Kapitel 41

Det glædelige udfald af Guds domsdag

Femtende syn — Åbenbaringen 20:11–21:8

Emne: Den almindelige opstandelse, dommens dag og velsignelser i form af en ny himmel og en ny jord

Tiden for opfyldelsen: Tusindårsriget

 1. (a) Hvad mistede menneskene da Adam og Eva syndede? (b) Hvilken hensigt som Gud havde, blev ikke ændret, og hvordan ved vi det?

VI MENNESKER er skabt til at leve evigt. Hvis Adam og Eva havde adlydt Guds bud, ville de aldrig have lidt døden. (1 Mosebog 1:28; 2:8, 16, 17; Prædikeren 3:10, 11) Men da de syndede, mistede de fuldkommenheden og livet for både sig selv og deres efterkommere, og døden kom til at herske over menneskene som en nådeløs fjende. (Romerne 5:12, 14; 1 Korinther 15:26) Alligevel er Guds hensigt — at fuldkomne mennesker skal leve evigt på en paradisisk jord — ikke blevet ændret. I sin store kærlighed til menneskene sendte Jehova sin enestefødte søn, Jesus, der gav sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for „mange“ af Adams efterkommere. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Jesus kan nu anvende den juridiske værdi af sit offer til at genrejse troende mennesker og føre dem frem til livet i fuldkommenhed på en paradisisk jord. (1 Peter 3:18; 1 Johannes 2:2) Dette giver os i sandhed grund til at „juble og fryde os“! — Esajas 25:8, 9.

 2. Hvad fortæller Johannes i Åbenbaringen 20:11, og hvilken „stor, hvid trone“ er der tale om?

² Efter at Satan er blevet bundet i afgrunden begynder Jesu herlige tusindårsrige. Dette er den „dag“ på hvilken Gud „har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt“. (Apostelgerninger 17:31; 2 Peter 3:8) Johannes erklærer: „Og jeg så en stor, hvid trone og ham som sad på den. For hans ansigt flygtede jorden og himmelen, og der fandtes ikke noget sted for dem.“ (Åbenbaringen 20:11) Hvilken „stor, hvid trone“ er dette? Det kan kun være Guds dommersæde, han som er „alles dommer“. (Hebræerne 12:23) Han vil nu dømme menneskene for at afgøre hvem der skal have gavn af Jesu genløsningsoffer. — Markus 10:45.

 3. (a) Hvad understreges ved at Guds trone er „stor“ og „hvid“? (b) Hvem skal dømme på dommens dag, og på hvilket grundlag?

³ Guds trone er „stor“, hvilket fremhæver Jehovas storhed som den suveræne Herre, og den er „hvid“, noget som understreger hans fuldendte retfærdighed. Han er menneskehedens øverste Dommer. (Salme 19:7-11; Esajas 33:22; 51:5, 8) Han har imidlertid overdraget dommergerningen til Jesus Kristus: „Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen.“ (Johannes 5:22) Sammen med Jesus er hans 144.000 meddommere, som har fået „magt til at dømme ... i tusind år“. (Åbenbaringen 20:4) Alligevel er det Jehovas normer som er afgørende for hvordan det vil gå den enkelte på dommens dag.

 4. Hvad vil det sige at ’jorden og himmelen flygtede’?

⁴ Hvad menes der med at ’jorden og himmelen flygtede’? Det var den samme himmel der forsvandt som en skriftrulle da det sjette segl blev åbnet — nemlig de jordiske regeringsmagter der er „gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. (Åbenbaringen 6:14; 2 Peter 3:7) Jorden er den organiserede tingenes ordning under dette regeringssystem. (Åbenbaringen 8:7) At denne himmel og denne jord flygtede, svarer til at vilddyret og jordens konger og deres hære, samt de der modtog vilddyrets mærke og de som tilbad dets billede, blev tilintetgjort. (Åbenbaringen 19:19-21) Efter at dommen er blevet eksekveret over Satans jord og himmel, lader den store Dommer en ny domsdag begynde.

Den tusindårige domsdag

 5. Hvem mangler at blive dømt, efter at den gamle jord og den gamle himmel er flygtet?

⁵ Hvem mangler endnu at blive dømt efter at den gamle jord og den gamle himmel er flygtet? Ikke den salvede rest af de 144.000, for denne gruppe er allerede blevet dømt og beseglet. Hvis der endnu er nogen af de salvede tilbage på jorden efter Harmagedon, vil disse snart efter dø og modtage deres himmelske belønning ved opstandelsen. (1 Peter 4:17; Åbenbaringen 7:2-4) Men den milliontallige store skare som nu er kommet ud af den store trængsel, står „foran tronen“. Disse mennesker er allerede blevet regnet retfærdige så de har kunnet overleve på grund af deres tro på Jesu udgydte blod, men de må stadig stå til doms i løbet af de tusind år mens Jesus vedblivende leder dem til „kilder med livets vand“. Når de så er blevet ført frem til menneskelig fuldkommenhed og derefter er blevet prøvet, vil de blive erklæret retfærdige i fuldeste forstand. (Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 17) Børn som overlever den store trængsel og eventuelle børn som fødes af medlemmerne af den store skare i løbet af tusindårsriget, må også dømmes i de tusind år. — Jævnfør Første Mosebog 1:28; 9:7; Første Korintherbrev 7:14.

 6. (a) Hvilken menneskemængde ser Johannes, og hvad fremgår af ordene „de store og de små“? (b) Hvordan vil de utallige millioner som er i Guds erindring uden tvivl blive ført frem?

⁶ Johannes ser imidlertid en menneskemængde som er langt talrigere end den overlevende store skare. Den tæller milliarder! „Og jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet.“ (Åbenbaringen 20:12a) „De store og de små“ omfatter både fremtrædende og mindre fremtrædende mennesker som har levet og er døde på denne jord i løbet af de sidste 6000 år. I det evangelium apostelen Johannes skrev kort efter Åbenbaringen, sagde Jesus om Faderen: „Han har givet ham [Sønnen, Jesus] bemyndigelse til at dømme, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:27-29) Hvilket kæmpemæssigt projekt det bliver at råde bod på historiens uendelig mange dødsfald og begravelser! De utallige millioner der er i Guds erindring vil uden tvivl blive ført frem gradvis, sådan at den store skare — hvis medlemmer er så få i sammenligning — vil være i stand til at klare de problemer der kan melde sig fordi de opstandne i begyndelsen kan være tilbøjelige til at følge deres gamle livsform med dens kødelige holdninger og svagheder.

Hvem bliver oprejst og dømt?

 7, 8. (a) Hvilken skriftrulle bliver åbnet, og hvad sker derefter? (b) Hvem får ingen opstandelse?

⁷ Johannes fortsætter: „Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“ (Åbenbaringen 20:12b, 13) Det bliver i sandhed et betagende syn! Både havet, døden og Hades er inddraget, men de må ikke opfattes som skarpt adskilte begreber der gensidigt udelukker hinanden.a Da Jonas var i fiskens bug og derfor befandt sig midt i havet, omtalte han sig selv som værende i Sheol eller Hades. (Jonas 2:2) Hvis et menneske er blevet indhentet af den adamitiske død, er vedkommende utvivlsomt også i Hades. Disse profetiske ord giver os en stærk forvisning om at ingen vil blive overset.

⁸ Der er naturligvis et ukendt antal som ikke vil blive oprejst. Blandt dem vil være de farisæere og skriftlærde som forkastede Jesus og apostlene og som ikke omvendte sig, det religiøse „lovløshedens menneske“, og de salvede kristne der er faldet fra. (2 Thessaloniker 2:3; Hebræerne 6:4-6; Mattæus 23:29-33) Jesus talte også om mennesker der ved verdens ende ville være som geder og gå bort til „den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“, nemlig „evig afskærelse“. (Mattæus 25:41, 46) De får heller ikke nogen opstandelse.

 9. Hvordan giver apostelen Paulus udtryk for at nogle vil blive særligt begunstiget i opstandelsen, og hvem gælder dette for eksempel?

⁹ På den anden side vil der også være nogle som bliver særligt begunstiget i opstandelsen. Apostelen Paulus antydede dette da han sagde: „Jeg har håb til Gud ... at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) I den jordiske opstandelse vil ’de retfærdige’ omfatte trofaste mænd og kvinder fra fortiden — Abraham, Rahab og mange andre — der blev erklæret retfærdige som Guds venner. (Jakob 2:21, 23, 25) I samme kategori vil være de retfærdige andre får som er døde trofaste i nyere tid. Alle sådanne som har bevaret deres uangribelighed over for Jehova vil sandsynligvis blive oprejst på et tidligt tidspunkt i Jesu tusindårsrige. (Job 14:13-15; 27:5; Daniel 12:13; Hebræerne 11:35, 39, 40) Mange af disse retfærdige der kommer frem i opstandelsen vil uden tvivl få tildelt særlige opgaver i forbindelse med at forestå det vældige arbejde at genoprette Paradiset. — Salme 45:16; jævnfør Esajas 32:1, 16-18; 61:5; 65:21-23.

10. Hvem er ’de uretfærdige’ der bliver oprejst?

¹⁰ Hvem er så ’de uretfærdige’ der omtales i Apostelgerninger 24:15? De må omfatte det store flertal af menneskene som er døde i tidens løb, især dem der har levet i ’uvidenhedens tider’. (Apostelgerninger 17:30) De blev født i et område eller levede i en tid hvor de ikke havde nogen mulighed for at lære Jehovas vilje at kende og at adlyde den. Desuden kan der være nogle som ganske vist hørte frelsesbudskabet men som ikke på det tidspunkt tog virkelig imod det eller som døde før de var nået helt frem til indvielse og dåb. I opstandelsen må de arbejde videre med deres indstilling og adfærd hvis denne mulighed for at opnå evigt liv skal blive til gavn for dem.

Livets skriftrulle

11. (a) Hvad er „livets skriftrulle“, og hvis navne er skrevet i den? (b) Hvorfor bliver livets skriftrulle åbnet i tusindårsriget?

¹¹ Johannes taler om „livets skriftrulle“. Det er en fortegnelse over dem der kan se frem til at modtage evigt liv af Jehova. Navnene på Jesu salvede brødre, på medlemmerne af den store skare og på fortidens trofaste, som for eksempel Moses, er skrevet i denne skriftrulle. (2 Mosebog 32:32, 33; Daniel 12:1; Åbenbaringen 3:5) Indtil nu har ingen af de „uretfærdige“ som opstår, fået deres navne indskrevet i skriftrullen. Den vil derfor blive åbnet i tusindårsriget for at navnene på andre som nu kommer til at opfylde kravene, kan blive indført i den. De hvis navne ikke bliver indført i livets skriftrulle eller livets bog, bliver „kastet i ildsøen“. — Åbenbaringen 20:15; jævnfør Hebræerbrevet 3:19.

12. Hvad vil være afgørende for om et menneske får sit navn skrevet i livets skriftrulle, og hvordan satte Jehovas udnævnte dommer eksemplet?

¹² Hvad vil være afgørende for om et menneske til den tid får sit navn skrevet i livets skriftrulle som bliver åbnet? Det afgørende vil være det samme som det var på Adams og Evas tid: lydighed mod Jehova. Som apostelen Johannes skrev til sine elskede medkristne: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:4-7, 17) Jehovas udnævnte dommer satte eksemplet hvad lydighed angår: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ — Hebræerne 5:8, 9.

Andre skriftruller åbnes

13. Hvordan må de opstandne vise deres lydighed, og hvilke principper må de følge?

¹³ Hvordan må de opstandnes lydighed komme til udtryk? Jesus henviste selv til de to store bud der må adlydes idet han sagde: „Det første er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Markus 12:29-31) Der er også grundfæstede principper fra Jehova de må følge, som for eksempel at tage afstand fra løgn, tyveri, mord og umoralitet. — 1 Timoteus 1:8-11; Åbenbaringen 21:8.

14. Hvilke andre skriftruller bliver åbnet, og hvad indeholder de?

¹⁴ Johannes har imidlertid lige nævnt at der er andre skriftruller som vil blive åbnet i tusindårsriget. (Åbenbaringen 20:12) Hvad indeholder de? Jehova har nu og da givet særlige instruktioner som har taget sigte på bestemte perioder. På Moses’ tid fremsatte han for eksempel en detaljeret samling love som ville betyde livet for israelitterne hvis de adlød dem. (5 Mosebog 4:40; 32:45-47) I det første århundrede blev der givet nye instruktioner som skulle hjælpe de troende til at følge Jehovas principper under den kristne tingenes ordning. (Mattæus 28:19, 20; Johannes 13:34; 15:9, 10) Og nu fortæller Johannes at de døde skal ’dømmes ud fra det der står skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger’. At disse skriftruller åbnes, vil derfor uden tvivl sige at Jehovas detaljerede krav til menneskene i de tusind år gøres kendt. Ved at overholde de bud og bestemmelser der findes i disse skriftruller, vil lydige mennesker kunne forlænge rækken af deres dage og til sidst opnå at leve evigt.

15. Hvilket undervisningsprogram bliver der brug for under opstandelsen, og hvordan vil opstandelsen sandsynligvis foregå?

¹⁵ Dette vil i sandhed kræve en omfattende teokratisk undervisningskampagne! I 2005 ledede Jehovas Vidner i hele verden gennemsnitlig 6.061.534 forskellige bibelstudier. Men når opstandelsen finder sted vil der sikkert blive ledet utallige millioner studier, baseret på Bibelen og de nye skriftruller! Alle i Guds folk må da blive lærere og beflitte sig med undervisningen. Efterhånden som de opstandne gør fremskridt, vil de uden tvivl selv deltage i dette vældige undervisningsprogram. Opstandelsen vil øjensynlig skride sådan frem at de der lever, får den glæde at tage imod og undervise deres tidligere venner og slægtninge, som igen tager imod og underviser andre. (Jævnfør Første Korintherbrev 15:19-28, 58.) De over seks millioner Jehovas Vidner der aktivt udbreder sandheden i dag, lægger ved dette arbejde en god grundvold for at kunne udføre de opgaver de håber at få overdraget under opstandelsen. — Esajas 50:4; 54:13.

16. (a) Hvis navne vil ikke blive indført i livets bog eller skriftrulle? (b) Hvem vil vise sig at have fået „en livets opstandelse“?

¹⁶ Med hensyn til den jordiske opstandelse sagde Jesus at ’de som har gjort det der er godt, vil komme ud til en livets opstandelse, og de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse’. ’Liv’ og ’dom’ står her som modsætninger, hvilket viser at de opstandne der „har øvet det der er slet“ efter at de er blevet undervist i de inspirerede skrifter og skriftruller, vil blive dømt uværdige til livet. Deres navne vil ikke blive indført i livets bog eller skriftrulle. (Johannes 5:29) Det samme vil gælde enhver som tidligere har fulgt en trofast kurs men som af en eller anden grund forlader den rette vej i løbet af tusindårsriget. Navne kan slettes af bogen. (2 Mosebog 32:32, 33) De der lydigt retter sig efter det der står skrevet i skriftrullerne vil derimod bevare deres navne i den skriftlige fortegnelse, i livets skriftrulle, og fortsætte med at leve. For dem vil opstandelsen vise sig at være „en livets opstandelse“.

Døden og Hades bliver fjernet

17. (a) Hvilken vidunderlig handling beskriver Johannes? (b) Hvornår bliver Hades tømt? (c) Hvornår vil den adamitiske død blive „kastet i ildsøen“?

¹⁷ Herefter beskriver Johannes noget ganske vidunderligt! „Og døden og Hades blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død, ildsøen. Og enhver som ikke fandtes skrevet i livets bog blev kastet i ildsøen.“ (Åbenbaringen 20:14, 15) Ved slutningen af den tusindårige domsdag bliver „døden og Hades“ fuldstændig fjernet. Hvorfor varer det tusind år før dette sker? Hades, menneskehedens fælles grav, bliver tømt når den sidste som er i Guds erindring bliver oprejst, men så længe der er mennesker som er behæftet med den nedarvede synd, virker den adamitiske død stadig i dem. Alle de der bliver oprejst på jorden, såvel som den store skare der overlever Harmagedon, må adlyde det der står skrevet i skriftrullerne indtil værdien af Jesu genløsningsoffer er blevet anvendt i et sådant omfang at sygdom, alderdom og andre nedarvede svagheder er blevet fjernet fuldt ud. Derefter vil den adamitiske død, sammen med Hades, blive „kastet i ildsøen“. De vil forsvinde for evigt!

18. (a) Hvordan beskriver apostelen Paulus det Jesus udretter som konge? (b) Hvad gør Jesus med den fuldkommengjorte menneskeslægt? (c) Hvilke andre ting finder sted ved slutningen af de tusind år?

¹⁸ Dermed afsluttes det handlingsforløb apostelen Paulus beskriver i sit brev til korintherne: „For [Jesus] må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden [den adamitiske død].“ Hvad følger derefter? „Når alt er blevet ham underlagt, så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt.“ Med andre ord: Jesus „overgiver riget til sin Gud og Fader“. (1 Korinther 15:24-28) Ja, efter at Jesus har besejret den adamitiske død gennem værdien af sit genløsningsoffer, vil han overgive den fuldkommengjorte menneskeslægt til sin Fader, Jehova. Det er tydeligvis på dette tidspunkt, når de tusind år er til ende, at Satan løslades og den endelige prøve finder sted for at det kan blive afgjort hvis navne der skal blive stående permanent i livets skriftrulle. „Kæmp energisk“ for at dit navn kan være iblandt dem! — Lukas 13:24; Åbenbaringen 20:5.

[Fodnote]

[Illustration på side 298]

De opstandne „uretfærdige“ som adlyder det der siges i skriftrullerne som bliver åbnet i tusindårsriget, kan også få deres navne skrevet i livets skriftrulle