Møder der ’opbygger, opmuntrer og trøster’

13. (a) Hvilken virkning bør møderne have på dem der overværer dem? (b) Hvilket spørgsmål er særlig relevant for ældste?

¹³ Paulus skriver at et vigtigt formål med menighedens møder er at ’opbygge, opmuntre og trøste’ alle der overværer dem.c (1 Kor. 14:3) Hvordan kan kristne ældste i dag sikre sig at deres indlæg på møderne virker opløftende og trøstende på deres brødre og søstre? For at få svar på det kunne vi se nærmere på et møde som Jesus holdt kort efter sin opstandelse.

14. (a) Hvilke begivenheder gik forud for et møde Jesus havde arrangeret? (b) Hvorfor må apostlene have følt sig lettede da ’Jesus trådte frem og talte til dem’?

¹⁴ Lad os først se på de begivenheder der gik forud for dette møde. Lige inden Jesus blev dræbt, ’forlod apostlene ham og flygtede’, og som forudsagt ’spredtes de hver til sit’. (Mark. 14:50; Joh. 16:32) Efter at Jesus var blevet oprejst, indbød han sine nedslåede apostle til et særligt møde.d Bibelen fortæller: „De elleve disciple tog . . . af sted til Galilæa, til det bjerg som Jesus havde aftalt med dem.“ Da de ankom, ’trådte Jesus frem og talte til dem’. (Matt. 28:10, 16, 18) Forestil dig hvor lettede apostlene må være blevet da Jesus tog dette initiativ! Hvad sagde Jesus til dem?

15. (a) Hvilke emner kom Jesus ind på, og hvad talte han ikke om? (b) Hvordan virkede dette møde på apostlene?

¹⁵ Jesus kom med denne erklæring: „Al myndighed . . . er blevet givet mig.“ Derefter gav han apostlene en opgave at udføre: „Gå derfor ud og gør disciple.“ Til sidst gav han dem denne kærlige forsikring: „Jeg er med jer alle dage.“ (Matt. 28:18-20) Lagde du mærke til hvad Jesus ikke gjorde? Han skældte ikke apostlene ud; han brugte heller ikke mødet som en anledning til at betvivle deres motiver eller øge deres skyldfølelse ved at omtale deres midlertidige svaghed i troen. I stedet forsikrede han dem om sin egen og sin Faders kærlighed ved at betro dem en vigtig opgave. Hvordan virkede dette på apostlene? De blev opbygget, opmuntret og trøstet i en sådan grad at de inden længe atter var i gang med „at undervise og at forkynde den gode nyhed“. — Apg. 5:42.

16. Hvordan efterligner de kristne ældste i dag Jesu eksempel med hensyn til at lede møder der giver ny styrke?

¹⁶ I dag betragter de ældste, ligesom Jesus, møderne som lejligheder til at styrke deres trosfællers tillid til Jehovas aldrig svigtende kærlighed til sit folk. (Rom. 8:38, 39) Når ældste holder foredrag eller indlæg ved møderne, fokuserer de derfor på deres brødres stærke sider, ikke på deres svage sider. De tillægger ikke deres brødre dårlige motiver. Nej, det de siger, viser at de betragter deres trosfæller som nogle der elsker Jehova og ønsker at gøre det rette. (1 Thess. 4:1, 9-12) Undertiden kan det dog ske at de ældste må give menigheden en nødvendig vejledning, men i de tilfælde hvor det kun er nogle få der har brug for at blive hjulpet på fode igen, er det som regel bedst at vejledningen blot gives til de involverede. (Gal. 6:1; 2 Tim. 2:24-26) Når de ældste taler til hele menigheden, er de opmærksomme på at rose når der er mulighed for det. (Es. 32:2) De bestræber sig for at tale på en sådan måde at alle de tilstedeværende føler sig styrket og opmuntret når mødet er forbi. — Matt. 11:28; Apg. 15:32.