Da han skrev om brugen af åndens mirakuløse gaver der i begyndelsen tjente som et tegn på at de kristne havde Guds velsignelse, omtalte han „troende“ og „ikke-troende“. (1 Korinther 14:22) „De troende“ var dem der tog imod Kristus og blev døbt. (Apostelgerninger 8:13; 16:31-34) „Mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt.“ — Apostelgerninger 18:8.

¹⁵ Ifølge Første Korintherbrev 14:24 kom der også ’ikke-troende eller ukyndige’ til møderne i Korinth.c De var sandsynligvis ikke nået lige langt med hensyn til at studere Guds ord og følge det i deres eget liv. Nogle begik måske stadig synder, mens andre der havde fået et vist mål af tro, havde foretaget enkelte forandringer i deres livsførelse og var begyndt at fortælle andre om det de havde lært — allerede inden de selv var blevet døbt.

16. Hvordan kunne disse nye have gavn af at være sammen med de kristne ved menighedens møder?

¹⁶ Naturligvis kunne ingen af disse udøbte siges at være „i Herren“. (1 Korinther 7:39) Hvis de før i tiden havde begået alvorlige moralske og åndelige fejltrin, var det forståeligt at det tog dem en vis tid at rette deres liv ind efter Guds normer. Men så længe de ikke ondsindet forsøgte at ødelægge menighedens tro og renhed, var de velkomne. Det de så og hørte ved møderne kunne ’retlede’ dem idet ’deres hjertes hemmeligheder blev gjort kendt’. — 1 Korinther 14:23-25; 2 Korinther 6:14.