Hvad er kriteriet for sand kristendom?
I DAG er der flere der bekender sig til kristendommen end til nogen anden religion i verden. Men disse selvbestaltede kristne har læresætninger der er indbyrdes modstridende, de har ingen enhed og til tider slår de oven i købet hinanden ihjel. Det er tydeligt at mange af dem ikke er sande kristne. Jesus sagde at mange i vor tid ville henvende sig til ham og sige: „Herre, Herre.“ De ville med andre ord gøre krav på at være kristne, men alligevel ville han sige til dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ (Mattæus 7:21, 23) Der er bestemt ingen af os der ønsker at høre til denne kategori! Men hvordan kan man vide om man er en sand kristen?
Faktisk kræver det meget at være en sand kristen. En sand kristen må have en stærk tro, for „uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag“. (Hebræerne 11:6) Denne stærke tro må være ledsaget af rette handlinger. Disciplen Jakob sagde advarende at ’troen er død uden gerninger’. (Jakob 2:26) En kristen må desuden anerkende ’den trofaste og kloge træls’ myndighed. (Mattæus 24:45-47) Kriteriet for sand kristendom er imidlertid noget andet.
Hvori består dette kriterium? Apostelen Paulus skrev i sit første brev til korintherne: „Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål men ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken. Og hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan rose mig, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.“ — 1 Korinther 13:1-3.
Kærlighed er altså kriteriet for sand kristendom. Det er vigtigt, ja, absolut nødvendigt at have tro, gerninger og være tilsluttet den sande menighed. Men uden kærlighed kommer alt dette ikke til sin ret. Hvorfor ikke?
Det skyldes dybest set den Gud vi tilbeder. Apostelen Johannes beskrev Jehova, den sande kristendoms Gud, med følgende ord: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Jehova Gud har mange andre egenskaber, såsom magt, retfærdighed og visdom, men eftersom han først og fremmest er en kærlig Gud, hvordan mon han så ønsker at de der tilbeder ham skal være? Han ønsker ganske givet at de skal efterligne ham og opdyrke kærlighed. — Mattæus 5:44, 45; 22:37-39.
Det rette motiv
Det er kærligheden der får kristne til at blive som den Gud de tilbeder. De lader sig nemlig lede af de samme motiver som Gud. Hvad var det der mere end noget andet fik Jehova Gud til at sende Jesus til jorden for at give os mulighed for at opnå evigt liv? Det var kærlighed. „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Hvad bør derfor være vort motiv til at gøre Guds vilje? Kærlighed! „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ — 1 Johannes 5:3.
Er det muligt at tjene Gud med et forkert motiv? Ja. Paulus omtalte nogle som på hans tid tjente Gud af misundelse og rivaliseren. (Filipperne 1:15-17) Dette kunne også ske for os. Denne verden er meget konkurrencepræget, hvilket kan smitte af på os. Vi mener måske at vi er bedre til at holde foredrag eller sprede publikationer end andre, og måske sammenligner vi også vore tjenesteprivilegier med andres — noget som kan gøre os enten indbildske eller misundelige. En ældste kunne skinsygt værne om sin ansvarsopgave i en sådan grad at han hindrede en yngre broder med gode evner i at gøre fremskridt. Et ønske om personlig vinding kunne få os til at opdyrke venskaber med de mere velstillede kristne og ignorere dem der er mindrebemidlede.
Noget sådant kan ske fordi vi er ufuldkomne. Hvis vi derimod — i lighed med Jehova — først og fremmest lader os lede af kærlighed, vil vi bekæmpe sådanne tendenser. Selviskhed, stolthed eller ønsket om at fremhæve sig selv kan fortrænge kærligheden, og det vil ikke gavne os. — Ordsprogene 11:2; 1 Korinther 13:3.
Kærlighed i en selvisk verden
Jesus sagde at hans disciple ikke ville være „en del af verden“. (Johannes 17:14) Hvordan kan vi undgå at bukke under for verdens indflydelse? Blandt andet ved at vise kærlighed. For eksempel er mennesker i dag „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:4) Johannes advarede os om at det ville være sådan og skrev: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ — 1 Johannes 2:15, 16.
Det er imidlertid ikke let at afvise „kødets begær og øjnenes begær“. Årsagen til at mennesker elsker disse ting er netop at de appellerer til vort kød. Desuden er der et langt større udvalg af fornøjelser i vor tid end på Johannes’ tid; så hvis det var et problem dengang, er det i høj grad også et problem i dag.
Interessant nok er mange af de goder som verden i dag tilbyder, ikke i sig selv forkerte. Der er intet forkert ved at have et stort hus, en dejlig bil, et fjernsyn eller et stereoanlæg. Man overtræder heller ingen af Bibelens love ved at tage på lange, interessante rejser eller holde spændende ferier. Men hvad er så kernen i Johannes’ advarsel? Jo, hvis sådanne ting bliver for vigtige for os kan de gøre os materialistiske, selviske og hovmodige. At tjene penge til alt dette kræver så stor en indsats at det kan hindre os i vores tjeneste for Jehova. Desuden er sådanne fornøjelser tidskrævende, og skønt det virker forfriskende at slappe lidt af nu og da er den tid vi har til rådighed begrænset, især i betragtning af at vi må bruge tid på at studere Bibelen, komme sammen med trosfæller til møder og forkynde den gode nyhed om Riget. — Salme 1:1-3; Mattæus 24:14; 28:19, 20; Hebræerne 10:24, 25.
I vor materialistiske tidsalder kræver det beslutsomhed at ’sætte Guds riges interesser først’ og undlade at ’bruge denne verden fuldt ud’. (Mattæus 6:33; 1 Korinther 7:31) Det vil være en hjælp at have en stærk tro. Men ægte kærlighed til Jehova og næsten vil mere end noget andet hjælpe os til at modstå de tillokkelser som, skønt de ikke er forkerte i sig selv, kan hindre os i at ’fuldføre vor tjeneste’. (2 Timoteus 4:5) Uden en sådan kærlighed kan vor tjeneste let gå hen og blive noget rent symbolsk.
Kærlighed i menigheden
Jesus understregede vigtigheden af at vise kærlighed, med ordene: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Hvorfor skulle ældste bruge så megen tid på at aflægge hyrdebesøg og hjælpe deres medkristne, hvis ikke de nærede kærlighed til dem? Hvorfor skulle man affinde sig med sine trosfællers svagheder — deriblandt de ældstes — hvis ikke det var fordi man havde kærlighed til dem? Kærligheden får kristne til at hjælpe hinanden når de hører at nogen er i nød. (Apostelgerninger 2:44, 45) Når der udbryder forfølgelse beskytter kristne hinanden, ja, de er endog villige til at dø for hinanden. Hvorfor? Fordi de har kærlighed til hinanden. — Johannes 15:13.
Nogle gange kommer kærligheden bedst til udtryk i små ting. Måske henvender en medkristen sig til en ældste, der i forvejen har mere end rigeligt at se til, med et problem som efter ældstebroderens mening blot er en bagatel. Bliver ældstebroderen vred? Nej, i stedet for at lade dette skabe splid, behandler han sin broder tålmodigt og venligt. De drøfter sagen igennem og dette styrker også venskabsbåndene imellem dem. (Mattæus 5:23, 24; 18:15-17) I stedet for hver især at holde på sin ret, bør alle forsøge at følge Jesu vejledning og være storsindede ved villigt at tilgive deres brødre „indtil syvoghalvfjerds gange“. (Mattæus 18:21, 22) Kristne forsøger altså ihærdigt at iføre sig kærligheden, vel vidende at den er „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14.
Lad os vokse i kærlighed til hinanden
Vi bør tjene Jehova af kærlighed. Kærligheden vil hjælpe os til at holde os adskilt fra verden, og den vil sikre at menigheden forbliver kristen. Uden at mindske effektiviteten vil kærligheden hindre de der har myndighed i at blive så „effektive“ at de glemmer at vise venlighed og mildhed når de omgås andre, og os vil den hjælpe til at være ’lydige mod dem der fører an og at være føjelige’. — Hebræerne 13:17.
Apostelen Peter tilskyndede os til at have „inderlig kærlighed“ til hinanden eftersom kærligheden „dækker over en mængde synder“. (1 Peter 4:8) Hvordan bærer vi os ad med at vise en sådan kærlighed? Mennesket blev skabt i Guds billede og har derfor en naturlig evne til at vise kærlighed. Men den form for kærlighed vi her taler om kræver at man gør en særlig indsats. Der er i virkeligheden tale om den mest betydningsfulde frugt af Guds ånd. (Galaterne 5:22) For at opdyrke kærlighed må vi derfor lade os påvirke af Guds ånd. Hvordan gør vi det? Ved at studere Bibelen som er inspireret af Jehovas ånd. (2 Timoteus 3:16) Ved at bede om at Jehovas ånd må styrke vores kærlighed til ham og til vore brødre. Og ved at komme sammen med den kristne menighed hvor hans ånd råder uhindret.
Vi må også ransage os selv så vi kan finde frem til de tanker eller handlinger som ikke er præget af kærlighed. Vi må ikke glemme at kærligheden er en egenskab der udspringer fra hjertet, og at „hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat“. (Jeremias 17:9) Selv om Jehova hjælper os vil vi af og til handle ukærligt. Vi taler måske unødigt skarpt til en medkristen, eller vi farer måske op fordi vi er blevet fornærmede over dét en anden har sagt. Derfor gør vi vel i at bede som David: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ — Salme 139:23, 24.
Bibelen siger: „Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Korinther 13:8) Hvis vi elsker hinanden vil vi aldrig komme til kort når der opstår prøvelser. Den kærlighed der råder blandt Guds folk bidrager stærkt til vore dages åndelige paradis. Kun de der elsker hinanden inderligt af hjertet vil finde glæde ved at leve i den nye verden. Efterlign derfor Jehova ved at vise en sådan kærlighed og vær på den måde med til at styrke enhedens bånd. Opdyrk kærlighed — hvilket er kriteriet for sand kristendom.