Et eksempel: En barnløs dame der havde taget sig meget af dyr, sagde om en forkynders besøg: „Det jeg husker var hendes fredfyldte smil. Det gjorde mig nysgerrig. Hun spurgte mig hvilke problemer i verden der optog mig mest. Jeg svarede at jeg var mest bekymret over den måde menneskene behandlede dyrene på, og hun viste mig i Esajas 11:6-9 hvordan dyrene vil komme til at leve i sand fred. Det gav mig lyst til at vide mere.“
17. Hvorfor bør vi lægge mærke til hvad den besøgte fortæller om sig selv?
17 Læg mærke til hvad den besøgte fortæller om sig selv, især i distrikter der gennemgås hyppigt. Derved kan man sandsynligvis, selv under en kort samtale, danne sig et indtryk af vedkommende. Når man er gået igen, kan man gøre et kort notat om dette på hus-til-hus-notatskemaet. Men hvad nu hvis den besøgte stiller et spørgsmål du ikke kan svare på? Så undersøg emnet i Vagttårnsselskabets publikationer og find ud af hvordan du bedst kan dele den gode nyhed med vedkommende ved næste besøg.
Et eksempel for missionærer
18. Hvad kan missionærer og andre lære af Paulus?
18 Blandt dem der gør alt for den gode nyheds skyld, findes der missionærer som er blevet oplært ved Vagttårnets Bibelskole Gilead. De kan lære noget af Paulus, der udviste en enestående missionærånd. Han ønskede for eksempel ikke at være skyld i at noget hindrede jøder og ikkejøder i at tage imod sandheden. Derfor var han forsigtig med hvad han spiste, og skrev at de kristne i Korinth skulle se til at de ikke blev en snublesten for andre ved at gøre brug af deres ret til at spise bestemte fødevarer. (1 Korinther 8:8, 9) I New Century Bible siger professor F. F. Bruce: „I alle underordnede forhold (som for eksempel den mad der var stridspunktet i Første Korintherbrev, kapitel 8), tilpasser [Paulus] sig skikkene hos dem han på det pågældende tidspunkt er sammen med, for ikke at lægge nogen hindring i vejen for at de kunne ’vindes’ for evangeliet.“ (Romerne 14:21) Jehovas Vidners missionærer forsøger heller ikke at ændre skik og brug hos folk i deres distrikt, ud over at de yder den nødvendige åndelige hjælp til nye der må gøre forandringer for at behage Gud. — Romerne 12:1, 2.
19. Hvilke forandringer kan det være nødvendigt at gøre (a) for missionærer? (b) for os alle som forkyndere?
19 Når man tager tjenesten i et missionærdistrikt op, må man lære folks vaner og skikke at kende. Dette er en berigende oplevelse og kan medvirke til at gøre missionærernes forkyndelse virkningsfuld. Missionærerne er måske endda nødt til at ændre deres påklædning og fremtræden for at undgå at støde an. Da en missionærsøster for eksempel ankom til Vestafrika, blev hun klar over at den måde hun brugte kosmetik på, let kunne få folk til at forveksle hende med de løsagtige kvinder dér i området. For at ingen skulle drage hendes motiver i tvivl, ændrede hun straks sin brug af makeup. Naturligvis bør alle Jehovas vidner vise god dømmekraft med hensyn til påklædning og fremtræden, så de opbygger andre åndeligt. Kristne formanes til ’ikke at lægge nogen snublesten for en broder’, men at jage efter det der er til indbyrdes opbyggelse, og derfor ønsker de naturligvis heller ikke at få andre til at snuble. — Romerne 14:13, 19.
20. (a) Hvordan kan vi, udtrykt med få ord, ’gøre alt for den gode nyheds skyld’? (b) Hvilket spørgsmål står endnu tilbage?
20 Vore resultater i forkyndelsen afhænger frem for alt af Jehovas velsignelse. (1 Korinther 3:6, 7) Men vi må også selv gøre en indsats. Brug derfor ligesom Paulus din iagttagelsesevne i forkyndelsen. Vis dømmekraft og hensyn, og få den besøgte til at slappe af. Stil velovervejede spørgsmål for at få vedkommende til at udtale sig. Tilpas dig skikke der måske synes fremmedartede, men som ikke er i strid med Bibelen. Ja, lad os ’gøre alt for den gode nyheds skyld, for at vi kan have del i den sammen med andre’. (1 Korinther 9:23) Men hvordan behandler vi dem der allerede er en del af vort kristne brodersamfund?
Hvad vil du svare?
◻ Hvad gjorde Paulus for at omvende jøder til kristendommen?
◻ Hvad gjorde Paulus for at vinde ikkejøder?
◻ Hvad kan vi gøre for at blive bedre forkyndere?
◻ Hvilket eksempel satte Paulus for missionærer og andre forkyndere?