6, 7. Ved hvilke lejligheder faldt israelitterne fra skønt de tilbad Jehova Gud, og hvorfor?

⁶ Som Paulus gav udtryk for, var det dét der skete med fortidens Israel. Han skrev: „Disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som de begærede det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’ Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“ — 1 Korinther 10:6-8.

⁷ Paulus henviser først til den lejlighed hvor Israel tilbad en guldkalv ved foden af Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 32:5, 6) Det var en direkte overtrædelse af Guds bud som de blot nogle uger tidligere var gået ind på at adlyde. (2 Mosebog 20:4-6; 24:3) Paulus henviser dernæst til den begivenhed ved hvilken Israel bøjede sig for Ba’al sammen med Moabs døtre. (4 Mosebog 25:1-9) Kalvedyrkelsen var kendetegnet af overdreven nydelse og det „at more sig“.a Ba’alsdyrkelse var forbundet med åbenlys umoralitet. (Åbenbaringen 2:14) Hvorfor begik israelitterne disse synder? Fordi de tillod deres hjerte at „begære noget skadeligt“, hvad enten det var afgudsdyrkelsen eller den tøjlesløse adfærd der var forbundet med ba’alsdyrkelsen.

 8. Hvad kan vi lære af det der overgik Israel?

⁸ Paulus pegede på at vi skulle tage ved lære af disse begivenheder. Det er utænkeligt at man som kristen ville bøje sig for en guldkalv eller en af fortidens moabitiske guder. Men hvordan stiller vi os til umoralitet eller en livsform hvor selvet er i centrum? Den slags er meget udbredt i dag, og hvis vi lader et begær efter noget sådant vokse i vort hjerte, vil det fjerne os fra Jehova. Resultatet vil være det samme som hvis vi havde dyrket afguder — vi bliver fremmede over for Gud. (Jævnfør Kolossenserbrevet 3:5; Filipperbrevet 3:19.) Paulus slutter sin behandling af disse begivenheder med at give sine trosfæller følgende tilskyndelse: „Flygt fra afgudsdyrkelsen.“ — 1 Korinther 10:14.