“Vi vil gå med jer”

 1, 2. (a) Hvad har Jehova forudsagt om den tid vi lever på? (b) Hvilke spørgsmål vil vi få svar på i denne artikel? (Se indledningsbilledet).

JEHOVA har gennem profeten Zakarias forudsagt følgende om den tid vi lever på: “I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ‘Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’” (Zak. 8:23) Ligesom de symbolske ti mænd har de der har håb om at komme til at leve evigt på jorden, ‘grebet fat i en jødes kappeflig’. De er klar over at Jehova velsigner de salvede, og ser det som en stor ære at samarbejde med “Guds Israel”. – Gal. 6:16.

² Jesus fremhævede ligesom Zakarias den enhed der er blandt Guds tjenere. Han omtalte sine disciple som to grupper – en “lille hjord” og de “andre får” – men sagde også at de ville være “én hjord” og have “én hyrde”. (Luk. 12:32; Joh. 10:16) Der kunne dog opstå nogle spørgsmål i forbindelse med det indbyrdes forhold mellem disse to grupper: (1) Behøver de der hører til de andre får, at kende navnene på alle salvede i dag? (2) Hvordan bør salvede betragte sig selv? (3) Hvordan bør du reagere hvis nogen i din menighed begynder at tage af brødet og vinen ved mindehøjtiden? (4) Er der grund til at blive urolig over en stigning i antallet af dem der tager af disse symboler? Det vil vi få svar på i denne artikel.

 3. Hvorfor er det ikke muligt for os at vide hvem der vil blive en del af de 144.000?

³ Har de der tilhører de andre får, behov for at kende navnene på alle salvede i dag? Det korte svar er nej. Hvorfor har de ikke det? Fordi en kristen der bliver salvet, kun har fået en indbydelse, ikke den endelige belønning. Det er af den grund at Satan gør brug af “falske profeter ... for at vildlede endog de udvalgte, om muligt”. (Matt. 24:24) Før Jehova har besluttet at en salvet er værdig til at modtage sin belønning, er der ingen der ved om vedkommende vil opnå liv i himlen. Det er kun Jehova der kan træffe den afgørelse. Hvis den salvede har tjent ham trofast, vil han eller hun blive endeligt beseglet – enten før sin død eller inden “den store trængsel” bryder løs. (Åb. 2:10; 7:3, 14) Det er derfor umuligt for os at få klarhed over hvem af Guds tjenere der vil blive en del af de 144.000.^[1]

 4. Hvordan kan vi “gå med” de salvede hvis det ikke er muligt at kende navnene på dem alle?

⁴ Hvis det ikke er muligt med sikkerhed at kende navnene på alle åndelige israelitter på jorden i dag, hvordan kan de andre får så “gå med” dem? Det fremgår også af profetien i Zakarias’ Bog. De symbolske ti mænd ville “gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ‘Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’” Læg mærke til at jøden i den sidste del af verset omtales som “jer”. Jøden repræsenterer altså hele gruppen af salvede, ikke blot en enkeltperson. Så der er ingen grund til at finde frem til de åndelige jøder som enkeltpersoner og derefter gå med dem. Vi må derimod fastslå hvem de er som gruppe betragtet, og derefter støtte denne gruppe. Bibelen opfordrer os ikke noget sted til at følge et menneske. Det er Kristus der er vores Fører. – Matt. 23:10.

 5. Hvilken advarsel må salvede tænke grundigt over, og hvorfor?

⁵ De der spiser af brødet og drikker af vinen ved mindehøjtiden, bør tænke grundigt over den advarsel der gives i 1 Korinther 11:27-29. (Læs). Hvad mener Paulus med disse ord? At en salvet vil være uværdig til at tage af symbolerne hvis han ikke har et godt forhold til Jehova. (Hebr. 6:4-6; 10:26-29) Denne advarsel hjælper salvede kristne til at huske at de endnu ikke har fået deres belønning. De må blive ved med at ‘jage frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus’. – Fil. 3:13-16.

 6. Hvordan bør salvede kristne betragte sig selv?

⁶ Under inspiration tilskyndede Paulus de salvede kristne til at “vandre det kald værdigt hvormed [de] blev kaldet”. Hvordan skulle de gøre det? Paulus fortsatte: “Med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet I affinder jer med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræber jer for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.” (Ef. 4:1-3) Jehovas ånd fremmer ydmyghed, ikke stolthed. (Kol. 3:12) Salvede kristne erkender beskedent at de ikke automatisk har en større andel af Guds ånd end de der har et jordisk håb. De påstår ikke at have en særlig indsigt eller en dybere forståelse end andre, og de føler ikke at de står over andre. En salvet vil heller aldrig opfordre andre til at begynde at tage af brødet og vinen i den overbevisning at de også må være blevet salvet. Tværtimod anerkender de ydmygt at det er Jehova der vælger hvem han vil salve.

 7, 8. Hvad vil salvede kristne undgå, og hvorfor?

⁷ Salvede betragter det som et stort privilegium at have fået den himmelske kaldelse, men de forventer ikke at andre af den grund skal vise dem større ære. (Ef. 1:18, 19; læs Filipperne 2:2, 3). Da Jehova salvede dem med sin ånd, blev resten af verden ikke gjort opmærksom på hvad der var sket. Så en salvet er klar over at det måske ikke er alle der uden videre vil være overbevist om at han er blevet indbudt af Jehova. Han ved at Bibelen advarer mod blindt at tro på nogle der påstår at have fået en særlig opgave af Gud. (Åb. 2:2) For at undgå at blive vist ekstra opmærksomhed vil han ikke nævne at han hører til den salvede skare, når han præsenterer sig selv. I de fleste tilfælde vil han slet ikke omtale denne personlige oplevelse for andre, og han vil heller aldrig prale af den belønning der venter ham. – 1 Kor. 1:28, 29; læs 1 Korinther 4:6-8.

⁸ Desuden betragter salvede kristne ikke sig selv som medlemmer af en eksklusiv klub. De leder ikke efter andre salvede i håb om at få et særligt venskab med dem eller i et forsøg på at danne private bibelstudiegrupper. (Gal. 1:15-17) Hvis de gjorde det, ville de skabe splittelser i menigheden og gå imod den hellige ånd, der fremmer fred og enhed. – Læs Romerne 16:17, 18.

 9. Hvorfor bør vi tænke over hvordan vi opfører os over for en der tager af brødet og vinen ved mindehøjtiden? (Se rammen “Kærligheden ‘opfører sig ikke uanstændigt’”).

⁹ Hvordan bør vi opføre os over for dem der tager af brødet og vinen ved mindehøjtiden? “I er alle brødre,” sagde Jesus til sine disciple og tilføjede: “Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.” (Matt. 23:8-12) Det vil derfor være forkert at sætte en enkeltperson op på en piedestal, selv hvis det er en af Kristi salvede brødre. Bibelen siger angående de ældste at vi skal efterligne deres tro, men den tilskynder os ikke noget sted til at ophøje et menneske til vores fører. (Hebr. 13:7) Nogle kan ifølge Bibelen blive “anset for værdige til dobbelt ære”, men det skyldes at de “præsiderer på en god måde” og “slider i det med tale og undervisning”, ikke at de er salvede. (1 Tim. 5:17) Det kunne derfor sætte en salvet i en pinlig situation hvis andre gav ham overdreven ros eller opmærksomhed. Og endnu værre: Særbehandling kunne gøre det svært for en salvet at bevare sin ydmyghed. (Rom. 12:3) Vi ønsker på ingen måde at bringe en af Kristi brødre til “snublen og fald”! – Luk. 17:2.

10. Hvordan kan vi vise respekt for salvede kristne?

¹⁰ Hvordan kan vi vise respekt for dem Jehova vælger at salve? Det kan vi blandt andet ved ikke at stille dem personlige spørgsmål om deres kaldelse. Derved undgår vi at ‘blande os i hvad der ikke vedkommer os’. (1 Thess. 4:11; 2 Thess. 3:11) Vi bør heller ikke gå ud fra at den salvedes forældre, ægtefælle eller andre familiemedlemmer også er salvede. Gener og ægteskab spiller ingen rolle i udvælgelsen. (1 Thess. 2:12) Desuden bør vi modstå trangen til at udspørge en der er gift med en salvet, om hvordan vedkommende har det med at skulle leve for evigt i Paradiset uden sin ægtefælle. Der er ingen grund til at stille spørgsmål der kan gøre nogle kede af det, når vi ved at Jehova vil ‘åbne sin hånd og mætte alt levende med hvad det ønsker’. – Sl. 145:16.

11. Hvordan er det en beskyttelse at vi ikke “beundrer personligheder”?

¹¹ I virkeligheden beskytter vi os selv når vi behandler salvede kristne ligesom alle andre. Bibelen advarer os nemlig om at “falske brødre” kan snige sig ind i menigheden. (Gal. 2:4, 5; 1 Joh. 2:19) Disse bedragere påstår måske ligefrem at være salvede. Dertil kommer at nogle der er salvede, måske vil forlade sandheden. (Matt. 25:10-12; 2 Pet. 2:20, 21) Hvis vi undgår at ‘beundre personligheder’, risikerer vi ikke at blive trukket væk fra menigheden af sådanne, og vores tro vil heller ikke lide skade hvis en kristen der har en fremtrædende plads i organisationen eller har tjent trofast i mange år, forlader Jehova. – Jud. 16.   

12, 13. Hvorfor bør vi ikke blive urolige over hvor mange der tager af brødet og vinen?

¹² I mange år faldt antallet af personer der spiste af brødet og drak af vinen ved højtiden til minde om Kristi død. De senere år har vi dog set en stigning i antallet. Er det noget vi skal være urolige over? Nej. I det følgende vil vi se på nogle faktorer der er vigtige at tage i betragtning.

¹³ “Jehova kender dem der hører ham til.” (2 Tim. 2:19) De der tæller hvor mange der tager af brødet og vinen ved den lokale mindehøjtid, kan ikke bedømme hvem der virkelig har det himmelske håb. Antallet inkluderer derfor dem der tror de er salvede, men ikke er det. Nogle der i en periode har taget af symbolerne, er senere holdt op med det igen. I andre tilfælde har psykiske eller følelsesmæssige problemer ført til at nogle har troet at de skulle herske sammen med Kristus i himlen. Antallet af personer der tager af symbolerne, giver altså ikke et nøjagtigt billede af hvor mange salvede der er tilbage på jorden.

14. Hvad siger Bibelen om antallet af salvede der vil være tilbage på jorden når den store trængsel begynder?

¹⁴ Der vil være salvede mange steder på jorden når Jesus kommer for at tage dem til himlen. Bibelen siger om den tid at Jesus vil “sende sine engle ud med kraftig trompetlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlene til den anden ende”. (Matt. 24:31) I Bibelen nævnes der at det kun er nogle af de salvede der vil være tilbage på jorden i de sidste dage. (Åb. 12:17) Men der angives ikke hvor mange der vil være tilbage når den store trængsel begynder.

15, 16. Hvad må vi huske i forbindelse med Jehovas udvælgelse af de 144.000?

¹⁵ Jehova afgør hvornår på tidens strøm han vil salve mennesker. (Rom. 8:28-30) Jehova begyndte at udvælge salvede efter Jesu død og opstandelse, og det ser ud til at alle medlemmer af den kristne menighed i det første århundrede havde det himmelske håb. I tiden derefter og frem til begyndelsen af de sidste dage var langt de fleste af dem der hævdede at følge Jesus, falske kristne. Jesus sammenlignede dem med ukrudt. I den periode fortsatte Jehova dog med at salve nogle få sande kristne, nemlig dem Jesus sammenlignede med hvede. (Matt. 13:24-30) Her i de sidste dage er Jehova fortsat med at udvælge dem der skal udgøre de 144.000.^[2] Hvis han har valgt at salve nogle i den sidste del af de sidste dage, har vi så ret til at sætte spørgsmålstegn ved hans beslutning? (Es. 45:9; Dan. 4:35; læs Romerne 9:11, 16).^[3] Vi må passe på ikke at reagere som de utilfredse arbejdere der klagede over hvordan deres herre behandlede de folk der var kommet til i den sidste time. – Læs Mattæus 20:8-15.

¹⁶ Ikke alle der har det himmelske håb, er en del af “den trofaste og kloge træl”. (Matt. 24:45-47) Ligesom i det første århundrede sørger Jehova og Jesus i dag for mad til mange gennem nogle få. Gud brugte kun nogle få salvede kristne i det første århundrede til at nedskrive De Kristne Græske Skrifter. Og i dag er det kun nogle få salvede kristne der er blevet udvalgt til at sørge for åndelig “mad i rette tid”.

17. Hvad har denne artikel vist?

¹⁷ Hvad har vi lært i denne artikel? Jehova har valgt at give de fleste af sine tjenere håb om evigt liv på jorden, og en mindre gruppe vil han give liv i himlen. Ja, Jehova belønner alle sine tjenere, både den symbolske jøde og de symbolske ti mænd. Men han forventer også at de alle vil adlyde ham og forblive trofaste. De må alle bevare deres ydmyghed. De må alle være forenede i tilbedelsen af ham. Og de må alle arbejde på at fremme freden i menigheden. Inden længe vil Jehova gribe ind, så lad os alle være fast besluttet på at tjene ham som én hjord under Kristus.