Fortsæt med at vandre på Jehovas vej
„Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse.“ — SALME 37:34.
1, 2. Hvad indebar det for kong David at vandre på Jehovas vej, og hvad indebærer det for os?
„LÆR mig den vej at kende som jeg skal vandre ad, for til dig har jeg løftet min sjæl.“ (Salme 143:8) Kristne i dag tilslutter sig helhjertet disse ord af kong David. De ønsker oprigtigt at behage Jehova og vandre på hans vej. Hvad indebærer det? I Davids tilfælde betød det at han måtte overholde Guds lov. Han måtte stole på Jehova og tjene ham loyalt, frem for at indgå forbund med de omboende folkeslag og tilbede deres guder. For de kristne indbefatter det imidlertid mere at vandre på Jehovas vej.
2 De der vandrer på Jehovas vej, må først og fremmest tro på Jesu Kristi genløsningsoffer og anerkende ham som „vejen og sandheden og livet“. (Johannes 3:16; 14:6; Hebræerne 5:9) De må også opfylde „Messias’ lov“, som indebærer at man viser at man har kærlighed til hinanden, især til Jesu salvede brødre. (Galaterne 6:2; Mattæus 25:34-40) De der følger Jehovas vej, elsker hans principper og bud. (Salme 119:97; Ordsprogene 4:5, 6) De værdsætter det storslåede privilegium det er at tage del i den kristne tjeneste. (Kolossenserne 4:17; 2 Timoteus 4:5) Bøn er en naturlig del af deres liv. (Romerne 12:12) Og de ’ser nøje til hvordan de vandrer, at det ikke er som uvise men som vise’. (Efeserne 5:15) De ofrer ikke åndelige værdier til fordel for midlertidige materielle goder eller umoralske sanselige nydelser. (Mattæus 6:19, 20; 1 Johannes 2:15-17) Dertil kommer at det er livsvigtigt for dem at vise loyalitet mod Jehova og at have tillid til ham. (2 Korinther 1:9; 10:5; Efeserne 4:24) Hvorfor? Fordi vores situation minder meget om den som fortidens Israel befandt sig i.
Nødvendigheden af tillid og loyalitet
3. Hvordan kan loyalitet, tro og tillid hjælpe os til at forblive på Jehovas vej?
3 Israel var en lille nation der var omgivet af fjendtligsindede naboer som deltog i tøjlesløse ceremonier i forbindelse med tilbedelsen af deres afguder. (1 Krønikebog 16:26) Det var kun israelitterne der tilbad den eneste sande og usynlige Gud, Jehova, og han krævede at de holdt fast ved høje moralnormer. (5 Mosebog 6:4) I dag er det kun nogle få millioner der tilbeder Jehova, og de lever blandt næsten seks milliarder mennesker hvis moral og religiøse indstilling ligger meget langt fra deres. Hvis vi hører til de få millioner der tilbeder Jehova, må vi vogte os for dårlig indflydelse. Hvordan? Det vil være en hjælp for os at være loyale mod Jehova Gud, tro på ham og have fuld tillid til at han vil opfylde sine løfter. (Hebræerne 11:6) Dette vil afholde os fra at have tillid til det som verden sætter sit håb til. — Ordsprogene 20:22; 1 Timoteus 6:17.
4. Hvorfor er nationerne „mentalt formørkede“?
4 Apostelen Paulus viste i hvor høj grad kristne må skille sig ud fra verden da han skrev: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed.“ (Efeserne 4:17, 18) Jesus er „det sande lys“. (Johannes 1:9) Alle der forkaster ham eller hævder at tro på ham uden at adlyde „Messias’ lov“, er „mentalt formørkede“. De vandrer ikke på Jehovas vej, men er „udelukkede fra det liv der hører Gud til“. Uanset hvor stor forstand de mener at have på verdslige spørgsmål, er de uvidende med hensyn til den eneste form for kundskab der fører til liv, nemlig kundskaben om Jehova Gud og Jesus Kristus. — Johannes 17:3; 1 Korinther 3:19.
5. Hvorfor har mange et uimodtageligt hjerte selv om sandhedens lys skinner i verden?
5 Ikke desto mindre skinner sandhedens lys i verden. (Salme 43:3; Filipperne 2:15) „Den sande visdom råber højt på gaden.“ (Ordsprogene 1:20) Sidste år brugte Jehovas vidner over en milliard timer på at fortælle andre om Jehova Gud og Jesus Kristus. Hundredtusinder reagerede positivt på deres budskab. Men bør det overraske os at mange andre ikke ønskede at lytte? Nej. Paulus talte om „deres hjertes ufølsomhed“. Nogle har et uimodtageligt hjerte på grund af selviskhed eller kærlighed til penge. Andre er påvirket af falsk religion eller af den verdslige tankegang der er så udbredt i dag. En ublid medfart i livet har fået mange til at vende Gud ryggen. Andre nægter at følge Jehovas høje moralnormer. (Johannes 3:20) Kunne en der vandrer på Jehovas vej, også udvikle et ufølsomt hjerte?
6, 7. Ved hvilke lejligheder faldt israelitterne fra skønt de tilbad Jehova Gud, og hvorfor?
6 Som Paulus gav udtryk for, var det dét der skete med fortidens Israel. Han skrev: „Disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som de begærede det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’ Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind.“ — 1 Korinther 10:6-8.
7 Paulus henviser først til den lejlighed hvor Israel tilbad en guldkalv ved foden af Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 32:5, 6) Det var en direkte overtrædelse af Guds bud som de blot nogle uger tidligere var gået ind på at adlyde. (2 Mosebog 20:4-6; 24:3) Paulus henviser dernæst til den begivenhed ved hvilken Israel bøjede sig for Ba’al sammen med Moabs døtre. (4 Mosebog 25:1-9) Kalvedyrkelsen var kendetegnet af overdreven nydelse og det „at more sig“.a Ba’alsdyrkelse var forbundet med åbenlys umoralitet. (Åbenbaringen 2:14) Hvorfor begik israelitterne disse synder? Fordi de tillod deres hjerte at „begære noget skadeligt“, hvad enten det var afgudsdyrkelsen eller den tøjlesløse adfærd der var forbundet med ba’alsdyrkelsen.
8. Hvad kan vi lære af det der overgik Israel?
8 Paulus pegede på at vi skulle tage ved lære af disse begivenheder. Det er utænkeligt at man som kristen ville bøje sig for en guldkalv eller en af fortidens moabitiske guder. Men hvordan stiller vi os til umoralitet eller en livsform hvor selvet er i centrum? Den slags er meget udbredt i dag, og hvis vi lader et begær efter noget sådant vokse i vort hjerte, vil det fjerne os fra Jehova. Resultatet vil være det samme som hvis vi havde dyrket afguder — vi bliver fremmede over for Gud. (Jævnfør Kolossenserbrevet 3:5; Filipperbrevet 3:19.) Paulus slutter sin behandling af disse begivenheder med at give sine trosfæller følgende tilskyndelse: „Flygt fra afgudsdyrkelsen.“ — 1 Korinther 10:14.
Hjælp til at vandre på Guds vej
9. (a) Hvilken hjælp får vi til fortsat at vandre på Jehovas vej? (b) Nævn en måde hvorpå vi kan høre ’et ord bag os’.
9 De der er besluttede på fortsat at vandre på Jehovas vej, står ikke alene. Esajas profeterede: „Dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ (Esajas 30:21) Hvordan kan ’vore ører’ høre dette ’ord bag os’? I dag er der ingen der hører en bogstavelig stemme eller får et personligt budskab fra Gud. Vi modtager alle det „ord“ der høres, gennem de samme kanaler. Først og fremmest gennem de inspirerede skrifter, Bibelen, som indeholder Guds tanker og en beretning om den måde han har beskæftiget sig med menneskene på. Da vi daglig udsættes for propaganda fra kilder der er „udelukkede fra det liv der hører Gud til,“ må vi, for at bevare vores åndelige sundhed, regelmæssigt læse i Bibelen og grunde over det vi læser. Det vil hjælpe os til at undgå „tomme ting“ samt at være ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. (Apostelgerninger 14:14, 15; 2 Timoteus 3:16, 17) Det vil styrke os og hjælpe os til at ’have lykken med os på vor vej’. (Josua 1:7, 8) Jehovas ord formaner os derfor: „I sønner, hør på mig, ja, lykkelig er den der holder sig på mine veje. Hør på tugt og bliv vise, ja, sky den ikke.“ — Ordsprogene 8:32, 33.
10. På hvilken anden måde kan vi høre ’et ord bag os’?
10 ’Ordet bag os’ kommer også gennem „den trofaste og kloge træl“, som sørger for „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) En af de måder hvorpå vi får denne mad, er i form af trykte bibelske publikationer, og i de senere år har der været en rigelig forsyning af denne føde. For eksempel har vi gennem bladet Vagttårnet fået en mere nøjagtig forståelse af profetierne. Igennem dette blad er vi blevet opmuntret til at holde ud i arbejdet med at forkynde og gøre disciple trods den stigende ligegyldighed, vi er blevet hjulpet til at undgå faldgruber og tilskyndet til at opdyrke kristne egenskaber. Vi værdsætter virkelig denne „mad i rette tid“.
11. Nævn en tredje måde hvorpå vi kan høre ’et ord bag os’.
11 Den trofaste og kloge træl uddeler også denne åndelige føde ved vore møder. Det indbefatter de lokale menighedsmøder, de halvårlige kredsstævner og de større årlige stævner. Hvilken trofast kristen værdsætter ikke sådanne sammenkomster? De er en værdifuld hjælp til fortsat at vandre på Jehovas vej. Da mange af os må tilbringe megen tid på vores arbejde eller i skolen sammen med nogle der ikke har samme tro som os, er det livsvigtigt at vi trofast overværer menighedens møder. Møderne giver os god mulighed for at ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. (Hebræerne 10:24) Vi elsker vore brødre og sætter samværet med dem meget højt. — Salme 133:1.
12. Hvad er Jehovas vidner besluttede på, og hvordan har de for nylig givet udtryk for denne beslutning?
12 Næsten seks millioner mennesker der er blevet styrket af denne åndelige føde, vandrer nu på Jehovas vej, og millioner af andre der ønsker at gøre det samme, er i gang med at studere Bibelen. Føler de sig nedslåede eller svækkede over at de kun er få i sammenligning med jordens milliarder af indbyggere? Slet ikke. De er besluttede på at adlyde ’ordet bag dem’ og loyalt gøre Jehovas vilje. Som en offentlig manifestation af denne beslutning vedtog de tilstedeværende ved Jehovas Vidners områdestævner i 1998/1999, „Guds vej — den bedste livsform“, en resolution der gav udtryk for deres faste standpunkt. Resolutionen lød:
Resolution
13, 14. Hvilket realistisk syn har Jehovas vidner på verdensforholdene?
13 „Vi, Jehovas Vidner forsamlet til områdestævnet ’Guds vej — den bedste livsform’, vil gerne med overbevisning erklære at Guds vej er den bedste livsform. Vi erkender imidlertid at det er de færreste der deler denne opfattelse. Menneskeheden har eksperimenteret med et utal af ideologier og filosofiske og religiøse anskuelser for at finde frem til den bedste livsform. En ærlig vurdering af historien og verdensforholdene i dag bekræfter sandheden i Guds udtalelse i Jeremias 10:23: ’Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.’
14 Hver dag ser vi yderligere vidnesbyrd om sandheden i disse ord. Samfundet som helhed vil ikke vide af Guds vej som en livsform. Folk følger deres egen opfattelse af hvad der er ret og rigtigt. Vi ser de tragiske følger i form af: familielivets sammenbrud, der resulterer i at børn står uden vejledning; den omsiggribende materialisme, der fører til tomhed og skuffelser; den vanvittige kriminalitet og vold, der kræver utallige ofre; de etniske kampe og krige, der koster forfærdende mange menneskeliv; samt den udbredte umoralitet, der har medført en epidemi af seksuelt overførte sygdomme. Dette er blot nogle få af de mange og store problemer der hindrer folk i at opnå fred, lykke og tryghed.
15, 16. Hvilken beslutning angående Guds vej som livsform gav de udtryk for i resolutionen?
15 I betragtning af menneskehedens sørgelige tilstand og i betragtning af at ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’, kaldet Harmagedon (Åbenbaringen 16:14, 16), er nær, erklærer vi som Jehovas vidner at:
16 1. Vi betragter os som tjenere der tilhører Jehova Gud. Vi har personligt indviet os uforbeholdent til ham, og vi vil bevare en urokkelig tro på den genløsning Jehova har tilvejebragt gennem sin søn, Jesus Kristus. Vi er besluttede på at følge Guds vej som vor livsform, være hans vidner og underlægge os hans suverænitet som den kommer til udtryk gennem Jesu Kristi herredømme.
17, 18. Hvilken indstilling har Jehovas vidner fortsat til moralnormer og det kristne brodersamfund?
17 2. Vi vil fortsat følge Bibelens høje normer for moral og bestræbe os for at leve op til de åndelige kvalifikationer den fremholder. Vi er besluttede på ikke at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed. (Efeserne 4:17-19) Det er vor faste beslutning at vi vil bevare os rene for Jehova og uplettede af denne verden. — Jakob 1:27.
18 3. Vi vil blive ved med at være et verdensomspændende kristent brodersamfund. Vi vil opretholde vor kristne neutralitet blandt nationerne og ikke lade os inddrage i hadefulde racemæssige, nationale eller etniske stridigheder.
19, 20. (a) Hvad vil kristne forældre gøre? (b) Hvordan vil alle sande kristne fortsat vise at de er Kristi disciple?
19 4. Vi der er forældre, vil indprente vore børn Guds vej. Vi vil sætte dem et eksempel i kristen livsførelse, blandt andet ved regelmæssig læsning af Bibelen, familiebibelstudium og en helhjertet andel i den kristne menigheds virke, deriblandt forkyndelsen.
20 5. Vi vil alle arbejde på at opdyrke de gode egenskaber vi har lært af Skaberen, og vi vil ligesom Jesus bestræbe os for at efterligne hans personlighed og handlemåde. (Efeserne 5:1) Vi er besluttede på at lade alt hos os ske i kærlighed og derved vise at vi er Kristi disciple. — Johannes 13:35.
21-23. Hvad vil Jehovas vidner fortsætte med at gøre, og hvad er de overbeviste om?
21 6. Vi vil uden ophør blive ved med at forkynde den gode nyhed om Guds rige og gøre disciple. Vi vil undervise dem i Guds vej som den bedste livsform og tilskynde dem til at modtage yderligere oplæring ved menighedens møder. — Mattæus 24:14; 28:19, 20; Hebræerne 10:24, 25.
22 7. Vi vil, som enkeltpersoner og som trossamfund, til stadighed sætte Guds vilje først i vort liv. Vi vil lade os lede af hans ord, Bibelen, uden at vige til højre eller venstre, og på den måde vise at Guds vej langt overgår verdens veje. Vi er besluttede på at vi, ufravigeligt og loyalt, nu og for altid vil følge Guds vej som vor livsform.
23 Vi vedtager denne resolution fordi vi har fuld tillid til Jehovas kærlige løfte om at den der gør hans vilje, forbliver for evigt. Vi vedtager denne resolution fordi vi er overbeviste om at vi ved at rette os efter Bibelens principper, råd og vejledning følger den bedste livsform i dag og derved lægger en god grundvold for den kommende tid, så vi kan få et fast greb om det virkelige liv. (1 Timoteus 6:19; 2 Timoteus 4:7b, 8) Frem for alt vedtager vi denne resolution fordi vi elsker Jehova Gud af hele vort hjerte, hele vor sjæl, hele vort sind og hele vor styrke!
24, 25. Hvordan var reaktionen på den foreslåede resolution, og hvad er de der vandrer på Jehovas vej, besluttede på at gøre?
24 Alle de der er til stede ved dette områdestævne, og som ønsker at støtte vedtagelsen af denne resolution, bedes sige højt og tydeligt JA!“
25 Hundreder af stadioner og haller rundt om på jorden genlød af stævnedeltagernes tordnende „JA“. Jehovas vidner er ikke i tvivl om at de vil fortsætte med at vandre på Jehovas vej. De stoler helt og fuldt på ham og har tillid til at han vil opfylde sine løfter. De vil forblive loyale mod ham uanset hvad der sker, og de er besluttede på at gøre hans vilje.
„Gud er for os“
26. Hvilken lykkelig situation befinder de der vandrer på Jehovas vej, sig i?
26 Jehovas vidner husker salmistens tilskyndelse: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse.“ (Salme 37:34) De glemmer ikke Paulus’ opmuntrende ord: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os? Han som end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet?“ (Romerne 8:31, 32) Hvis vi bliver ved med at vandre på Jehovas vej, vil han give os „rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. (1 Timoteus 6:17) Kunne vi være et bedre sted end dér hvor vi er — på Jehovas vej sammen med vore brødre og søstre? Lad os da, med Jehova ved vores side, være besluttede på at blive på vejen og holde ud indtil enden, i fuld tillid til at vi, når hans tid er inde, vil se ham opfylde hvert eneste af sine løfter. — Titus 1:2.
[Fodnote]
a En bibelkommentator siger at det græske ord der her oversættes med „at more sig“, sigter til de danse der foregik ved de hedenske fester. Han tilføjer: „Mange af disse danse skulle som bekendt tjene det ene formål at vække de mest uhæmmede lidenskaber.“
Husker du?
◻ Hvad kræver det af en kristen at vandre på Jehovas vej?
◻ Hvorfor er det vigtigt at opdyrke tillid til og loyalitet mod Jehova?
◻ Hvilken hjælp kan vi drage nytte af mens vi vandrer på Jehovas vej?
◻ Nævn nogle hovedpunkter fra resolutionen der blev vedtaget ved områdestævnet „Guds vej — den bedste livsform“.
[Illustrationer på side 18]
En vigtig resolution blev vedtaget ved områdestævnet „Guds vej — den bedste livsform“